Derfor bør du (næsten) aldrig bruge et cirkeldiagram til dine data
Der er som udgangspunkt kun to grunde til at bruge cirkeldiagrammer: Enten ved man ikke, hvad man laver, eller også forsøger man bevidst at vildlede.

Der er som udgangspunkt kun to grunde til at bruge cirkeldiagrammer: Enten ved man ikke, hvad man laver, eller også forsøger man bevidst at vildlede.
Der er som udgangspunkt kun to grunde til at bruge cirkeldiagrammer: Enten ved man ikke, hvad man laver, eller også forsøger man bevidst at vildlede.
Vores liv er mere og mere datadrevet. Vores telefoner overvåger vores tid og internetbrug, og kundetilfredshedsundersøgelser på nettet beder konstant om vores mening, rating og likes.
Dataindsamlingen bruges til at fortælle os, hvor godt vi har sovet, eller hvad vi måske kunne tænke os at købe.
Tal bliver vigtigere for hverdagen, men alligevel halter de numeriske evner bagefter. For eksempel har procentdelen af ældre skoleelever i Australien, der tager matematik på højere og mellemliggende niveau, i flere årtier været faldende.
For at hjælpe ganske almindelige mennesker med at forstå tal og 'big data' (altså store datasæt, der samkøres fra flere forskellige kilder, red.) bruger vi ofte visuelle, grafiske sammenfatninger, som for eksempel cirkeldiagrammer.
Mens de fleste knap så talkyndige personer helst vil undgå tal, vil de fleste talkyndige helst undgå cirkeldiagrammer - og nu skal vi fortælle dig hvorfor.
Et cirkeldiagram er - som navnet antyder - et cirkulært diagram, der repræsenterer numeriske procenter. Cirklen er opdelt i skiver, hvor størrelsen på hver skive er proportional med den kategori, den repræsenterer.
Cirkeldiagrammer kaldes også lagkagediagrammer, fordi cirklen minder om en lagkage, som kan skæres og 'serveres' på mange forskellige måder.
Et eksempel på et cirkeldiagram nedenfor viser stemmeandelen for de to største partier ved Australiens seneste parlamentsvalg: Labour med 55 procent og Coalition med 45 procent. Opdelingen af cirklen i to næsten lige store halvdele viser det relativt tætte løb – så her er altså et eksempel på et nyttigt cirkeldiagram.

Men hvis vi har mere end to kategorier, kan cirkeldiagrammer nemt give en forkert fremstilling af procentandelen og blive svære at læse.
De tre diagrammer nedenfor er et godt eksempel – det er meget svært at afkode, hvilket af de fem områder, der er størst. Cirkulariteten betyder, at områderne mangler et fælles referencepunkt.

Cirkeldiagrammer klarer sig også dårligt, når der er mange kategorier.
For eksempel viser dette diagram fra en undersøgelse af datakilder brugt til COVID-datavisualisering hundredvis af kategorier i én cirkel.

De små skiver, manglen på tydelig mærkning og de mange forskellige farver betyder, at det er meget vanskeligt at fortolke tallene.
Og det er endnu sværere for en farveblind person. For eksempel er nedenstående en simulering af, hvordan ovenstående diagram ville se ud for en person med deuteranomali, altså nedsat evne til at skelne grønt. Det er den mest almindelige type farveblindhed, som omkring 4,6 procent af befolkningen er ramt af.

Det bliver endnu værre, hvis cirkeldiagrammerne er tredimensionelle. Det kan føre til alvorlig misrepræsentation af datamængden.
Nedenfor er de gule, røde og grønne områder alle lige store (en tredjedel), men ser ud til at være forskellige baseret på vinklen, og hvilken skive der er placeret nederst i cirklen.

På trods af de mange velkendte problemer med cirkeldiagrammer er de overalt.
De er i tidsskriftsartikler, ph.d.-afhandlinger, politiske meningsmålinger, bøger, aviser og regeringsrapporter. De er endda blevet brugt af Australian Bureau of Statistics (Australiens pendant til Danmarks statistik, red.).
Selvom statistikere i mange år har kritiseret cirkeldiagrammer, er det svært at modsige argumentet: »Hvis cirkeldiagrammerne er så frygtelige, hvorfor er der så så mange af dem?«
Måske er de populære, fordi de er populære, hvilket er et cirkulært argument - og det passer jo rigtig godt til et cirkeldiagram.

Der findes en simpel løsning, som effektivt kan opsummere store mængder data uden at fylde så meget, men stadig med plads til kreative farver. Det er det ydmyge søjlediagram.
Kan du huske det forvirrende cirkeldiagram ovenfor med de fem kategorier? Her er det samme eksempel illustreret ved hjælp af søjler - vi kan nu med det samme se, hvilken kategori der er den største.

Rektangulære søjler er lettere at aflæse end cirkeldiagrammets segmenter. Men bliv endelig ikke fristet til at få et ydmygt søjlediagram til at se mere interessant ud ved at tilføje en 3D-effekt. Som du allerede har set, forvrænger 3D-effekten billedet og gør det sværere at finde et referencepunkt.
Nedenfor er et standard-søjlediagram og et 3D-alternativ af antallet af vælgere ved det amerikanske præsidentvalg i 1992 opdelt efter familieindkomst (fra under 15.000 dollars til over 75.000 dollars).
Kan du ved hjælp af 3D-versionen fortælle antallet af vælgere for hver kandidat i den højeste indkomstkategori? Det er ikke helt let.

Vi har vist nogle af de værste eksempler på cirkeldiagrammer for at slå pointen fast med syvtommerssøm. Cirkeldiagrammer er okay, når der kun er nogle få kategorier, og den procentuelle fordeling er forskellig, for eksempel med en stor og en lille kategori.
Overordnet set er det bedst kun sjældent at bruge cirkeldiagrammer, især når der er et lettere forståeligt alternativ - søjlediagrammet.
Vi mener, der er to årsager til at bruge cirkeldiagrammer: Enten ved man ikke, hvad man laver, eller også forsøger man bevidst at vildlede.
En grafisk oversigt har til formål nemt og hurtigt at kommunikere datamængden. Hvis du har behov for at pifte den op, gør du det muligvis sværere at forstå, uden at det egentlig var hensigten.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.