Efterlønnere er dummere end deres jævnaldrende i arbejde.
I en stor international undersøgelse af sammenhængen mellem kognitive evner og tilbagetrækningsalder i Danmark og 12 andre lande konkluderer forskere, at jo tidligere man stopper med at arbejde, desto dårligere bliver ens intellekt.
Forskerne undersøgte 60-64-åriges kognitive evner.
»Tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har en signifikant negativ effekt på de kognitive evner hos folk i begyndelsen af 60'erne,« skriver forskerne Susann Rohwedder og Robert J. Willis i Journal of Economic Perspectives.
De to amerikanske videnskabsfolk er henholdsvis arbejdsmarkedsforsker ved Tilburg University og professor i økonomi ved University of Michigan.
Danmark ligger højt pga. ældre i arbejde
Danskere er blandt de skarpeste knive i skuffen, for på trods af, at 40 procent af mænd og mere end halvdelen af kvinder i efterlønsalderen er på efterløn, er andelen af 60+-årige på arbejdsmarkedet større i Danmark end i mange andre lande.
Amerikanere havde den bedste hukommelse, efterfulgt af englændere og danskere. I de tre lande arbejdede mellem 60-70 procent af mænd i 60-64 års alderen i 2004, hvor undersøgelsens data blev indsamlet.
Folk stopper med at arbejde, når de kan
Det har hidtil været ganske vanskeligt at undersøge sammenhængen mellem arbejde og tænkning. For eksempel kan det være, at personer, der oplever, at de husker dårligere og klarer sig dårligere end tidligere, har en tendens til at forlade arbejdsmarkedet.
Forskerne mener, at denne undersøgelse eliminerer den mulighed, da tilbagetrækningsalderen i vid udstrækning bygger på de enkelte landes regler og love om tilbagetrækning. Med andre ord trækker befolkningerne sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de kan, og ikke fordi de er nedslidte.
»Vi mener, at undersøgelsens konklusion er kausabel, fordi tilbagetrækningsalder i de enkelte lande skyldes landenes regler for tilbagetrækning og ikke det enkelte individ,« skriver forskerne.
Arbejdende folk husker flere ord
\ Fakta
Undersøgelsen bygger på kognitive test, som de enkelte lande har udført i forbindelse med nationale undersøgelser.
Forskerne bad folk om at huske 10 ord. Afhængigt af, hvor mange og hvor hurtigt de huskede ordene, ville de få en score fra 0-20.
Resultatet viser tydeligt, at befolkninger med sen tilbagetrækning, som blandt andet Danmark, husker flere ord, end befolkninger med tidlig tilbagetrækning som for eksempel Spanien, Italien og Frankrig.
Ældre medarbejdere kan være mindre engagerede
Forskerne opererer med to hypoteser, der forklarer forringelsen af folks kognitive evner. Den ene hypotese handler om, at degenereringen sætter ind efter tilbagetrækningen. Den bliver kaldt 'uengageret livsstil-hypotesen'.
»Uengageret livsstil-hypotesen siger, at nedgangen i kognitive evner hos folk, der trækker sig fra arbejdsmarkedet tidligt, skyldes, at det arbejdsmiljø, de har forladt, er mere intellektuelt stimulerende, end det lediggangsmiljø de nu opholder sig i,« skriver forskerne og tilføjer, at selv om mange holder sig i gang med diverse aktiviteter som kultur, sport, spil og selskabelighed, så er det stadig ikke nær så krævende som et arbejdsmiljø.
Den anden hypotese går på, at folk allerede i de sidste år af deres arbejdsliv går mentalt på pension.
Hvis en 50-årig italiener for eksempel kan se, at der kun er syv år til pensionsalderen, så går han arbejdsmæssigt i stå, fordi der mangler en ordentlig grund til at yde sit bedste.
Modsat har en 50-årig dansker, der ikke har planer om efterløn og derfor først bliver pensioneret 17 år senere, masser af grund til at udvikle sig og yde sit bedste i jobbet. Med andre ord er ældre medarbejdere generelt mindre engagerede i arbejdet end deres yngre kollegaer.
En kommende undersøgelse vil fokusere på, hvilke af de to hypoteser, der er sandheden nærmest.
