»Fransk er meget nemt – Hest hedder cheval, og saadan er det hele vejen igennem!«
Sådan sagde Storm P. engang, og man må jo give ham ret. I hvert fald i at hest hedder cheval på fransk.
Men om det er sådan 'hele vejen igennem', og om fransk nu også er så nemt, er nok en lidt anden sag. For hvis Storm P. for eksempel havde spurgt sig selv: »Hvad hedder vogn på fransk?« – hvilket måske ville være nærliggende, når man nu har hesten – ville han støde ind i problemer.
For det kan man nemlig slet ikke oversætte til fransk. Det vil sige; medmindre man ved helt præcist, hvilken slags vogn der er tale om.
Der er simpelthen fundamentale forskelle mellem ords betydning i de germanske sprog (som er de skandinaviske, samt engelsk, tysk, hollandsk osv.), og de romanske sprog (fransk, italiensk, spansk, rumænsk, portugisisk osv.).
Forskelle som dels gør, at visse ord ikke kan oversættes direkte til andre sprog, dels at vi ser verden på forskellige måder.
Germanske navneord er generelle – romanske er konkrete
Navneord på de germanske sprog, som for eksempl de danske ord vogn, gård og hus, viser sig nemlig at være meget generelle og abstrakte. Eksempelvis kan en vogn jo være alt fra en indkøbsvogn til en personvogn, barnevogn, togvogn, sporvogn, kranvogn osv.
Her er problemet, at disse forskellige slags vogne alle sammen hedder noget forskelligt på de romanske sprog. På fransk: chariot, voiture, landau, wagon osv.
Hvis ordet vogn skal oversættes til et romansk sprog, er man derfor nødt til at lede i teksten eller i sammenhængen efter flere oplysninger om den givne vogn.
En vogn er ikke bare en vogn
På dansk og germanske sprog generelt giver vi ikke hinanden ret meget information om detaljerne i en bestemt situation.
Når vi står med en god ven i supermarkedet, siger vi: »Tag lige en vogn«, ikke indkøbsvogn. Hvis vi leder efter en kammerat i toget, siger vi: »Ole sidder nok i den næste vogn«, ikke togvogn.
I de gamle sporvogne i København sad der ligeledes et skilt med teksten: »Gå længere frem i vognen« - ikke sporvognen.
I alle den slags tilfælde er vi altså nødt til at skele til den situation, ordet vogn bliver sagt i, for at kunne oversætte det til et romansk sprog.
Funktionen styrer de germanske navneord
Sagen er, at der er en fundamental forskel på, hvilke betydningselementer der indgår i ordene i de forskellige sprog.
Germanske navneord, der betegner artefakter – det vil sige genstande fremstillet af mennesker – kommer til at hedde det samme, hvis de har den samme funktion. Det gælder for eksempel ordet vogn.
For eksempel har alle vogne den funktion at transportere nogen eller noget. Derimod inddeles romanske navneord efter deres udseende eller figur.
Germanske sprog specificerer ved ordsammensætninger
Alle de forskellige slags vogne, vi har talt om, ser ud på forskellige måder, og de får derfor forskellige navne på de romanske sprog. Hvert af disse navne angiver for os danskere en undertype, som vi normalt godt kan specificere.
Vi gør det bare ved ordsammensætninger, som netop de forskellige slags vogne vi så ovenfor. Men kun hvis det er strengt nødvendigt.
Derfor er de germanske navneord ofte generelle og abstrakte, hvorimod romanske navneord er mere specifikke og præcise.
Med udsagnsord er det omvendt
Hvis vi ser på udsagnsordene, viser sagen sig at være omvendt. Her er det de germanske udsagnsord, der er specifikke og præcise. Det kan vi for eksempel se i udsagnsord, der angiver bevægelse.
Hvis man på dansk skal udtrykke, at en person eller en genstand bevæger sig fra et sted til et andet, kan man med ganske få undtagelser ikke undgå at specificere, hvordan bevægelsen finder sted.
Det vil sige måden, den ’ser ud’ på. For eksempel at gå, køre, flyve, sejle, cykle, ride osv. Undtagelserne er udsagnsord som komme, ankomme, tage af sted, som kan bruges om alle slags måder at transportere sig selv.
Her er de romanske sprog på den. Hvis man for eksempel skal oversætte køre helt præcist til italiensk, må det blive til noget i retning af muoversi in un veicolo dotato di ruote.
Det betyder direkte oversat at bevæge sig i et køretøj udstyret med hjul, hvilket jo strengt taget er det, 'køre' betyder. Det kan bare ikke siges så enkelt i Italien.
Romanske udsagnsord udtrykker retning
De romanske sprog har nogle meget abstrakte bevægelsesudsagnsord. Fransk har eksempelvis aller, entrer, sortir og monter, italiensk har andare, entrare, uscire og salire, og spansk har ir, entrar, salir og subir.
Fælles for dem er, at de intet siger om, hvordan bevægelsen finder sted. Til gengæld siger de noget om retningen. Det gør de danske udsagnsord køre, flyve, sejle, cykle, ride ikke.
Hvis man vil udtrykke retningen på dansk, må man tilføje den i form af biord som ind, ud, op, ned osv. Omvendt må man på romansk tilføje måden i form af i bil, i fly, i båd, på cykel, til hest osv.
Dette mønster giver nogle præcise udsagnsord på dansk og nogle mere abstrakte på romansk.
Centrum af sætningen
En anden forskel på de romanske og germanske sprog er, hvor betydningsvægten ligger i sætningen:
Vi får nogenlunde den samme information ud af en hel sætning på for eksempel dansk og fransk/italiensk/spansk.
Men betydningsvægten ligger i udsagnsordet, det vil sige i ’centrum’ af sætningen, på dansk, mens den ligger i navneordene på de romanske sprog, altså uden for centrum.
På dansk ser vi udsagnsordet som det centrale ord, der forbinder eller udtrykker relationen mellem navneordene i sætningen. I en sætning som 'Ole gav Lise bogen', udtrykker udsagnsordet 'gav' relationen mellem de tre størrelser: Ole, Lise og bogen.
Vi tænker og ser verden forskelligt
Derfor taler forskere, som udforsker sprogtyper, om henholdsvis ’endocentriske’ (endo = inde i) og ’exocentriske’ sprog (exo = uden for).
-
De endocentriske (germanske) sprog udtrykker med deres præcise verber konkrete relationer mellem abstrakte størrelser (som for eksempel vogne) med stor betydningsvægt i udsagnsordene.
- De exocentriske (romanske) sprog udtrykker i stedet abstrakte relationer mellem præcise og konkrete størrelser, med større betydningsvægt i navneordene.
Dette har store konsekvenser for vores måde at tænke og se verden på: Vi nordboere har med vores udsagnsord, der altså angiver præcise, konkrete relationer i verden, en tendens til at tænke meget konkret.
Vi får typisk et konkret billede på nethinden for hver sætning. Derimod tænker sydeuropæerne generelt langt mere abstrakt. De får ikke billeder på nethinden, men må forestille sig, hvordan de givne relationer tager sig ud.
Så desværre er det nok ikke helt så enkelt som Storm P.’s eksempel med hest og cheval. Der er – desværre eller heldigvis – en verden til forskel i vores tænkning og i vores måde at opfatte den selvsamme verden.
Dansk er bare sjovere
Når man lærer et nyt sprog, kan man først rigtigt få en fornemmelse for, hvad ens eget sprog egentlig er for en størrelse, og hvor svært det må være at lære for udlændinge.
Som nævnt ovenfor, er de germanske udsagnsord meget specifikke og præcise. Det gælder i ganske særlig grad de skandinaviske. Vi er simpelthen helt vilde med måden, noget er eller foregår på.
Se nu bare, hvordan man bærer sig ad, når man skal fortælle om noget, der befinder sig på et bord. Det kunne for eksempel være en tallerken (der står), en tændstikæske (der ligger), en cigarkasse (der står), et stankelben (der sidder).
Vi er vilde med måden
På fransk bruges i alle tilfældene ét eneste udsagnsord, nemlig est, altså det danske ’er’. Prøv engang at forestille dig at skulle forklare en franskmand reglerne for anvendelsen af de danske udsagnsord! Ikke helt let, vel?
Vores helt usædvanlige forkærlighed for måden at gøre ting på har skaffet os en på mange måder handy og morsom konstruktionstype, hvor man ved hjælp af et enkelt udsagnsord kan udtrykke, at en person eller en ting ændres på en bestemt måde:
-
Man kan producere sig ud af krisen. Men på fransk kan man kun ’overvinde krisen ved at øge produktionen’.
- 'Jeg skal prygle ham vågen med min stok' kan kun udtrykkes ved at ’vække nogen ved stokkeslag’ på fransk.
Og man kan dagligt finde en masse eksempler på sådanne finurligheder i aviser og ugeblade:
Vi kan danse brædderne tynde, drikke os fra sans og samling, fløjte kampen i gang, købe os fattige, spise sorgen væk, grine os raske, trylle det gamle hus lyst, sminke os kønne, æde os en pukkel til og meget, meget mere.
Derfor er dansk et både sjovt og interessant sprog at dykke ned i - og derfor tænker danskere mere konkret end så mange andre folkefærd. Vi er simpelthen opflasket til det gennem vores modersmål.
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
