Vi står over for næsten ubegrænsede muligheder, når vi vælger, hvordan vi bruger vores tid.
Alligevel ender vi altid de samme steder. Er vi kedelige? Næh, vi er bare mennesker.
Studiet af, hvordan vi mennesker færdes samt bruger vores tid og omgivelser, har gennemgået noget af en revolution de seneste år.
Forskerne kan i dag benytte vores mobiltelefonbrug til at granske den menneskelige mobilitets egenskaber.
En smule overraskende afslører forskningen, at vores adfærd har en universel karakter: Sagt med andre ord, selv om vi alle har unikke rutiner, ligner vi hinanden i visse henseender.
I vores nye studie, publiceret i Nature Human Behaviour, fandt vi for eksempel, at vi alle færdes blot 25 forskellige steder størstedelen af tiden.
Det gælder overraskende nok på tværs af kultur, alder og køn, hvilket indikerer, at denne begrænsning er forankret i det menneskelige væsen.
Vi har 150 aktive bekendtskaber
Hvis du har hørt om 'Dunbar-tallet', er der måske en klokke, der ringer. Og med god grund.
I 1990'erne foreslog antropologen Robin Dunbar, at der er en grænse for, hvor mange relationer et menneske kan opretholde på én gang, og at denne begrænsning er dybt forankret i den menneskelige hjerne.
Robin Dunbar observerede, at der blandt primarter er en forbindelse mellem størrelsen på hjernens såkaldte neo-cortex og størrelsen på individdets sociale gruppe.
Dunbar estimerer, at vi kan opretholde cirka 150 sociale relationer til enhver tid, og hans hypotese om 'Dunbar-tallet' er i dag valideret ved hjælp af offline og online data, der afslører menneskelig adfærd.
Vores nye studie er det første, der gransker, hvordan mennesker opretholder forbindelser - ikke med andre mennesker, men med fysiske lokationer.
Hjemmet, arbejdspladsen, barer, restauranter, parker og biografer - ja, selv busstoppesteder.
Vi lever meget forudsigelige liv
Hvis du ofte møder de samme mennesker de samme steder - på vej til og fra arbejde, i køen på caféen, hvor I venter på kaffen - har du nok allerede gættet, at den måde, mennesker bevæger sig rundt i verden, er meget forudsigelig.
Det bekræftes af videnskabelige studier, der desuden viser, at denne forudsigelighed også kan bruges til at forudsige fremtidig adfærd.
Hvis man tager højde for, hvor du købte og spiste frokost de seneste par dage, er det ikke så svært at gætte, hvor du vil tilbringe din næste frokostpause.
Faktisk er vi alle udstyret med et relativt lille udvalg af favorit-steder: Steder vi spiser, dyrker sport, slapper af, møder venner og lever størstedelen af vores dagligliv.
Vores studie er det første, der ser på menneskelig mobilitet ud over dagliglivet.
Vi granskede forandringer i adfærd over flere måneder og år ved hjælp af et enestående datasæt: En samling af 40.000 high resolution mobiltelefonruter registreret hvert minut i løbet af 24 måneder.
Datasættene stammer blandt andet fra forskningsprojektet, SensibleDTU, hvor en årgang førsteårsstuderende blev udstyret med smartphones som måleinstrumenter, der registrerede, hvor de færdedes.
Udforskningen slutter aldrig
Vores resultater indikerer, at vi ikke er så kedelige endda. Vi opdager nemlig løbende nye lokationer hele livet.
Ikke så uventet udforsker nogle af os mere end andre, men overraskende nok kan vi hver især - på et hvilket som helst tidspunkt i livet - udforske nye steder, vi aldrig før har været.
Og der er mere. Ind imellem opdager vi en restaurant, vi rigtig godt kan lide, en ny butik med gode tilbud, en dejlig park lidt længere væk, eller et sted, der bare er værd at besøge igen.
Sådan sker det. Vores lille udvalg af favoritsteder er ikke uforanderligt, men tilpasser sig nye lokationer, i takt med at vores præferencer forandrer sig.
Datasættene viser dette mønster meget tydeligt.
De fleste er konservative, når det gælder mobilitet
På samme måde, som vi opdager en ny café, restaurant eller strand, holder vi nogle gange op med at besøge steder, vi plejede at holde af.
Da vi granskede denne effekt, fandt vi noget bemærkelsesværdigt.
Vores analyser viser, at vi dropper et sted, når vi inddrager en ny lokation i vores udvalg af 'favoritsteder'.
Sagt med andre ord, vores dagligliv udvikler sig inden for et fastlagt antal steder.
Stederne kan ændre sig, i takt med at vores behov eller omstændigheder forandrer sig, men det samlede antal ændrer sig ikke.
Hvis vi gør nogle rimelige antagelser om, hvordan vi definerer et 'sted', kommer det faktiske antal steder op på cirka 25 - og overraskende nok er der ikke den store variation mennesker imellem.
Kun ganske få personer opretholder flere end 25 på listen over favoritsteder.
Desuden begrænser vi den tid, vi opholder os hvert sted.
Der er for eksempel altid cirka 10 steder, hvor vi opholder os mindre end 30 minutter om ugen. 4 steder, hvor vi opholder os 30 minutter til 1 time om ugen og så videre.
Vi opholder os sjældent mere end 48 timer om ugen på et enkelt sted.
'Jeg har ikke tid' er en dårlig undskyldning
Vi er eventyrlystne nok til at tilføje nye steder til vores liste over 'favoritsteder', men det er på bekostning af stederne, der allerede står på vores favoritliste.
Det sætter en grænse for det antal af steder, vi besøger regelmæssigt. Er der et indlysende svar på denne effekt?
Måske har vi for travlt til presse mere end 25 steder ind på et hvilket som helst tidspunkt?
Ved hjælp af en statistisk test så vi, at det faktisk ikke var tilfældet.
I princippet har vi tid til at tilføje flere steder til vores tidsplan, men vi gør det ganske enkelt ikke.
De bagvedliggende årsager er endnu ikke afklarede, men artiklen leverer flere mulige ledetråde.
For eksempel demonstrerer studiet også, at personer, der besøger flere lokationer, har en tendens til at have flere bekendtskaber og vice-versa.
Dette forhold er påfaldende og indikerer, at kognitive begrænsninger muligvis også spiller en rolle i at forme måden, vi bruger vores tid og omgivelserne omkring os.
Signifikant skridt mod en bedre forståelse
Der er mange ubesvarede spørgsmål, men studiet er et signifikant skridt mod en bedre forståelse af menneskelig mobilitet og adfærd.
Der er nu adskillige milliarder mennesker på kloden, som konstant bevæger sig frem og tilbage mellem hjem og arbejde, indkøb og så videre; og vi skaber forurening og kaos alle steder, vi færdes.
Jo bedre vi forstår menneskelige bevægelsesmønstre, desto bedre kan vi designe løsninger, der gør god brug af offentlige steder.
Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
