Efterlyser danskerne virkelig hårdere straffe?

Straffen for vold er for lav. Alt for lav. Det mener et flertal af danskerne.

Sådan lyder det igen og igen fra en bred vifte af politikere, senest i forbindelse med regeringens strafreform, som blandt andet fordobler straffen for grov og særdeles grov vold.

Som retsordfører Zenia Stampe (R) formulerede sig ved præsentationen af reformen:

»Vi ser positivt på at hæve straffen for vold, fordi det nuværende strafniveau ikke afspejler retsfølelsen.«

Lignende toner kom i samme ombæring fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Politikerne mener altså, at danskerne efterspørger højere straffe for vold. Men hvad siger forskningen egentlig om netop dét spørgsmål?

Krav om hårdere straffe - kan det virkelig passe?

Danskernes syn på straf afhænger af, hvordan du spørger dem.

De fleste vil have hårdere straffe, når de bliver spurgt, om straffene for vold generelt er passende, for strenge eller for milde. Det viser en dansk rapport fra 2010, og en norsk rapport fra 2022 viser noget lignende.

Samme forskning viser dog også, at svaret ændrer sig i takt med niveauet af viden. Når vi får indsigt i konkrete sagers forløb, kontekst og motiver - også i sager om grov vold - så foreslår flertallet af os faktisk en mildere straf, end hvad loven tilsiger.

Hvordan kan det være?

Det handler om at skelne mellem det, forskerne kalder for ‘den uoplyste retsfølelse’ og ‘den oplyste retsfølelse’ - hvad danskerne rent faktisk ved om den kriminalitet og de straffe, de bliver bedt om at forholde sig til.

Forskere: Holdninger til straf afhænger af oplysning

Begrebet 'retsfølelse' er langt fra nyt, og danskernes syn på straf er en tilbagevendende debat.

I 2010 udkom en rapport, som analyserede resultaterne af flere studier på området, og forskeren bag rapporten, Flemming Balvig, opfordrede dengang til at anvende begrebet ‘retsfornuft’ frem for ‘retsfølelse’.

Forklaring:

Når man spørger danskerne uden at informere dem om kontekst eller konkrete strafferammer, så mener 73 procent af danskerne, at voldsforbrydelser »burde straffes langt hårdere, end tilfældet er«.

Men rapporten viser også, at danskerne har svært ved at bedømme den rette straf for forskellige forbrydelser, herunder grov vold. Samlet viser studierne, at respondenterne:

• Undervurderer nutidens strafniveauer.
• Når respondenterne selv bliver bedt om at dømme i forskellige sager, dømmer de til mildere straffe, end hvad en domstol ville gøre.

Fundene er baseret på fokusgrupper. Man har informeret tilfældige danskere grundigt om forskellige sager og bedt dem om at vurdere den rette straf, herunder i voldssager, hvor »der slås med flaske, der sparkes til og hoppes på hovedet af et offer, der er faldet om«.

Resultatet: Deltagerne opfordrede i gennemsnit straffen til at være betydeligt lavere end retspraksis på området.

I sager om gerningspersoner med gentagne voldssager i bagagen anbefalede deltagerne endda kun »omkring 6 måneders ubetinget fængsel«, svarende til »en tredjedel« af domstolenes retspraksis.

Så det har stor betydning for svarene, hvordan man spørger ind til folks retsfølelse. Som Flemming Balvig blandt andet skriver i sin rapport:

»Man fristes næsten til at sige, at retsfølelsen for ganske mange befinder sig i en fantasiverden.«

Retspolitik baseret på forskning?

Politikerne i Danmark forholder sig sjældent til, hvad de konkret mener, når de taler om retsfølelse. Det mener Jesper Ryberg, professor ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen ‘Retsfølelsen: En bog om straf og etik’.

Som han formulerede sig om politikernes argumentation for højere straffe i en Heartbeats-podcast fra 2019:

»Når det er så komplekse spørgsmål, vi skal tage stilling til - hvordan vi straffer på en hensigtsmæssig måde - så er det ærgerligt, hvis det kun er den umiddelbare følelse, vi handler på baggrund af.«

Det samme siger David Sausdal fra Lunds Universitet:

»Retspolitikken er ofte baseret på politikernes følelser frem for på forskning,« siger han til Videnskab.dk og henviser til studier på området.

Studier, som Videnskab.dk senest omtalte i 2022, og som viser, at hårdere straffe sjældent fører til mindre kriminalitet.

Men som debatten også viser, så forholder politikerne sig ikke kun til straffens effekt på kriminalitet. De sigter også mod at tilfredsstille en retsfølelse - at give især ofrene en følelse af retfærdighed.

Som Troels Lund Poulsen sagde ved præsentationen af den nye strafreform:

»En ting er, hvad forskere og eksperter siger, noget andet er, hvad vi politisk kan holde til at stå på mål for. Det her handler om, at vi vil gøre noget mere for at sikre ofrene.«

Hvad siger David Sausdal til det?

»Det er rigtigt nok, at politikerne på den korte bane viser os alle, at de er der for ofrene ved at øge straffene. Men det simple budskab fra forskningen er, at de på den længere bane ender med at skabe endnu flere ofre, fordi hårdere straffe ikke forhindrer kriminalitet, det skaber nærmere mere hårdkogte kriminelle,« siger han og tilføjer retorisk:

»Og at skabe flere ofre gavner vel ikke retsfølelsen?«