Et knusende slag mod venstre side af ansigtet og en amputeret arm fra albuen og ned var åbenbart ikke enden på de ulykker, der skulle ramme en gammel neandertaler.
Han nåede med god sandsynlighed også at blive døv, afslører et nyt studie af kraniet fra neandertaleren, der er kendt som ‘Shanidar 1’. Som om livet ikke var hårdt nok i forvejen.
Trods de dårlige odds, rundede han 40-50-årsalderen, hvilket for en neandertaler svarede til et langt liv. Det kan han ikke have klaret uden hjælp, mener forskerne bag studiet.
»Sammen med hans manglende underarm, halte ben og andre skader må døvheden have gjort ham til et nemt bytte for de kødædere, der levede overalt i hans miljø, og han må have været afhængig af andre medlemmer af hans sociale gruppe for at kunne overleve,« siger den ene af de to forskere bag studiet, Erik Trinkaus, som forsker i antropologi ved Washington University in St. Louis, til Science Daily.
At Shanidar 1 var døv, er ifølge en dansk forsker kun en lille opdagelse i sig selv, men i det store billede styrker den en idé, som er ved at brede sig blandt forskerne.
»Dette er endnu en ting, som understreger formodningen om, at neandertalere har haft empati som mennesker,« siger Mikkel Heide Schierup, som er professor ved Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.
Og Mikkel Heide Schierup har ikke svært ved at tro, at neandertalerne lignede os.
»Når vi (mennesker, red.) fik en masse børn med neandertalere, så var det nok fordi, vi ikke var så forskellige fra hinanden igen.«
\ Neandertaleren Shanidar 1
Shanidar 1 blev fundet i Shanidar i det nordlige Irak og hører hjemme på et museum i Bagdad.
Han blev opdaget i 1957 og dateres tilbage til cirka 50.000 år før vores tidsregning.
Han er et kendt i arkæologiens verden for at have overlevet nogle alvorlige kvæstelser i sit tidlige liv, men til trods levede han et langt liv for en neandertaler (40-50 år).
Nu har forskerne fundet ud af, at han nok også var døv, hvilket styrker billedet af, at han nok har fået hjælp af sine venner for at klare sig så længe.
Havde surfer-øre og for meget ørevoks
De to forskere bag det nye studie undersøgte Shanidar 1’s kranie visuelt ved at inspicere kraniets øregange for såkaldt eksostose.
Eksostose er et knoglefremspring, der kan vokse frem i den inderste del af øregangen, og som kan blokere store dele af øregangen, så der ophober sig ørevoks og kommer betændelse. I nogle tilfælde går det ud over hørelsen.
Man mener, syndromet skyldes, at øregangen udsættes for kulde i længere tid, som hvis den for eksempel står under vand. Det bliver derfor populært kaldt for ‘surfer-øre’.
Inspektionen af kraniet viste, at neandertaleren havde udviklet en alvorlig grad af surfer-øre, som blokerede en stor del af øregangen i venstre side og en mindre del af øregangen i højre side. Forskerne vurderer, at det har stået så slemt til, at øregangen ikke kunne rense sig selv, og der ophobede sig skidt og ørevoks.
Med andre ord var Shanidar 1 praktisk talt døv.
I dag opererer man for slemme tilfælde af surfer-øre, men dén luksus havde Shanidar 1 ikke.
Svært at jage og samle uden hørelse
Shanidar 1’s nærmest ikke-eksisterende hørelse er ifølge forskerne bag det nye studie endnu en stor streg i regningen, der efterhånden løber op i mange skavanker.
Tidligere har man i lignende studier ikke fokuseret særlig meget på, hvad indskrænkede sanser har betydet for neandertalerne. Forskerne bag det nye studie peger på, at det kan have været en vigtig faktor for, hvor godt de kunne klare sig i deres naturlige miljø.
\ Læs mere
Og i den forlængelse mener forskerne, at Shanidars dårlige hørelse må have voldt ham problemer med at jage effektivt og opfatte farer.
Nedsat hørelse begrænser ifølge forskerne evnen til at skelne signaler fra baggrundsstøj og vurdere, hvilken retning og afstand lyde kommer fra. Derfor kan man godt forestille sig, at jæger-samler-livet kan have været en udfordring for Shanidar 1.
Empati holdt ham i live
Når Shanidar 1 alligevel rundede en alder på mindst 40 år, skyldes det ifølge forskerne bag studiet at andre neandertalere har passet på ham.
»Lidt indirekte kan man sige, at her er én, som ikke burde have overlevet. Men så har man haft en samfundsstruktur, som har gjort, at man har passet på hinanden,« siger Mikkel Heide Schierup.
Der findes masser af eksempler fra dyreverdenen på, at slægtninge hjælper hinanden, fordi de på den måde giver deres egne gener videre.
Om hjælpen til den døve neandertaler er kommet fra et familiemedlem, som instinktivt ville føre sin slægt videre, eller om det var et udtryk for menneskelignende empati, er svært at vide med sikkerhed.
Men der findes flere eksempler på, at de opførte sig mere civiliseret, end vi forventede af dem, som for eksempel når neandertalerne begravede deres døde.
Neandertalerne skal svare på, hvorfor vi er her
Problemet med at undersøge de sociale forhold for neandertalerne er, ifølge Mikkel Heide Schierup, at der ikke er meget bevaret fra neandertalernes tid på Jorden, som sluttede for 30.000 år siden. Og meget af det, der er, har vi allerede gravet ud.
»Men så kigger man på det samme én gang til, som i studiet her, og i sidste ende, måske engang om 20 år, vil vi forstå præcis, hvordan de var,« siger Mikkel Heide Schierup.
For eksempel ved man fra tidlige menneskehuler, at mennesker handlede og udvekslede flere ting med hinanden, fordi der blev fundet redskaber, som stammede langt væk fra hulerne. Det vidner ifølge Mikkel Heide Schierup om, at mennesker er mere udadvendte end neandertalerne.
Og hvad skal vi bruge den slags viden til?
»Det er jo super interessant, fordi det siger noget om, hvorfor det lige netop er os, der er her på Jorden nu. Måske er det, fordi vi er mere udadvendte og bedre til at leve i større samfund end neandertalerne,« siger Mikkel Heide Schierup.
Neandertaleres image er under forbedring
Når vi tidligere opfattede neandertalerne som køllesvingende hulemennesker, handler det ifølge Mikkel Heide Schierup om forfængelighed:
»Jeg tror, vores selvopfattelse tidligere var, at vi var endemålet af evolutionen, og at ingen var bedre end os,« siger Mikkel Heide Schierup.
At dét billede er ved at ændre sig, tyder mange eksempler fra arkæologien på, som du kan læse mere om i artiklen om, hvor meget vores børn er som neandertalerne.
