Onsdag den 16. januar om aftenen kogte danske medier over med adskillige historier tappet fra en analyse, der netop var udkommet fra Rockwoolfondens Forskningsfond.
Analysen peger på, at de mange danske børn bruger rigtig lang tid på elektroniske og digitale medier, at de fleste børn ikke får motion nok, hverken i hverdagen eller i weekenden, samt at en del børn sover for lidt, er meget alene og/eller ikke spiser morgenmad, inden de kommer i skole.
Forældre, eksperter og børn udtalte sig i en lind strøm; er dette mon for galt eller en hel naturlig udvikling. Selv blev jeg bedt om at udtale mig til de sene TV2 Nyheder, der vinklede på børns massive mediebrug.
I indslaget fik jeg lov at fremføre to – for et tv indslag relativt nuancerede – synspunkter, som jeg dog gerne vil benytte lejligheden til at uddybe her på bloggen. Ikke mindst fordi jeg ikke havde haft lejlighed til at læse rapporten (den blev først offentliggjort om aftenen) som af flere årsager fortjener en lidt grundigere behandling.
En skemalagt hverdag giver ændrede betungelser for børns leg
For det første handler det om, at vi skal holde op med at forstå medierne som årsagen til ændrede forhold i børns hverdagsliv. Det giver ikke mening at forestille sig en barndom uden medier, ligesom det i det hele taget ikke giver mening at forestille sig livet uden medier.
Medier er for børn omdrejningspunktet for deres lege- og kammeratskabskultur, det er det, de mødes omkring, taler om, leger ud fra, lader sig underholde af og kommunikerer med hinanden igennem. Medierne skal derfor i mine øjne i højere grad ses som et svar på nogle ændringer af mere dybtgående og strukturel karakter, som er sket hen over de sidste par generationer.
Ændringer, der betyder, at børn (også skolebørn, hvilket Rockwool rapporten i øvrigt også påpeger) tilbringer meget lang tid i institution hver dag og i det hele taget ofte lever i en meget struktureret og skemalagt hverdag.
Det giver – sammen med bl.a. dalende børnetal – ændrede betingelser for børns leg, som ikke længere overleveres direkte imellem børn, men i høj grad udspringer af det råstof medierne tilbyder. Det betyder altså, at medierne er den nødvendige adgangsbillet til børnenes legefællesskaber.
Hvis ikke børn har adgang til medier, samt viden om hvordan de kan bruges, har de svært ved at deltage i lege med andre børn.
Vi skal sørge for at motivere børn til mere motion
Det andet synspunkt, som jeg fremførte i indslaget, gik på at der ikke er grund til bekymring over børnenes mediebrug, hvis børnene i øvrigt har en aktiv hverdag og gode relationer til andre børn. Det synspunkt fastholder jeg.
Problemet er blot, at rapporten tilsyneladende viser at det efterhånden er et mindretal af danske børn, der bevæger sig nok, dvs. lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters motion om dagen. Oven i købet viser problemet sig at være størst blandt de yngste (7-11 år) børn, der samtidig er dem, der tilbringer længst tid i institutioner, dvs. har mindst 'fri' fritid.
Hvis det står til troende, så har vi et problem, der sådan set ikke i udgangspunktet har noget med medier at gøre, men som vi er nødt til at tage meget alvorligt, fordi de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser kan blive meget store. Løsningen er i mine øjne heller ikke at forbyde børn at bruge medier.
Løsningen er heller ikke at give forældrene dårlig samvittighed over at de stikker ungen en iPad i ulvetimen. Tværtimod skal vi tage langt mere grundlæggende fat, i institutioner og skoler, i idrætsklubber og kommuner og sørge for, at vores børn bliver motiveret til meget mere motion i dagligdagen – med og uden medier.
Medierne er kommet for at blive
Undersøgelsen fra Rockwoolfonden er baseret på tal helt tilbage fra 2008-2009. Dvs. fra før tablets og smartphones blev almindelig udbredt i familierne og før den meget store digitaliseringsbølge, vi for øjeblikket ser i skoler og daginstitutioner, for alvor var sat i gang.
Siden har vi således set hvordan skoler og børnehaver i stor stil indkøber især iPads, oftest med en forestilling om at det kan styrke børnenes læring. Ofte bruges disse medier desværre på en måde, der medvirker til øgede stillesiddende aktiviteter – på trods af, at der netop er tale om mobile, lokationsbaserede, bærbare medier, der kan anvendes på et væld af måder.
Også på måder, der sætter gang i kroppen og giver sved på panden – hvad enten det så er spil, der bruger kroppen som controller, GPS baserede løbeture eller filmede optagelser af seje fodboldfinter.
Pointen er således, at medierne er kommet for at blive og at vi må løse vores børns helbredsmæssige og sociale problemer med medierne. Det kræver nytænkning blandt voksne, og det kræver ikke mindst at vi bevæger os ud over en forestilling om medier eller ej.
