Der er masser af tudesange som eksempelvis Adele's 'Someone Like You' på hitlisterne.
Tungsindige og melankolske klassiske kompositioner som Mozarts 'Requim' har igennem flere århundrede bevæget mange af os til tårer.
Begge skildrer og leverer følelsen af tab og vemod.
Men det er paradoksalt, at vi nyder at lytte til sørgelig musik, når vi gør alt, hvad der står i vores magt for at undgå bedrøvelse i vores dagligliv.
Så hvorfor er det, at vi i kunst trygt kan udsætte os selv for temaer som tab og sorg - ja ligefrem nyde og endda fejre dem?
Det er et fænomen, der længe har undret forskerne, for det ikke faktisk ikke særligt længe siden, at vi har fået en vis indsigt i måden vi nyder musik.
LÆS OGSÅ: Sådan påvirker musik hjernen
Omdannet og bearbejdet udgave af følelserne
Mine kollegaer og jeg har for nylig publiceret et studie i Frontiers of Psychology, hvor vi afslører, hvorfor nogle af os nyder sørgmodig musik mere end andre - og det har ikke meget med empati at gøre.
Forskning har allerede påvist, at åbne mennesker typisk scorer højt på musikalsk sofistikation, mens systematikerne med større interesse i mønstre, systemer og regler foretrækker at høre intens musik som rock og punk.
Men hvad med sørgelig musik?
Det er der vel ingen, der kan lide, med mindre de følelser, vi oplever, mens vi lytter til rigtig sørgelig musik, ikke er egentlig sorg, men en slags omdannet eller bearbejdet udgave?
Baseret på en række undersøgelser af, hvad vi oplever, mens vi lytter til sørgmodig musik, ved vi, at oplevelsen typisk kan inddeles i forskellige kategorier.
LÆS OGSÅ: Derfor kan musik gøre dig glad i låget
Følelsen er svær at beskrive med ord
For nogle af os skærper og forstærker den sørgelige musik følelserne af sorg og tab - følelser der er knyttet til personlige oplevelser og minder.
Disse oplevelser er absolut ikke behagelige, så derfor leverer de ikke en forklaring på paradokset.
Andre mennesker oplever en følelse af melankoli, når de lytter til sørgelig musik; den slags følelse vi kan få på en regnvejrsdag, efter at vores fodboldhold lige har tabt.
Den mest ejendommelige oplevelse er imidlertid følelsen af at blive bevæget, og det er også den følelse, som vi tror, danner basis for vores fascination af sørgelig musik.
Denne følelse er meget svært at beskrive med ord, men det er ofte en meget intens og behagelig følelse.
Men det er ikke en følelse, som alle mennesker er i stand til at føle.
Så hvem kan? Umiddelbart skulle man tro, at det er de mest empatiske mennesker, der også har lettest ved at finde musik bevægende.
LÆS OGSÅ: Musik er en kemisk ballet i hjernen
Sikrede sig, at deltagernes reaktioner kun var forårsaget af musikken
For at teste vores hypotese hvervede vi et nationalt repræsentativt udvalg af 102 forsøgsdeltagere til et lytte-eksperiment.
Vi afspillede et stykke sørgmodig instrumentalmusik, 'Discovery of the Camp af Michael Kamen', som kortvarigt blev spillet i dramaminiserien 'Band of Brothers'.
I den indledende undersøgelse, kunne flertallet af deltagerne ikke genkende musikstykket.
Vi besluttede os for at fokusere på instrumental musik, som deltagerne sandsynligvis ikke havde hørt tidligere, for at udelukke enhver ekstern følelse, såsom specifikke minder, som forsøgsdeltagerne måske knyttede til et bestemt stykke musik eller fortolkning af teksterne.
Med andre ord, vi ønskede at være sikre på, at deltagernes følelsesmæssige reaktioner var forårsaget af selve musikken.
Forsøgsdeltagerne blev også bedt om at afsløre en lang række bagvedliggende faktorer, herunder hvor tilbøjelige de var til at dvæle ved nostalgi, og hvordan deres nuværende sindstemning, helbred og livskvalitet var.
LÆS OGSÅ: Hvorfor får jeg gåsehud af god musik?
Den mystiske følelse 'bevæget'
Vi profilerede også deres musiksmag og benyttede en standardiseret målestok for at vurdere, hvor empatiske de var, et 'interpersonel reaktivitet indeks'.
Musikken generede følelser, der varierede fra afslappet, bevæget til sommetider ængstelig eller nervøs.
De deltagere, der følte sig bevæget, rapporterede intense, behagelige og alligevel triste følelser på samme tid.
Af afgørende betydning fandt vi, at de mennesker, der følte sig bevæget, også scorede højt på empatien.
Og omvendt rapporterede forsøgsdeltagerne, der scorede lavt på empati, kun yderst sjældent, at de følte sig bevæget af musikken.
Hvad mere er, vores resultater tyder på, at nøglen til nydelse ikke kun er en evne til at leve sig ind i de triste følelser, der kommer til udtryk i musikken, men også en evne til at selv at regulere og distancere sig fra denne proces.
LÆS OGSÅ: Nyt studie: Din opvækst afgør din musiksmag
Påskønnelse af musik involverer social kognition
Det kaldes 'empatisk bekymring', og mens empati betyder, at vi reagerer på et andet menneskes følelser ved at føle noget lignende, betyder empatisk bekymring, at vi også har medfølelse, føler ømhed og sympati for dem.
Dette karaktertræk var bedst til at forudsige, om forsøgsdeltagerne ville rapportere, at de blev bevæget af den sørgmodige musik.
Vores resultater understøtter tidligere forskning, der indikerer, at påskønnelse af musik involverer social kognition (de kognitive processer, der ligger til grund for social interaktion. Disse indebærer en persons evne til at opfange, fortolke og reagere på andre menneskers intentioner og adfærd, red.)
De af os, der er sensitive og villige til at have empati for andres menneskers modgang - som i dette tilfælde bliver repræsenteret af den sørgelige musik - bliver på en eller anden måde følelsemæssigt belønnet af processen.
LÆS OGSÅ: Jazz har en berusende kraft
Biokemisk eller hormonal reaktion?
Det forsøger en række teorier at forklare.
Belønningen kan være helt og aldeles biokemisk.
Vi har nok alle oplevet følelsen af lettelse og sindsro efter en ordentlig tudetur.
Det er fordi, gråden udløser en hel cocktail af forskellige kemikalier. En nylig teori foreslår, at selv fiktiv bedrøvelse er nok til at narre kroppen til at udløse en endokrin respons, der har til hensigt at mildne den mentale smerte, vi føler ved et virkeligt tab.
Denne respons er drevet af hypofysehormoner som oxytocin og prolaktin, der fremkalder følelser som velvære, glæde og velbehag i os.
Denne hormon-blanding er særlig potent, hvis reelle følelser af sorg eller tristhed er ude af billedet - hvilket jo er tilfældet med den slags vemod, som musikken kan fremkalde.
Det er også muligt, at effekten primært er psykologisk, og at personer, der giver sig selv lov til følelsesmæssigt at fordybe sig i den sørgelige musik, udøver deres fulde følelsesmæssige repertoire på en måde, der er belønnende.
LÆS OGSÅ: Er musiksmag medfødt?
Empati er afgørende for at navigere verden
Evnen til at forstå andre menneskers følelser er afgørende for at kunne navigere den sociale verden, vi lever i; det er sandsynligvis derfor, at det føles belønnede, når vi udøver denne evne, som har så stor evolutionær betydning.
Musik kan næsten sammenlignes med en kraftigtvirkende stof. Hvis empatien er hovedkernen i at omdanne dette 'stof' til glæde eller smerte, kunne musik så bruges til at lære mennesker at være mere empatiske?
Det ved vi endnu ikke, selvom musikterapi ofte anvendes til at rehabilitere mennesker med følelsesmæssige forstyrrelser, såsom depression og lavt selvværd.
LÆS OGSÅ: Musikterapi afslører forældreevner
Vi skal lade os rive med
Forståelse af de følelsesmæssige omstillinger fremkaldt af sørgelig musik, kan sikkert hjælpe os med at forstå, hvordan man kan bruge musikalske interventioner til at afhjælpe personer, der lider med følelsesmæssige forstyrrelser.
Selvom vi måske ikke helt har knækket koden endnu, er vores nye undersøgelse et første skridt.
Så det lader til, at vi skal lade os rive med og og tage på en musikalsk rejse, der har tragedie og sorg som destination. Det er måske lige dét, vores sociale psyke higer efter.
Tuomas Eerola modtager støtte fra Academy of Finland. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
