Ensomhed skaber bekymring i Norge

»Ensomhed er et kæmpe problem for både unge og ældre,« sagde Norges nye folkesundheds- og ældreminister, Sylvi Listhaug, da hun blev interviewet af NRK i forbindelse med Norges Fremskrittspartis landsmøde for nylig.

Arbeiderpartiets leder, Jonas Gahr Støre, skrev på sin Facebook-side i fjor, at ensomhed er en stadig større udfordring i samfundet.

Sundhedsminister Bent Høie mener, at problemet er så stort, at det kan kaldes et folkesundhedsproblem.

Det er lige så farligt at være ensom som at ryge, fortalte han til den norske avis Verdens Gang i 2015.

Forskningen er ikke enige med politikerne

Mange politikere er optaget af ensomheden, er det egentlig et stigende problem i Norge?

»Det er der ingenting, som tyder på,« siger Anders Barstad, sociolog og forsker ved Statistisk sentralbyrå (den centrale institution for indsamling, bearbejdning og formidling af officiel statistik i Norge, parallelt til Danmarks Statistiks rolle i Danmark, red.)

Han skrev om ensomhed som en del af sin ph.d. og har efterfølgende arbejdet en del med problemet.

I hverken norske eller internationale studier finder forskerne, at ensomhed er et stigende problem, fortæller han.

I Norge er tallene stabile. Visse internationale undersøgelser viser endda en nedgang i ensomheden - især blandt de ældre, fortæller Anders Barstad.

»Men det er en undtagelse. Det ser ud til, at der en lille stigning i ensomheden blandt elever i udskolingen i Norge. Det viser både norske og internationale data. Vi har dog ikke data, der går særlig langt tilbage i tiden,« siger Anders Barstad.

Følsomt emne

Anders Barstad fortæller, at det er vanskeligt at forske i ensomhed.

Der er to hovedretninger inden for forskningen:

Enten spørger forskerne direkte: Er du ensom? Hvor tit føler du dig ensom?

En anden retning er at spørge indirekte uden at bruge ordet 'ensomhed'. For eksempel: Savner du at være sammen med venner? Føler du, at du hører til i en gruppe?

Statistisk sentralbyrå har spurgt nordmændene om ensomhed siden 1980'erne, men har udelukkende benyttet sig af den første strategi, hvor man går lige til sagen og spørger folk, om de er ensomme.

Først blev deltagerne interviewet ansigt til ansigt eller over telefonen af Statistisk sentralbyrå-interviewerne.

I 1998 gik man over til anonyme svar ved hjælp af spørgeundersøgelser sendt med posten. Da deltagerne fik mulighed for at svare anonymt, fik forskerne et meget højere tal for ensomhed.

I 2015 blev spørgsmålene en del af en større europæisk sundhedsundersøgelse, og man gik igen over til telefoninterview.

Så blev andelen af respondenter, som sagde, at de led af ensomhed, næsten halveret.

»Det røber lidt om, hvor følsomt spørgsmålet er,« siger Anders Barstad.

Som følge af de forskellige måder at måle ensomhed er det meget vanskeligt at sammeligne de forskellige studier for de forskere, der laver store gennemgange af forskningen på området.

Forskningen måler ofte mild ensomhed

Thomas Hansen fra universitetet OsloMet er en af de forskere i Norge, som har viet meget tid til at forske i ensomhed.

Han mener, at de fleste, som bliver defineret som ensomme i forskningslitteraturen, lider af en mild og normal grad af ensomhed.

Det er en type ensomhed, som i stor grad bliver udløst af sorg, tab eller savn.

Denne form for ensomhed bliver mere påtrængende, når vi bliver ældre og mister personer omkring os, mener han.

»Men på mange måder kan man sige, at det er en del af livet og noget, som vi ikke så let kan gøre noget ved som samfund.«

Når det gælder den mere kroniske og alvorlige ensomhed, mener forskerne, at den rammer mellem 6 og 8 procent af befolkningen. Denne type ensomhed er lav - også blandt de ældste.

Den mest alvorlige form for ensomhed er meget sjælden i Norge, slår han fast.

God grund til bekymring

Selv om ensomhed ikke lader til at være stigende i Norge, er forskningen enig med politikerne i, at der er god grund til at bekymre sig for de personer, som er ensomme.

Der er forsket meget i konsekvenserne af at være ensom, og resultaterne er nedslående.

Ensomhed er knyttet til lavere levealder, dårligere immunforsvar, hjertekarsygdomme og dårlig søvn. Blandt andet.

Er ensomhed et forbigående problem?

Thomas Sevenius Nilsen er forsker ved Folkehelseinstituttet (FHI).

Instituttets forskning har ikke tidligere været videre optaget af ensomhed, men forrige år påbegyndte de folkesundhedsundersøgelser i alle fylkeskommuner (forvaltningsmæssige enheder, som svarer nogenlunde til danske regioner, red.).

Undersøgelserne skal skaffe indsigt i sundhed, levevilkår og livskvalitet rundt omkring i Norge, og ensomhed er et af emnerne.

På et seminar i Oslo arrangeret af FHI præsenterede Thomas Sevenius Nilsen resultaterne for Hordaland, hvor ungdommen rapporterer en høj grad af ensomhed.

Men rapporten viser også, at ensomheden daler støt og roligt med alderen, før den igen stiger imod slutningen af livet.

»Det tyder muligvis på, at det er et forbigående fænomen for de allerfleste.«

Datamængden fra Hordaland viser også, at respondenterne, som fortæller, at de er meget misfornøjede med livet, også er de mest ensomme.

Forskerne fandt, at der er en stærk korrelation mellem fysisk og psykisk sundhed og ensomhed.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Vi vil helst være en del af en gruppe

Tilmann von Soest, der er psykolog og professor ved Universitetet i Oslo, mener, at evolutionære årsager ligger bag ensomhedens negative sundhedskonsekvenser. Han forklarer:

»I evolutionshistorien har det været ekstremt vigtigt for os at være en del af en gruppe, ellers havde vi aldrig overlevet. Det ligger derfor i menneskets natur, at vi er afhængige af en stærk social kontakt med andre personer. Hvis vi har en følelse af at blive ekskluderet, oplever kroppen det som et faresignal. Vi bliver stressede. Og langvarig stress kan føre til kroniske sygdomme.«

Ensomhed er som en mental smerte. Den er så smertefuld, at den får os til at vågne op og gøre noget ved vores situation, mener han.

»Det bliver problematisk, hvis man er ufrivilligt ensom i lang tid,« fortæller Tilmann von Soest.

Han mener, at der i dagens samfund er en vis fare for, at vi erstatter personlig kontakt med kontakt gennem de sociale medier.

»Vi har brug for personer, som vi står særligt nært. Det er vigtigere end at have et stort, fjernt socialt netværk.

LÆS OGSÅ: Facebook gør os triste og ensomme

Hvad kan vi gøre?

Den norske regering lancerede for nylig en strategi mod ensomhed: 'Saman mot einsemd – regjeringa sin strategi for å forebyggje einsemd (2019 – 2023)', som blandt andet har til formål at skabe mere viden om ensomhed og effektive tiltag.

Men den eksisterende forskning om ensomhed tyder ikke på, at det er så enkelt at hjælpe personer, som føler sig ensomme gennem politiske tiltag.

Anders Barstad har set nærmere på den del af forskningen, som omhandler, hvad man kan gøre ved ensomheden.

Det er vanskeligt at drage konklusioner på baggrund af denne forskning, mener han. Der findes kun få studier, og mange af dem er ikke solide.

Hovedårsagen til, at det er vanskeligt for politikerne at gøre noget, er, at ensomhed ofte skyldes, at vi som mennesker har forskellige forventninger til sociale situationer. Og det kan politikerne ikke påvirke.

Desuden betyder kvaliteten af de sociale forhold allermest.

»En ting er at tilrettelægge, at folk kan mødes, men et venskabs kvalitet kan ikke styres af politik.«

Der er alligevel grund til at tro, at politik har noget at sige for ensomheden i samfundet, mener Anders Barstad.

»At mange tiltag tilsyneladende ikke har effekt, kan også skyldes mangler ved forskningen omhandlende tiltag.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Værre end fedme: Ensomhed truer os i Vesten på livet

LÆS OGSÅ: Professor: Ensomhed er forbundet med betændelse i hjernen