Danske sømænd i flere ulykker end filippinske

Er danske sømænd ikke så gode til at overholde sikkerhedsreglerne som filippinske?

Eller er der andre forklaringer på, at den danske handelsflåde registrerer dobbelt så mange ulykker blandt danske sømænd som blandt filippinske?

Det er et af de spørgsmål, som Sisse Grøn og Fabienne Knudsen nu vil forsøge at finde svar på.

De to er ansat på Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed ved Syddansk Universitet, og 1. marts går de i gang med et større forskningsprojekt om sikkerhedskulturen på danske skibe.

»Andre undersøgelser viser, at antallet af ulykker varierer betragteligt i forhold til de søfarendes nationaliteter. Og sammenligner man ulykkesraten mellem de danske og filippinske sømænd, som arbejder på danske skibe, har danskerne tilsyneladende dobbelt så mange uheld,« fortæller Fabienne Knudsen.

Hun tilføjer, at omkring halvdelen af søfolkene i den danske handelsflåde er udenlandske, og heraf er de fleste fra Filippinerne.

Tykke sømænd må blive på land

SDU-forskeren er udmærket klar over, at mange umiddelbart vil undre sig over, at en højteknologisk nation som Danmark halter efter Filippinerne, når det gælder sikkerheden til søs.

»Den holdning er nok også et udtryk for, at vi i Europa fortsat tror, at vi er foran asiaterne. Men fra min tidligere forskning ved jeg, at de filippinske myndigheder på en række områder har højere krav end de danske.«

»I praksis skal de filippinske sømænd eksempelvis til lægeundersøgelse hver sjette måned. I Danmark er det hvert andet år. På Filippinerne er der også strengere regler for, hvor høj en BMI søfolkene må have,« fortæller Fabienne Knudsen.

Desuden har filippinerne tradition for at være på havet seks måneder ad gangen, mens danske sømænd typisk afmønstrer efter fem-seks uger, og det kan måske også have betydning.

Ifølge statistikkerne falder sømandens risiko for at blive involveret i en arbejdsulykke i takt med antallet af dage, han er på havet.

Filippinere arbejder i grupper

Fabienne Knudsen understreger, at en del af forklaringen måske også skal findes i kulturelle forskelligheder.

Derfor skal hun og kollegaen Sisse Grøn med på langfart, så de undervejs kan interviewe søfolkene og iagttage deres arbejde.

»Jeg har tidligere været på med på andre ture, og det er mit indtryk, at filippinerne er mere autoritetstro, og at de derfor gør, hvad de får besked på. De arbejder efter sikkerhedsreglerne, mens en dansker har tendens til at vurdere situationen og selv afgøre, om han i en given situation behøver at bære hjelm eller bruge en sikkerhedsline.«

»Desuden har Filippinerne tradition for at arbejde i grupper, mens danskerne betragter sig som mere selvstændige og udfører opgaven alene, og det kan også have betydning for sikkerheden,« vurderer Fabienne Knudsen.

Hun fremhæver imidlertid, at det alt sammen foreløbig er antagelser, og at hun og kollegaen nu skal ud og indsamle viden. I den sammenhæng skal de også se på, hvor omhyggelig branchen er med at indberette ulykker, og hvor stor fokus de danske rederier har på sikkerhed. Søfartsstyrelsen, forsikringsselskaber og relevante fagforeninger skal også inddrages.

»Vi ved, at det ikke er alle ulykker, som bliver anmeldt. Det gælder nok inden for mange brancher og bestemt også inden for søfarten,« fortæller Fabienne Knudsen.

Mange rygskader

Sammenligner man risikoen for at få arbejdsskader til søs med andre brancher, ligger det maritime erhverv ifølge Fabienne Knudsen i den tungere ende, omend der ikke er så mange ulykker som for eksempel i byggebranchen.

Ifølge Søfartsstyrelsens opgørelser blev i 2007 anmeldt 644 arbejdsulykker ombord på danske handelsskibe. De fleste af dem handlede om skader på fingre eller ryg, men i 54 tilfælde var der også tale om brækkede knogler. Fire måtte have amputeret en legemsdel, og fire døde som følge af ulykken.

Den oversøiske danske handelsflåde består af godt 500 skibe.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet