Der synes at hvile en forbandelse over genialitet.
De kunstnere, der har frembragt de smukkeste og stærkeste værker, er også ofte dem, der har lidt mest under sindets tyngde.
Blandt forfattere, malere, skuespillere og musikere er eksemplerne på sindslidelser utallige, og forskning har for længst bekræftet sammenhænge mellem stor kreativitet og psykiske lidelser.
Nu er svenske forskere kommet frem til en mulig forklaring. De mener, at når nogle er særlig gode til at tænke ud af boksen, så er det simpelthen, fordi de ikke rigtig har nogen boks. Det er det samme, der gør, at skizofrene oplever virkeligheden på en alternativ måde.
»Evnen til at tænke ud af boksen skyldes måske, at meget kreative menneskers boks har en løsere struktur,« siger forsker Fredrik Ullén fra svenske Karolinska Instituttet, der står bag undersøgelsen Thinking Outside a Less Intact Box.
Ufiltreret information
De svenske forskere udsatte 14 forsøgspersoner for en divergent thinking-test, hvor de skal finde flere forskellige løsninger på en række opgaver. Her efter blev der foretaget en hjernescanning.
Det viste sig, at de, der havde klaret opgaven godt og derfor blev vurderet til at være meget kreative, havde færre af de D2 receptorer, der reagerer på stoffet dopamin i hjernens thalamus.
Det er i thalamus, at information bliver filtreret, inden det når videre til vores bevidsthed. Det forhindrer normale i at for eksempel associere frit på alle ord i en sætning i stedet for at forholde sig til sætningens indhold.
»Færre D2 receptorer i thalamus betyder formentlig en lavere signalfiltrering. Dermed bliver en større mængde information sendt videre fra thalamus. Det er kendt, at skizofrene også har færre D2 receptorer i thalamus, hvilket antyder en sammenhæng mellem psykisk syge og kreativitet,« siger Fredrik Ullén.
Eller sagt på en anden måde, den boks, som almindelige mennesker ikke evner at tænke ud af, er langt mindre kompakt hos kreative og skizofrene.
For tyndt grundlag
Morten Friis-Olivarius fra Neuroscience Forskningsenheden på Copenhagen Business School er i gang med en ph.d om hjernen og kreativitet. Han har læst undersøgelsen og er ikke imponeret.
»Der er allerede en masse studier, der viser, at dopamin hænger sammen med kreativitet. Den sammenhæng det specifikke studium viser er dog ikke undersøgt.«
Grundlaget er for tyndt til at konkludere på. Det er heller ikke nyt, at der er en sammenhæng mellem psykiske lidelser og genialitet.
Morten Friis-Olivarius
»Hvis man lavede en grundigere undersøgelse, ville det være et meget spændende forsøg. Men det er ikke sikkert, man ville nå frem til samme resultat som de svenske forskere,« siger Morten Friis-Olivarius.
Hans hovedanke mod den svenske forskning er, at der kun er blevet brugt 14 forsøgspersoner, at gennemsnitsalderen er på 59 år, og at der gik for lang tid fra de løste opgaverne til hjernescanningen. Endelig var det kun to af de 14 personer, der gav et signifikant resultat. Hvis man tog de to ud af undersøgelsen, så ville den ikke have påvist noget.
»Grundlaget er for tyndt til at konkludere på. Det er heller ikke nyt, at der er en sammenhæng mellem psykiske lidelser og genialitet.«
»Den raske hjerne filtrerer de informationer fra, som ikke er relevante, mens folk, der er disponeret for psykiske lidelser, kan have sværere ved at filtrere og ser derfor verden mere drømmeagtigt, og der opstår kreativiteten for dem, der kan håndtere det,« siger han.
Intelligens er afgørende
Men det forklarer ikke, hvorfor nogle folk i den gruppe bliver feterede kunstnere, mens andre ender med en førtidspension.
»Det afgørende for, om man kan kontrollere de mange ufiltrerede impulser, er intelligens. Der er en korrelation mellem kreativitet og intelligens op til en IQ på 120. Når man først bliver psykisk syg, så er man ikke kreativ længere.«
»Men de, der er i stand til at balancere på en knivspids, kan frembringe store værker. Det afgørende er, om man er intelligent nok til at håndtere de mange inputs,« siger Morten Friis-Olivarius.
