EU skaber et skønmaleri af medborgerskab, når de udelukkende taler om dyder som enighed, accept og forståelse som demokratiske værdier og definerer gode aktive borgere som nogle, der omfavner verden. Det skete for eksempel i forbindelse med det interkulturelle dialog-år i 2008, som i dag er med til at danne grundlag for Kommissionens kommunikation.
Men ny ph.d. afklæder, hvor udvandede begreberne er. Den interkulturelle dialog, som EU lægger op til, består dybest set i at rense uenigheder, diskussion, forskellighed og strid klinisk væk fra debatten og borgeropfattelsen.
Dermed kan det i yderste konsekvens føre til et borgerbegreb, hvor noget så demokratisk rodfæstet som at være uenig pludselig bliver lige så upassende og mærkeligt som en ryger, der tænder op blandt ikke-rygere.
Gælder om at lægge låg på konflikter
»Det slående er, at interkulturel dialog både for EU, medlemslandene og borgerne handler om at lægge låg på konflikter og uenigheder.«
»Det er jo ikke, fordi der er noget galt med, at vi alle skal forstå hinanden og føle os forbundet, men hvis EU virkelig slår igennem med den interkulturelle dialog og definition af den gode borger, så risikerer vi, at folk pludselig synes, at det er forkert og upassende at være uenige,« siger Kristine Marie Berg, der har lavet ph.d.-afhandlingen ’Intercultural dialogue as rhetorical form: A pyrrhic victory’ på Københavns Universitet.
Fokuser hellere på problemer og bekymringer
I 2008 afholdt EU »Det interkulturelle dialog-år«, som skulle fremme dialog mellem nationaliteter og kulturelle grupper og forsøge at definere en fælles europæisk idé om den gode borger.
EU definerede den gode borger som en aktiv borger, der er åben for verden. Nationalstaterne nedskrev handlingsplaner, og i dag bygger Kommissionens kommunikation videre på begrebet interkulturel dialog.
Men interkulturel dialog er en meget snæver ramme for demokratisk borgerskab. Det kommer blandt andet tydeligt til udtryk i en novelle-konkurrence i forbindelse med året, hvor 30 noveller fra EU lande blev udgivet i bogform. I novellerne skriver unge under 30 om interkulturel dialog og om en fælles europæisk identitet.
»Målet for interkulturel dialog er at føre en samtale om, hvem vi er som europæere. Men måske er det ikke så interessant at tale om fælles identiteter som om fælles projekter. Fra et retorisk synspunkt er det mere interessant at tale om, hvad vores fælles problemer og bekymringer er, og hvordan vi løser dem sammen,« siger Kristine Marie Berg.
Man glemmer, at den gode borger siger 'nej!'
I stedet for at unge englændere for eksempel skrev noveller om den galoperende ungdomsarbejdsløshed – som unge etniske minoriteter i Frankrig, der føler sig så rodløse, at de brænder parisiske forstæder af, måske kunne genkende – så har novellerne en næsten pixibog-agtig tilgang til demokratisk borgerskab, hvor grænser som sprog, skikke og kulturer bliver overvundet af tolerante og åbne mennesker.
»Novellerne handler om folk, der ikke forstår hinanden. Så finder de ud af, at de ikke er forskellige, og så bliver de venner. Det er jo et ret reduceret syn på medborgerskab og politisk deltagelse. Man glemmer, at den gode medborger også skal råbe ’nej’, ’jeg er uenig’ og sige fra,« siger Kristine Marie Berg.
Uambitiøst ønske om at undgå misforståelser
Forskeren tror, at det måske kan hænge sammen med det, vi lægger i ordet ’dialog’.
»Der er en ret udbredt forestilling om, hvad dialog er. Det handler om at vise enighed og accept af den andens synspunkter. Det lader til, man tænker på den form for kommunikation, når man siger ordet dialog.«
»Det går igen i strategierne for interkulturel dialog, at man skal sørge for, at man ikke misforstår hinanden, og det er jo meget godt, men også lidt uambitiøst. Fra et retorisk synspunkt ville man typisk have som mål at overbevise hinanden med sin kommunikation,« siger Kristine Marie Berg.
Demokrati er også konflikt
Netop det at ytre sin uenighed er én af hjørnestenene i begrebet Retorisk medborgerskab, som er vundet frem i de senere år som et forsøg på at se medborgerskab som et retorisk fænomen.
Robert Ivie, professor ved Indiana University og adjungeret professor i retorik ved Københavns Universitet, mener, at retorik spiller en væsentlig rolle i borgernes engagement, fordi det er en konstruktiv måde at klare uenighed og strid: »Når man ser politisk engagement som retorisk, så er strid, oprør og uenighed positivt i stedet for, som det ellers ofte bliver betragtet, dysfunktionelt,« lyder det i afhandlingen.
Dermed er den europæiske vision om harmoni mellem folkeslag uden verbal strid og kiv i virkeligheden ikke specielt demokratisk. I hvert ikke ud fra en retorisk opfattelse.
»Retorisk medborgerskab følger gældende forestillinger om medborgerskab og demokrati, hvor uenighed og verbale konflikter er konstruktive. Man ser det ikke som et mål at få uenighed og polemik glattet ud. I stedet legitimerer demokratiet sig ved, at vi kan være uenige og lægge vægt på argumentation for, hvad vi kan gøre,« siger Kristine Marie Berg
Ph.d-afhandlingen bliver forsvaret sidst i september.
