Det vækker opsigt overalt i forskningsverdenen og langt ind på de juridiske gange, at professor ved Københavns Universitet Bente Klarlund Pedersen er blevet frikendt ved Østre Landsret for at have begået forskningsfusk.
Under overskriften ’Top Danish court quashes ruling against physiologist’ har det ansete tidsskrift Natures hjemmeside beskrevet sagen som sin tophistorie. Og det er næppe helt uden grund.
Det er bemærkelsesværdigt, at en forsker først er blevet dømt to gange af et særligt videnskabeligt udvalg – UVVU – og siden er blevet frikendt på alle punkter i det civile retssystem.
UVVU's sagsbehandling 'ikke overbevisende'
Det rejser et væld af spørgsmål, herunder hvordan i alverden UVVU kunne tage så gruelig fejl i to omgange.
»Set udefra har sagen haft et usædvanligt forløb i den forstand, at UVVU først traf en afgørelse på et grundlag, som vist sig at være ufuldstændigt, hvilket fik UVVU til at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, som nu i sin helhed er blevet tilsidesat af Østre Landsret. Det er klart, at det må give anledning til at overveje, om UVVU er klædt ordentligt på til at behandle disse sager,« siger Clement Salung Petersen, lektor ved Københavns Universitets juridiske fakultet, efter han har læst Østre Landsrets afgørelse.
UVVU mente, Klarlund havde begået alvorlige brud
Sagen drejer sig i bund og grund om to forhold, der simpelt stillet op handler om:
-
Opførte Bente Klarlund sig fagligt tumpet, da hun ’overså’, at medforfatter på en videnskabelig artikel Milena Penkowa havde svindlet med billeder i videnskabelige artikler, som Bente Klarlund også lagde navn til?
- Havde Bente Klarlund bevidst undladt at gøre opmærksom på, at hun havde brugt de samme muskelbiopsier i forskellige videnskabelige artikler med det formål at skære genvej til resultater?
I begge punkter – der i alt omfatter fire videnskabelige artikler – havde UVVU bedømt, at Bente Klarlund forsætligt havde »begået alvorligt brud« eller udvist »grov uagtsomhed«. Derfor blev hun kendt videnskabelig uredelig, endda i to omgange, da UVVU ganske usædvanligt har haft sagen oppe at vende to gange på grund af klager over den første dom.
Klar frifindelse af Bente Klarlund Pedersen
Østre Landsret siger med sin dom, at UVVU har været helt forkert på den begge gange, det har stemplet Bente Klarlund som uredelig.
»Landsrettens dom er en klar frifindelse af Bente Klarlund, det kan der ikke være nogen tvivl om. Dommen er samtidig en påmindelse om, at 'videnskabelig uredelighed' er et meget alvorligt stempel for en forsker, og at det derfor kun kan bruges i de tilfælde, hvor der foreligger et klart bevis for, at en forsker har handlet bevidst eller groft uagtsomt i forbindelxse med et alvorligt brud på god videnskabelig praksis,« konstaterer Clement Salung Petersen.
Måske forskere har haft andre dagsordner?
Det kan være svært som udenforstående at forstå, hvordan UVVU over to gange kan nå til så forkerte afgørelser, især når man tænker på, at medlemmerne af UVVU er forskere, som vel burde kende til de videnskabelige retningslinjer og burde være de bedste til at vurdere videnskabeligt materiale.
»Det kan være svært at frigøre sig fra den tanke, at forskere – som måske er konkurrenter på et felt – kan have visse holdninger, der kan spille ind på sådan nogle afgørelser. Forskere er jo ikke uafhængige og trænede i at træffe afgørelser på den måde, så det er ikke utænkeligt, at andre forhold kan spille ind,« bemærker Clement Salung Petersen.
Han understreger dog også, at formand for UVVU er en dommer, der blandt andet skal sikre, at UVVU’s afgørelser er juridisk forsvarlige.
Østre Landsret har kunnet afhøre vidner
Men også formand Henrik Gunst Andersen har ment, at Bente Klarlund var skyldig. Er det så det samme, som at Henrik Gunst Andersen har været for dårlig til at varetage sin tjans? Nej, mener Clement Salung Petersen:
»Man skal huske, at UVVU træffer afgørelser udelukkende på et skriftligt grundlag, hvorimod Østre Landsret også kan afhøre parter og vidner udner strafansvar. Dommerne har derfor haft mulighed for at vurdere sagen på en anden måde, end UVVU har. Man kan derfor ikke sige, at fordi Østre Landsret når frem til et andet resultat end UVVU, så var UVVU’s afgørelse forkert på det grundlag, det havde,« siger Clement Salung Petersen.
Clement Salung Petersen mener dog, at Østre Landsrets dom skærer helt ud i pap for UVVU, at der skal meget sikre beviser til, før man skal stemple en forsker som videnskabelig uredelig.
»Dommen lægger meget stor vægt på, at videnskabelig uredelighed er en alvorlig ting, så der må ikke være nogen rimelig tvivl om, at man som forsker bevidst ønsker at begå uredelighed, at forfalske eller forvride sin forskning, og at det kræver et stærkt bevis, før man kan blive dømt. Det er en påmindelse om, at stemplet ’videnskabelig uredelighed’ skal forbeholdes meget alvorlige brud på videnskabelig praksis, og på den måde er der nok tale om en skærpelse i forhold til den vurdering, som UVVU har foretaget i sin afgørelse.«
Bente Klarlunds sag formentlig en enlig svale
Selvom UVVU ser ud til at have haft nettet for bredt ude i denne sag, mener Clement Salung Petersen ikke, at der er nogen grund til at forvente, at vi vil se en række andre retssager i kølvandet på Bente Klarlunds frifindelse.
»Mit kendskab til UVVU’s afgørelser giver ikke grundlag for at så tvivl om, at afgørelserne generelt er i orden. Mange andre sager har en mere oplagt karakter, end denne har haft. Jeg mener ikke, man skal være urolig over tidligere afgørelser, men glæde sig over den retssikkerhedsmæssige ventil, det er, at man trods alt kan få afprøvet sin sag ved uafhængige dommere, og så selvfølgelig vurdere, om der i lyset af sagen er anledning til at ændre noget i UVVU,« lyder vurderingen fra Clement Salung Petersen.
UVVU har mulighed for at anke Østre Landsrets dom til Højesteret.
UVVU skal granskes af nyt udvalg
UVVU skal under alle omstændigheder nu ses efter i sømmene af et andet udvalg, som er nedsat af forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R). Udvalget består af – forskere.
»Det er vigtigt, at vi fortsat har en vagthund i forhold til redelighed og etik i forskningen. Men også, at vi har et system, der er bredt accepteret blandt forskere, og som ikke bruges som instrument til at bekæmpe de forskerkollegaer, man ikke synes om,« fortæller udvalgets formand Jens Oddershede i en anden artikel på Videnskab.dk.
