Der er 10 katastrofale trusler mod menneskeheden lige nu, og coronavirus er kun én af dem

Fire måneder inde i 2020 kan vi allerede se på året som et bemærkelsesværdigt udstillingsvindue for eksistentiel og katastrofal udsathed.

I Australien har vi oplevet slem tørke, ødelæggende bushfires og en medfølgende, giftig røg, tørkelagte byer – alle begivenheder, der demonstrerer konsekvenserne af menneskeskabte klimaforandringer.

Mens det ovenstående måske synes som isolerede trusler, er de alligevel en del af et større puslespil, hvor alle brikkerne er forbundet med hinanden.

En rapport med titlen 'To Survive and Thrive in the 21st Century’ (at overleve og trives i det 21. århundrede, red.) er blevet udgivet af den australske ’Kommissionen for menneskets fremtid’.

Her fremgår ti mulige katastrofer, der kan gøre livet svært for menneskeheden.

Disse trusler er i en ikke-prioriteret rækkefølge:

• Et fald i naturressourcer, særligt vand.
• Økosystemers kollaps og tab af biodiversitet.
• Befolkningsvækst større end Jordens bæreevne.
• Global opvarmning og menneskeskabte klimaforandringer.
• Kemisk forurening af Jordsystemet, inklusiv atmosfæren og havene.
• Faldende fødevaresikkerhed og ernæringskvalitet.
• Atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben.
• Pandemier af nye sygdomme uden behandlingsmuligheder.
• Fremkomsten af kraftfuld og ukontrolleret, ny teknologi.
• En manglende evne til at respondere globalt og nationalt præventivt på de ovenstående trusler.

Starten på en ny diskussion

Kommissionen for menneskets fremtid blev etableret sidste år efter diskussioner ved Australian National University om, hvad de største trusler mod menneskeheden var, hvordan man skulle håndtere dem og forhåbentligt løse dem.

Vi var vært ved den første rundbordsdiskussion sidste måned for mere end 40 inviterede akademikere, tænkere og politikere.

Det fremgår af kommissionens rapport, at vores arts evne til at gøre omfattende skade på sig selv er accelereret siden midten af det tyvende århundrede.

Globale tendenser indenfor demografi, information, politik, krigsførelse, klima, miljøforurening og teknologi har kulmineret og skabt et helt nyt risikoniveau.

Signifikant, katastrofal og eksistentiel fare

De forskellige risici, som opstår nu, er forskellige, globale og komplekse.

Hver er et bud på en 'signifikant' fare mod menneskets civilisation, en 'katastrofal' fare, eller den repræsenterer værst af alt en 'eksistentiel' fare mod hele menneskehedens beståen.

De forskellige farer er forbundne. De stammer fra de samme fundamentale årsager og må blive imødegået på en måde, så enhver individuel fare ikke fremstår værre.

Det betyder, at de eksisterende systemer, som vi tager for givet, inklusiv vores økonomi-, fødevare-, energi-, produktions-, affalds-, samfunds- og politiske systemer - sammenlagt med vores relation til Jordens naturlige systemer – må undergå en større undersøgelse og efterfølgende reform.

COVID-19: En lektion om forbundethed

Det er fristende at undersøge hver enkelt trussel som enkelttilfælde, men med coronakrisen kan vi se, at det hele er forbundet.

Responsen til coronavirussen har indtil videre haft en positiv effekt på klimaforandringerne med blandt andet markante fald i karbonforureningen over storbyer, en øget diskussion om kunstig intelligens og brugen af data (inklusiv ansigtsgenkendende teknologier) og forandringer i den globale sikkerhed, særligt i forbindelse med en forestående massiv, økonomisk forandring.

Det er ikke muligt at 'løse' COVID-19-krisen uden også at påvirke andre trusler på den ene eller anden måde.

Delt fremtid, delt fremgangsmåde

Kommissionens rapport forsøger ikke at løse hver enkel trussel, men vil i højere grad tegne et kort over, hvilken forskning og tænkning der sker indenfor områderne og finde fællestræk og -temaer.

At forstå videnskab, bevisførelse og analyse er nøglen til at finde den bedste måde til at adressere truslerne og dermed finde løsningerne.

Der har været behov for en evidensbaseret tilgang til at lave ny politik i årevis.

En manglende værdsættelse for videnskab og evidens fører til absolutte risici, som vi har set det med klimaforskningen.

En samtale, der involverer videnskaben

Menneskets fremtid involverer os alle sammen. At forme den fremtid kræver en samarbejdende, inkluderende og alsidig diskussion.

Vi burde søge råd fra politologer og sociologer for at finde ud af, hvordan vi skal engagere os alle i den samtale.

Der vil være brug for fantasi, kreativitet og nye narrativer, når udfordringer kommer til at teste vores civile samfund og menneskelighed.

Røgen fra de voldsomme brande i Australien var aldrig set før, og COVID-19 er en ny virus.

Hvis vores australske politikere og regering havde brugt meget mere tid på at bruge den tilgængelige klimaforskning til at forstå og forestille sig den potentielle risiko for at få en australsk sommer, som vi oplevede i 2019-2020, kunne vi have været bedre forberedt på en årstid præget af katastrofer og ville formodentlig være bedre til at stå imod den.

Enestående hændelser er ikke altid uventede.

At forberede sig på det lange træk

Kortsynetheden ved den nuværende, politiske proces må ændres.

Vi må overveje, hvordan vores handlinger i dag vil vurderes af de generationer, der kommer efter os.

Kommissionens rapport highlighter regeringers manglende evne til at adressere truslerne og noterer særligt den kortsigtede tænkning, der i stigende grad har domineret australsk og global politik, som årsagen.

Specielt den tænkning har undermineret vores potentiale til at sænke trusselsniveauet fra for eksempel klimaforandringer.

Skiftet fra kortsigtet til en mere langsigtet tænkning kan begynde hjemme hos os selv og i vores hverdagsliv.

Vi burde tage beslutninger i dag, der anerkender fremtidens eksistens og praktisere det, ikke bare i vores liv i det hele taget, men særligt når det kommer til de krav, vi stiller til vores politikere.

Vi lever i tider uden fortilfælde.

Den katastrofale og eksistentielle trussel mod menneskeheden er alvorlig og mangesidet.

Og denne samtale er den vigtigste overhovedet, vi kan have i dag.

Arnagretta Hunter er bestyrelsesmedlem og John Hewson er formand ved australske 'Commission for the Human Future'. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp.