Danske øl mangler dansk humle

Solen står højt på himlen, og ikke en vind rører sig. Dannebrog kaster dovent en tynd skygge på den nyklippede græsplæne, og du tørrer sveden af panden, mens du udmattet dumper ned i havestolen.

Formiddagens arbejde er gjort - og nu har du vist fortjent en øl. En dansk pilsner så kold, at glasset dækkes af dugdråber. Din hånd køles ned i takt med at den skummende væske fugter din tørstende gane. Aaaahhh - det er så dansk, som det kan blive. Eller er det? Leverandørerne til både det danske folk og det danske hof har i 100 år måttet ty til den store nabo i syd for at skabe den danske nationaldrik. Men det skal snart være slut - i hvert fald hvis det står til et nyt dansk forskningsprojekt, igangsat af Seniorrådgiver Gitte K. Bjørn fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Den gamle humle skal bruges Dansk Humle, hedder projektet ganske enkelt, og ideen fik plantespecialisten også på en enkel baggrund:

»Vi opbevarer en masse danske gamle planter i vores klonsamling - og så en dag kiggede jeg på humlen og tænkte 'hvorfor skal det ikke kunne bruges til noget?'« Gitte Bjørn så sig omkring, og vurderede at med opblomstringen af mikrobryggerierne og danskernes stærkt stigende interessere for gode øl, »var tiden moden til at genopfinde den danske humle«.

»Vores mål er at finde 5 humler der er egnede til ølbrygning - og vi er netop ved at afprøve plante nr. 100!« - Gitte K. Bjørn

Hun kontaktede Per Kølster, der driver det økologiske landbrug Fuglebjerggaard sammen med kogekonen Camilla Plum, og tog også fat i Jens Eiken, Brygmester på Carlsbergs Husbryggeri Jakobsen og Lisa Munk fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Alle blev hurtigt engageret i drømmen om den danske humle, og projektet blev søsat.

»Det viser at store og små i branchen godt kan stå sammen om et spændende projekt,« mener Gitte Bjørn, og forklarer hvorfor der er brug for mange forskellige ekspertiser før dansk humle igen kan smages i øllet:

»Vores mål er at finde fem humler, der er egnede til ølbrygning - og vi er netop ved at afprøve plante nr. 100! Vi samarbejder om at finde de bedst egnede ud fra mange forskellige kriterier, og det kræver en meget stor og bred arbejdsindsats.«

Humle er følsomt som vinPå det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet arbejder Lisa Munk og hendes laborant Anita Idoff med at finde de mest modstandsdygtige planter. Carlsbergs laboratorier vurderer planternes smags- og aromaegenskaber, mens Gitte Bjørn og Per Kølster arbejder med de praktiske sider af dyrkningen.

Humledyrkning er nemlig en kunst på linie med vin, fortæller Gitte Bjørn: »Humle er lige så afhængigt af lokalitet og klima som vin - smag og duft skabes af de omgivelser planterne dyrkes i. Per Kølster har på Fuglebjerggård forsøgt sig med en amerikansk humle, og den opførte sig helt anderledes end den gjorde på sin hjemegn. Vi har også plantet de samme humler her på Fyn og på Per's gård i Nordsjælland - og vi regner med at alene de klima- og jordforskelle der på Sjælland og Fyn giver to forskellige resultater.«

Der er mange udfordringer, der skal overvindes før den danske humle kan nydes i kolonihaverne og på værtshusene. Lisa Munk kæmper for at finde en humleplante der kan modstå voldsomme angreb fra blandt andet skimmelsvampe. Der er flere alvorlige sygdomme og skadedyr, der truer humleplanterne, fortæller hun, og derfor er det vigtigt at finde netop den eller de planter der opfylder alle projektets kriterier: Den skal kunne modstå sygdomsangreb, den skal give højt udbytte under danske dyrkningsforhold og - ikke mindst - skal den give god smag.

En plante giver 50 liter øl Forskerne arbejder både med planter fra Carlsbergs egen såkaldte Winge-samling fra første halvdel af 1900-tallet og med planter indsamlet ude i landet. Og specielt de sidste giver Lisa Munk grund til både at se optimistisk på fremtiden for dansk humle, og samtidig erkende at det bliver hårdt arbejde:

»Det ser lovende ud med de planter vi har indsamlet, men da projektet jo er fuldstændig økologisk, er det eneste vi kan gøre, hvis sygdommen rammer, at skære sygt materiale bort. Vi kan ikke sprøjte imod sygdommene,« fortæller Lisa Munk.

Det vil derfor ikke kunne lade sig gøre at dyrke humlen i store mængder, mener hun, og understreger derfor også at projektets målgruppe er mikrobryggerierne, da arbejdsmetoderne aldrig vil kunne række til at forsyne eksempelvis Carlsberg på pilsnermarkedet.

Gitte Bjørn er enig, og forudser at øl med dansk humle kun vil blive produceret i begrænsede mængder: »Realistisk set tror jeg ikke, at man kan overskue mere end 100 planter i en humlehave, når der skal plukkes. En plante giver ca. 200 gram tørret humle, og det rækker til 50 liter øl - altså kan en sådan have maksimalt producere ca. 5.000 liter øl.«

Forskellen vil kunne smagesMen hvis mængden af fremtidig dansk humle er så begrænset, er det så overhovedet interessant eller økonomisk bæredygtigt at genskabe den danske humle som en del af danskernes ølvaner?

Gitte Bjørn svarer ja til begge spørgsmål. »De danske humler, vi forsøger os med, er jo vant til at gro i Danmark, og derfor har udviklet sig efter vores klima og forhold. Derfor vil der ligge en speciel aroma og smag i den, som vi ikke kan få udefra,« mener hun.

Hun vægter selv, at de udvalgte humleplanter har en historie, der kan fortælles sammen med øllet, og det regner hun også med, at forbrugerne vil sætte pris på.