Dit barn tager næppe skade af at spille meget computer

Danske børn bruger meget af deres fritid på at spille computer.

En Skolebørns-undersøgelse fra 2018 viser, at det specielt er drenge, der bruger mere end 4 timer dagligt, og endnu flere i weekenden, på computerspil.

Det gælder for 34 procent af de 13-årige drenge og 29 procent af de 15-årige.

Det er tal, som vækker bekymring hos forældre, og det er tal, som diskuteres i medierne. Er det nu ’sundt’ at bruge så meget af sit børneliv på at spille computer?

Både forskere og lægmænd deltager i debatterne, og det kan være svært skelne mellem faglig forskningsbaseret viden og personlige holdninger og interesserer, når debatten kører.

Den ene dag kan man læse om computerspillets skadelige effekt på børns psyke, den næste dag om computerspillets fortræffeligheder og meningsskabende sociale samvær.

Først og fremmest er det derfor vigtigt at slå fast, at tallene fra ovennævnte undersøgelse viser, at det er helt normalt, at nogle børn og unge, specielt drenge i teenagerårene, bruger meget af deres tid på computerspil (Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 kan downloades her).

Det at spille meget computer er ikke altså hverken unormalt eller ’usundt’ i sig selv.

Hvad skal der til, før computerspil for børn er usundt?

Skolebørns-undersøgelsen viser snarere retningen for, hvad der er et ’sundt’ og ’usundt’ børneliv med computerspil.

Eksempelvis har forskerne bag skolebørns-undersøgelserne, der udkommer hvert fjerde år, peger på nogle parametre, der kendetegner et ’usundt’ børneliv med computerspil:

1. Hvis barnet oplever, at de er afhængige af computerspil
2. Hvis barnet kommer i dårligt humør, når de ikke får lov til at spille
3. Hvis forældrene er bekymrede over deres børns computerspil

Alle tre parametre skal være til stede, før det er et ‘usundt’ børneliv. Det er altså ikke nok, at børnene er i dårligt humør, hvis de ikke får lov til at spille computerspil.

Det er heller ikke nok, at forældrene er bekymrede, eller at børnene selv oplever, de er afhængige.

Inddragelse af barnet er med til at skabe et sundt forhold til computerspil

I min egen forskning arbejder jeg med det, jeg kalder for ’børneperspektivet’ (se her og her). Kort fortalt er udgangspunktet et handlingsperspektiv. Både børn og voksne har til en vis grænse mulighed for selv at være med til at skabe et ’sundt’ børneliv med computerspil.

Ud fra børneperspektivet vil børn og forældre handle ud fra familiens normer og værdier om, hvad der er et ’godt’ børneliv. De fleste familier diskuterer, hvilke spil der må spilles, og hvor længe der må spilles.

Diskussionerne er med til at sætte rammer for et ’sundt’ børneliv med computerspil. ’Gode’ computerspilvaner skabes i dialog mellem forældre og børn og med en grundlæggende respekt for de roller, som man har i en familie.

Derfor anerkender de fleste børn også, at der opstilles rammer og regler for computerspillet. Nogle børn gør modstand, fordi computerspillet giver mening for dem.

Men langt de fleste børn affinder sig med forældrenes normer, værdier og krav til at spille, vel at mærke hvis de bliver inddraget i beslutningsprocessen.

Et ’sundt’ børneliv med computerspil skabes gennem engagement og anerkendelse af hinandens roller og funktioner i familien.

\ Læs mere

Forældres kamp mod computerspil skader de unge

En generationskonflikt kan føre til et usundt børneliv

Et ’usundt’ børneliv med computerspil handler om alt andet end computerspillet. Scenarierne er mange, men på det mere overordnede plan er der specielt én problemstilling i min forskning, som går igen.

Den er tæt knyttet til familien og årelange konflikter og uenigheder om, hvordan rammerne og reglerne for computerspil skal defineres.

Jeg har lidt forenklet kaldt den problemstilling for en ’generationskonflikt’. På den ene side står forældrene, som oplever, at computerspillet tager opmærksomheden fra skolen og lektielæsningen eller kan kobles til pjækkeri og dårlige karakterer.

På den anden side er der børnene, som måske mistrives i skolen eller har været udsat for mobning. Ifølge børnene har forældrene ikke øje for det reelle problem.

Pointen er, at det er konflikterne mellem børn og deres forældre, der er bekymrende, snarere end børn og unges computerspil. Forældres negative stigmatiserende forståelse af computerspillet risikerer at skærme for barnet eller den unges reelle problemer.

\ Læs mere

Ubegrænset TV og computer gør børn overvægtige og dårlige i skolen

Computerspil er blevet en del af foreningslivet

Opbygning af ’gode’ computerspilvaner er ikke kun et familieansvar. Det er også en samfundsmæssig problemstilling at sørge for, at børns og unges fritidsaktiviteter forbliver ’fri’ og ’sund’ børnetid.

E-sport er et godt eksempel på, at vi i Danmark har taget ansvaret for at udvikle fritidsaktiviteten på nye måder.

Forhåbentlig betyder den udvikling, at mulighederne for at have et ’sundt’ børneliv med computerspil mangedobles.

Med e-sport i forenings- og skoleregi er det ikke længere kun familien, der sætter rammer og regler for, hvad der er et ’sundt’ børneliv med computerspil.

\ Læs mere

Er voldelige computerspil skyld i masseskyderier?

\ Læs mere

Sådan reagerer din krop på computerspil

\ Læs mere

Ændrer gaming hjernen?