Det var ikke de skandinaviske jægere og samlere, der fandt ud af, at der kunne være en rigtig god idé at dyrke jorden. Det var i stedet indvandrere, der satte gang i landbruget og dermed startede den tidsalder, vi kalder yngre stenalder eller bondestenalder.
Det skete for cirka 6.000 år siden. Og nutidens skandinaver er efterkommere af disse første bønder.
Det har et forskerhold med dansk deltagelse fundet ud af ved at analyse dna fra de gamle stenaldermennesker og sammenligne arvematerialet med dna fra moderne skandinaver. Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.
Forskerne, der blandt andet kommer fra Københavns Universitet og fra Aarhus Universitet, har dog ikke noget klart svar på, hvor indvandrene kom fra - det vil yderligere forskning vise. Men det er sandsynligt, at de kom fra Sydeuropa, hvor befolkningen forholdsvis tidligt begyndte at dyrke jorden.
Indvandrerne tog ikke blot viden om agerbrug med sig op til Skandinavien, men også nye gener, som var forskellige fra stenalder-jægernes gener. Og nutidens mennesker har altså dna, der adskiller sig så meget fra de tidligere stenaldermenneskers dna, at forskerne kan konkludere, at vi ikke stammer fra folk, der boede i Skandinavien i den ældre stenalder.
I mere end tusind år levede de skandinaviske jægere og samlere side om side med bønderne fra syden. Men for cirka 4.000 år siden forsvandt jæger-samler-folket fra Skandinavien.
Sådan foregik det ikke i de baltiske lande. Her viser dna-analyser, at den tidlige befolkning i højere grad lærte sig landbrugets kunst og blandede sig med de indvandrere, der kom med viden om dyrkningen af jorden. Derfor findes der mere tidlig stenalder-dna i de nutidige indbyggere i de baltiske lande.
Der er altså forskel på, hvordan landbruget har etableret sig i forskellige dele af Europa. Det kan genforskere og arkæologer nu prøve at finde en forklaring på.
