De bidrag, som danske forskere henter hjem fra EU's forskningsbudgetter, lader Danmark indgå som en del af det offentlige forskningsbudget.
Det betyder, at EU-bevillinger til danske forskere modsvares af tilsvarende mindre statslige bevilliger, da politikerne de senere år har holdt det samlede offentlige forskningsbudget på godt 1 procent af bruttonationalproduktet.
Det skriver Ingeniøren på baggrund af et internationalt ekspertpanel, der har evalueret Danmarks Innovationsfond. Og det er uheldigt for forskerne, som gør deres ypperste for at få andel i EU's forskningsbevillinger, lyder det fra panelet.
LÆS OGSÅ: Bred politisk aftale: Sådan fordeles 1.394 millioner kroner til forskning
Den danske metode er forskellig fra den metode, de fleste andre lande bruger, påpeger evalueringspanelet.
Evalueringspanelet har været ledet af Mark Ferguson, der er generaldirektør i den irske forskningsfond.
LÆS OGSÅ: EU-kommissær vil øge forskningsbudget med 170 mia. kroner - og fokusere på klima
Uddannelses- og forskningsministeriet bør i stedet indregne Danmarks bidrag til EU's forskningsbudget i udregningen af, om Danmark samlet bruger 1 procent af BNP på forskning.
Hvis det så er tilfældet, at danske forskere henter mere tilbage fra EU, end vi giver, skal det ikke ligge dem til last, lyder det fra ekspertpanelet.
LÆS OGSÅ: Forskning bliver ikke bedre af, at videnskabsfolk skal kappes om finansieringen
LÆS OGSÅ: Halvdelen af fondenes midler går til forskning
mtl
