I 2010 publicerede professor Svein-Arne Persson og postdoc Aksel Mjøs en artikel, hvor de præsenterer en generel model til prisfastsættelse af kontrakter med forskellige niveauer af faste betalinger til investor.
Nu viser det sig, at modellen også kan bruges til andre ting.
»Det mest simple eksempel på det, vi forsøger at prissætte, er gældskontrakter med lånebetingelser, som långiver sætter på selskabet for at reducere risikoen,« siger Aksel Mjøs.
»De fleste kontrakter af den type indebærer forpligtelser hos lånets modtager, der er forbundet med egenkapitalandel eller andre nøgletal. Det, vores model gør, er at definere forskellige grænser for sådanne nøgletal,« siger Mjøs.
Generel formel for værdier af kontrakter
Hvis selskabet bryder nogle af disse lånebetingelser, indebærer det ifølge kontrakten, at betalingen - for eksempel renten - ændres.
»Vores artikel viser en generel formel for at finde værdien af kontrakten, afhængigt af sandsynlighederne for, at selskabet for eksempel er mere eller mindre kreditværdigt.«
En aktuel anvendelse er i forbindelse med amerikansk konkurslovgivning og selskaber, som går ind i det, amerikanerne kalder Chapter 11 – som er en speciel amerikansk for form retlig beskyttet rekonstruktion. I disse tilfælde stopper selskabet med at betale renter, men er endnu ikke likvideret, således at gældskontrakten fortsat kan have en værdi.
Som udgangspunkt handler arbejdet om gældskontrakter, hvor betingelserne ændrer sig, alt efter om selskabet leverer gode eller dårlige resultater.
Den Grimme Ælling blev udviklet ved en tilfældighed
Ved en tilfældighed bidrog advokat Kristian Råum til at vise de to forskere en ny anvendelse af den generelle model.
»Råum forberedte en retssag om netop disse temaer. Han ville høre, om vi ikke kunne hjælpe ham med nogle vurderinger af, om visse kontrakter var gæld eller egenkapital, hvilket vi gjorde så godt, vi kunne. Vi bestemte os for at arbejde videre med problemet, og fandt ud af, modellen havde flere anvendelser. Advokaten er behørigt takket i artiklen,« siger Mjøs.
Oprindeligt var modellen kun et sidespor til arbejdet med hybridkapital, men den viste sig at være et godt fundament for flere anvendelser.
»Vi kaldte metoden Den Grimme Ælling, fordi det egentlig bare var et knudret matematisk bilag til artiklen og et ufuldstændigt afsluttende kapitel i min doktorafhandling fra 2007. Men vi sendte det ind, fik gode tilbagemeldinger og videreudviklede modellen for at demonstrere flere anvendelsesmuligheder,« siger Mjøs.
Artikel har fået international anerkendelse
Til trods for det beskæmmende navn, viste det sig, at modellen havde generelle egenskaber, som gjorde den attraktiv, og Mjøs og Persson færdiggjorde Den Grimme Ælling. Deres arbejde viste, at modellen kunne mere end at prissætte hybridkapital og gav ophav til artiklen, som har fået international anerkendelse.
Mjøs og Persson gik i kast med det norske realkreditmarked for at forsøge at fastsætte værdien af lånetilbud med forskellige renter.
De brugte data for boligpriser fra Norges Bank tilbage til 1800-tallet for at estimere vækst, udsving og andre prisfastsættelsesparametre, mens renteeksemplet var fra Postbanken.
»Vi lavede kategorier efter, hvor stor en del af sikkerheden, man lånte på og regnede modellen igennem. Det viste sig, at de mest risikable lån var de meste værdifulde for bankerne,« fortæller Mjøs, som hurtigt tilføjer, at der ligger en del forudsætninger bag resultatet.
Tidløs model er mere simpel end forgængerne
Alligevel viser dette modellens potentiale, mener Mjøs. Arbejdet vil fremover handle om at undersøge modellen videre for at finde flere anvendelsesmuligheder.
Modellen har også en styrke rent matematisk, ved at den tidsmæssigt er endelig, hvilket gør den simplere end mange andre.
»Det er en relativt ren og gennemsigtig model, som man kan forholde sig til,« forklarer Mjøs.
Kan måske bruges til endnu mere
Gode resultater fører ofte til ny forskning, og Mjøs og Persson vil nu arbejde videre med modellen for at finde flere anvendelsesmuligheder.
»Det handler om to ting. For det første gælder det om at finde ud af, om modellen med alle sine begrænsninger kan prisfastsætte instrumenter i finansmarkedet. For det andet drejer det sig om, hvorvidt finansmarkedet prisfastsætter sådanne instrumenter i overensstemmelse med teorien.«
»Generelt kan vi observere, at det er tilfældet, og det er også sammenligneligt med andre modeller, som forsøger at vurdere denne type gæld.«
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
