Hvis din far eller mor går lidt for meget op i, hvem du dater, så er det ikke for at genere dig. Det ligger simpelthen i deres natur, at de har andre interesser end dig i valget af partner.
Børn og deres forældre lægger nemlig helt naturligt vægt på forskellige kvaliteter hos børnenes partner, viser en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Evolution and Human Behavior:
-
Forældrenes største interesse er, at deres børn finder en partner med en god og stabil økonomi og dermed bedre kan sikre familiens forsørgelse.
- Børnene er til gengæld mere interesserede i partnerens gener, der kommer til udtryk gennem udseende, humor og kreativitet.
Forskellen kommer især til udtryk i forholdet mellem forældre og døtre.
Det skyldes, at vi mennesker har forskellige strategier til at viderebringe vores egne gener på bedst mulige måde, alt efter hvilken situation vi står i. Og døtrene ved at forældrene vil hjælpe til økonomisk, hvis hendes mand ikke slår til, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
Computermodel afslører evolutionære træk
Forskerne fra University of Groningen og Bristol University byggede en computermodel, der kunne simulere evolutionen af forældreadfærd, når deres døtre skulle vælge partner.
Derudover kunne modellen vise, hvilken adfærd hos både forældre og børn, der gav størst reproduktiv succes. Det vil sige, hvilken adfærd, der førte til størst antal børn og videregivelse af generne.
Forskerne indsatte en række præmisser og antagelser i computermodellen, som den så brugte til at beregne, hvilke træk i os mennesker, der vil overleve gennem flere millioner år.
\ Fakta
I følge evolutionsteorien, investerer forældre i deres afkom selvom det er på deres egen bekostning, da evolutionen er styret af genernes overlevelse mere end organismens overlevelse. Generne er på den måde 'selviske'. Da forældrenes gener vil overleve i længere tid, hvis barnet overlever og forplanter sig, så er organismer blevet udstyret med et instinkt, der sikre viderebringelse af deres gener. Hvis det ikke var sket, så var organismen uddød. Kilde: Wikipedia.org
Forskerne antog for eksempel, at forældre værdsætter deres børn lige meget og er interesserede i, at alle børn klarer sig godt, og derfor gerne vil undgå at bruge alle ressourcer på kun at forsørge et barn.
Kamp om ressourcer skaber konflikt
Modellen afslørede, at det er smartest for forældre at foretrække en kærlig svigersøn med penge på lommen, for så behøver de ikke selv at investere så mange ressourcer i datterens og børnebørnenes overlevelse. På den måde undgår forældrene at skulle bruge alle deres ressourcer på ét barn.
Men modellen viste også, at de døtre, som prioriterede stærke gener fremfor partnerens ressourcer, fik størst antal børn. Døtrene viderebringer altså deres egne gener i størst muligt antal, hvis de får ressourcer af forældrene og stærke gener fra deres partner.
Computersimulationen af vores evolution afslørede altså, at der er en konflikt mellem børn og forældres interesser i, hvem der vælges som partner. En tidligere undersøgelse havde vist, at dette kan spores på tværs af mange forskellige kulturer.
Gener prioriterer sig selv
Vi mennesker har en medfødt tendens til at prioritere vores egne gener først og fremmest, mener Niels Holm Jensen, ph.d. studerende ved psykologi på Aarhus Universitet. Han forsker selv i evolutionspsykologi, og hvordan vi har medfødte moralske tilbøjeligheder.
»Selvom forældre og barn deler mange gener, så har de stadig forskellige genetiske interesser, da de jo ikke er 100 procent genetisk identiske,« siger Niels Holm Jensen.
»Forældrene forsøger at påvirke barnet og barnet forsøger at påvirke forældrene, for at stille sig bedst i forhold til reproduktion. Og på den måde kan der opstå der en konflikt i interesser.«
Forældrene forsøger at påvirke barnet og barnet forsøger at påvirke forældrene, for at stille sig bedst i forhold til reproduktion. Og på den måde kan der opstå der en konflikt i interesser.
Niels Holm Jensen, Ph.d studerende, Institut for Psykologi, Aarhus Universitet
Døtrenes prioritering af egne gener frem for deres søskendes er en fordel for dem selv, men en ulempe for både forældrene og søskende. Derfor opstår der en konflikt.
Effekten ses især hos piger
Den teori forskerne bruger, forudsiger en større forældre-barn konflikt, hvis det drejer sig om døtre fremfor sønner. Og det finder forskerne også i undersøgelsen.
»For en kvinde er det dyrere at vælge en forkert mage, end det er for en mand, da kvinder har en noget mere snæver reproduktiv mulighed, hvis man tænker i antal af afkom. De investerer flere ressourcer per barn,« siger Niels Holm Jensen.
»Derfor er det også dyrere for forældrene, hvis deres døtre vælger forkert, end hvis sønnerne vælger forkert.«
Men konfliktens størrelse afhænger også af, hvor mange ressourcer familien har, og hvor mange børn forældrene har.
»Det er i de fattige lande, hvor ressourcerne er knappe og familierne er større, hvor dette giver dette mest mening. Jo mindre, der er på spil for forældrene, jo mindre indflydelse ønsker de altså. Og jo mindre chance er der for, at der opstår en forældre-barn konflikt,« siger Niels Holm Jensen.
Men selvom konflikten skulle være tydeligst hos store familie med få ressourcer, så har forskerne dog i en tidligere spørgeskemaundersøgelse vist, at tendenserne også kan ses i vestlige lande.
\ Simulering af evolution er solid videnskab
Det er udbredt blandt mange forskere, at bruge computermodeller til at beregne vores evolutionshistorie. Men det kan være svært at forstå, hvornår disse modeller er lavet godt og giver pålidelige resultater, mener Niels Holm Jensen.
»Computermodeller er meget udbredte i nogle kredser, og de bliver forskere, der bruger dem, bliver ofte udgivet i de største tidsskrifter. Så det er noget, der er videnskabelig respekt omkring,« siger Niels Holm Jensen.
»Computermodeller kan især give et godt billede af hvordan omkostningsfulde træk kan skabe reproduktive fordele.«
Omkostningsfulde træk er, for eksempel, når døtre ikke lægger mest vægt på partnerens økonomiske ressourcer, men i stedet lægger vægt på humor, som umiddelbart ikke giver flere børn og sikre deres overlevelse.
»Modellerne kan dog have mangler. Man inducerer ikke genetisk støj som ellers er en stor del af evolutionen. Det er en masse tilfældig genetisk mutation, som ikke har nogle fordele eller funktioner, men som ellers sætter sig i os.«
