Den mexikanske instruktør Guillermo del Toro er manden bag en række spanske og amerikanske film, der bevæger sig mellem gys, adventure, drama og det fantastiske. De fleste har nok set eller hørt om 'Pans labyrint' (2006), 'Hellboy' (2004), 'Hellboy II' (2008) og måske 'Blade II' (2002). Del Toro har lavet syv spillefilm, og de sidste er 'Cronos' (1993), 'Mimic' (1997) og 'The Devil's Backbone' (2001). I 2012, lover IMDB, får vi del Toros version af 'Frankenstein'.
Lad mig straks sige, at del Toro er genial. Han kan skabe stemningsfulde rum, der er dybere end et plaget sind og lige så indbydende som vores egne sveddryppende mareridt. Herinde, i svømmehallen i 'The Devil's Backbone' og i faunens labyrint i 'Pans labyrint', kan man fortabe sig. Og tabe sit liv for evigt, hvis ikke man gør sig til herre over sin angst.
Han kan skabe unikke figurer, der på én og samme tid er monstrøse og eventyrlige, sære vridninger af væsener, vi kender fra mytologi, og så alligevel nu møder for første gang. Som den høje skræmmende faun, der slet ikke ligner de tussenussede og ømskindede fauner fra 'Narnia'. Eller den blege mand, hvis manglende øjne og blodige kløer gør ham til et monster på højde med Pinhead i 'Hellraiser'.
Jeg blev dog først opmærksom på del Toro som instruktør, da jeg for to år siden brugte 'Pans labyrint' i min undervisning. Da jeg slog ham op på nettet, opdagede jeg, at jeg havde set de fleste af hans film uden at lægge mærke til, at det var samme instruktør. Hvordan kunne det lade sig gøre? Nu har jeg også set 'Devil's Backbone', på spansk 'El espinazo del diablo', og har et bud på, hvorfor del Toro er auteur, selvom man ikke kan se det på hans samlede produktion.
Film med særpræg
For mig er en auteur en instruktør, hvis film alle bærer præg af hans særtræk. Alle Cronenbergs film indeholder således ting, der åbner kroppen, om det så er gynækologiske instrumenter eller videnskabelige eksperimenter. Alle Hitchcocks film har spænding, der flirter med et hjerteslag. Og alle Simon Stahos film er deprimerende, sære og Bergmanske (i al fald dem, jeg har set).
Del Toro har derimod en Hollywood-auteur-strategi, der går ud på at veksle mellem at lave en god film og en Hollywood-film. Samme strategi bruger i øvrigt navne som Steven Soderbergh og George Clooney.
Det er min forklaring på, at 'Blade II', 'Mimic' og 'Hellboy II' ikke ligefrem råber på at være filmkunst, mens 'Devil's Backbone', 'Pans Labyrint' og 'Hellboy' er mesterværker.
Vellykkede koblinger og symbolik
'Devil's Backbone' er måske mindst mesterlig af de tre. Fortællingen om en lille dreng, der kommer til et børnehjem under den spanske borgerkrig, kombinerer flere elementer. Her er et børnespøgelse på et tidspunkt, hvor små drenge og piger endnu ikke overrendte gyserfilmen, her er en handicappet leder af et børnehjem, der både nyder at have sex og er ældre, og så er her en smuk ung mand med en grim sjæl. Koblingen af de tre – drengen, den unge mand, den handicappede kvinde – synes jeg, var usædvanlig og vellykket.
'Pans labyrint' er til gengæld et mesterværk, der kombinerer gys, drama, krigsfilm, eventyr og det fantastiske. Den fortjener flere siders analyse, hvilket jeg vil gemme til et paper, og her blot nævne at del Toros udfordrende brug af symbolik er fantastisk spændende. Prøv at lægge mærke til, hvordan graviditet/fødsel/død er et tema: Fra Ofelias mor, der er gravid og dør i barselssengen, til Ofelia, der dør, mens hendes nyfødte lillebror bliver lagt i armene på en frihedskæmper. Hvis man ser symbolsk – og det tillader jeg mig – er det slående, at det magiske træ, faunens horn og den blege mands hænder med øjne har form som en livmoder. Det er ikke tilfældigt!
Det er for længe siden, jeg har set 'Hellboy', til at jeg vil skrive mere om den, end at jeg husker den som mesterlig og morsom og meget bedre end sin efterfølger.
Lad mig slutte med at sige, at 'Cronos' nu ligger på mit bord og venter på at blive set. Der var flere af bloggens læsere, der opfordrede mig til at se 'Devil's Backbone', hvilket jeg nu har gjort. TAK for opfordringen, det var en fed, fed filmoplevelse. Nu glæder jeg mig til at se del Toros debut-spillefilm. Afslør endelig ikke handlingen for mig, en ven har allerede sagt, »'Cronos', nåeh, mener du vampyrfilmen?«
Og hvad synes du så om del Toro? Er han auteur? Bliver han en ny Cronenberg? Har han udtømt sit potentiale? Eller vil 'At the Mountains of Madness', hans lovede Lovecraft-film i 2013, blive et nyt personligt mesterværk?
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
