Forskere fra det britiske Economic and Social Research Council (ESRC) har studeret 4-5 år gamle engelske førskole-elever og deres lærere ved fire såkaldte 'Nursery Schools' i Manchester-området.
Forskerne, ledet af professor Maggie MacLure, filmede og observerede hverdagen i skolen over 18 måneder.
Hvad er en 'sød elev'?
Forskerne undrede sig først og fremmest over, hvad det er, som gør, at det er svært for nogle børn at være - og at blive anset som - 'søde elever'.
Undersøgelsen viser, at lærerne ofte ser på det ikke at sidde pænt, ikke at høre efter og at støje som tegn på et større problem og ikke som enkelthændelser.
»Når rygtet om barnet begynder at spredes i personalestuen, i kantinen og blandt forældre, bliver barnets opførsel lettere tolket som tegn på bestemte karaktertræk,« skriver professor MacLure i en pressemeddelelse.
Ikke særligt revolutionerende
Forskerne skriver, at arbejdet med at skabe disciplin i førskolens klasseværelse til en vis grad kræver, at nogle børn bliver marginaliseret, således at resten af børnene kan se, hvad de ikke skal gøre og dermed identificere sig med de 'normale' børn.
Linda Helen Munkvold, stipendiat ved Institut for Samfundspsykologi ved Universitetet i Bergen i Norge, synes ikke, at de engelske forskere kommer med noget nyt.
Hun mener, at undersøgelsen ikke er særlig revolutionerende, og at den blot bekræfter det, forskerne allerede ved.
Forskelligt syn på disciplin
Munkvold fortæller, at 'Børn i Bergen'-undersøgelsen, som hun selv arbejder med, viser, at der er mere problemadfærd blandt børn i Storbritannien end i Norge. Briterne har desuden et meget strengere syn end os skandinaver på disciplin i skoler og børnehaver.
Selv hælder hun mod den norske model med individuelt tilpasset læringsoplæg og social oplæring i fokus.
»Tanken om at 'autoritær disciplin hjælper', har jeg ingen tiltro til, og der er ingen forskning, som viser, at en udbredt brug af sanktioner fungerer.«
»Det skaber blot bitre børn, og bitre børn er vanskelige at få til at samarbejde,« afslutter hun.
Bagsiden ved at rose
At lærere finder på ting, som de kan rose alle for, kan også give bagslag, mener forskerne. De mener, lærerne kan miste deres troværdighed, hvis deres ros er ukritisk.
Ifølge Munkvold er det grundlæggende pædagogik, at hvis ros skal være effektiv, så skal den være specifik og individuelt tilpasset.
»Hvis formålet med at rose er adfærdsregulering, så skal den være specifik, men ros kan også være vigtig for opbygningen af sociale kompetencer.«
Man behøver afvigelse
Ann Merete Otterstad, førstelektor i pædagogik ved 'Høgskolen i Oslo', kender godt de engelske forskere og er i høj grad enig i undersøgelsens konklusioner.
»Lige så snart man begynder at udfordre sproget, så opstår sådanne problemstillinger. Lige så snart et barn ikke passer ind i 'det normale' i skole og børnehave, så kan den specialpædagogiske tankegang tage over,« siger Otterstad til forskning.no.
Hun er enig i, at det er vigtigt at være åben overfor, at børn er forskellige, og at det ikke er noget mål, at eleverne skal opføre sig ens.
»Man behøver afvigelse, og ideologien om ensartning er på mange måder yderst skræmmende.«
Vold og trods
Hun påpeger, at forholdene i England og Norge er meget forskellige, men at der kan være store økonomiske og sociale forskelle på mennesker - også i Norge.
»Tankegangen med 'alle-er-ens' står stærkt. Det, at der er store forskelle på folk, har vi ikke i tilstrækkelig grad taget højde for i norske børnehaver og skoler.«
»Uddannelserne indenfor førskole- og lærer-området har let ved blot gentage sig selv, og hvis vi skal komme ud af denne tankegang, så skal vi tænke nyt.«
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
