Den dag i dag er det stadig et mysterium, hvad der blev af vikingernes efterkommere, nordboerne, i Grønland, hvorfra de pludselig forsvandt omkring år 1400.
Et mysterium, der har optaget forskere såvel som lægmænd længe.
Som i ethvert mysterium er en ny ledetråd særdeles velkommen. Den kommer et nyt dansk studie nu med, fortæller Sascha Krüger, miljøarkæolog ved Nationalmuseet.
»Vi kan med studie tilføje endnu en historie om, hvad der skete med nordboerne, og hvorfor de forsvandt fra Grønland,« siger han til Videnskab.dk
»Ligesom i en retssag«
I studiet har forskere fra Nationalmuseet foretaget pollenanalyser af sedimentaflejringer fra en sø i Grønland, hvor nogle nordboere slog sig ned og havde bygget en gård.
Pollenanalyserne viste, at nordboerne gennem deres landbrug udpinte jorden i en sådan grad, at den arbejdsbyrde, de skulle lægge i at gøde jorden for at holde den frugtbar, til sidst blev ekstrem.
Renée Enevold, der ikke har bidraget til studiet, kalder det for »stort og meget gennemført«.
Palynologen fra Moesgaard Museum, der blandt andet beskæftiger sig med analyse af mikrofossiler som eksempelvis pollen, har læst studiet igennem for Videnskab.dk og er begejstret. Men hun påpeger også, at man ikke kan konkludere noget entydigt fra studiet om nordboernes forsvinden.
»Det er ligesom i en retssag, hvor man finder indicier. Forskerne her har fundet en del indicier for deres påstand. Men om det var lige præcis derfor, de forlod stedet, det er svært at sige,« siger hun.
Det, Renée Enevold finder særligt spændende ved studiet, er også de perspektiver, det har for os i dag.
Studiet er nemlig ikke bare endnu en brik i mysteriet om nordboernes skæbne. Det er også relevant i dag, da det viser, hvad der kan ske, når landbrug tærer på naturen.
Udpint jord og massiv arbejdsbyrde
Det nye studie er langtfra det eneste, som har forsøgt at finde frem til, hvad der blev af nordboerne i Grønland. Senest argumenterede forskerne bag et amerikansk studie i 2022, at nordboernes forsvinden skyldtes tørke.
Men gennem pollenanalyser fra sedimentaflejringer i den samme sø, som de amerikanske forskere havde undersøgt, kunne Sascha Krüger og hans kolleger se, at tørkeperioden først fandt sted 400 år senere.
Så hvad skete der i perioden op til, at sporet efter nordboerne blev koldt? Det svar mener Sascha Krüger at have fundet i de selvsamme pollenanalyser.
»Sedimentaflejringer fra søer er ligesom et arkiv. Pollen fra de forskellige lag i søen vidner nemlig om, hvad der skete hvert år,« siger Sascha Krüger.
Her kunne forskerne se, hvordan næringsstofferne fra markerne faldt gennem årene.
For gennem dyrkelsen af markerne tærede nordboerne på jordens næringsstoffer. Det skete i en kombination med et koldere klima, der tilsammen resulterede i, at høstperioden blev forkortet og forringet.
»Nordboerne prøvede at modvirke faldet af næringsstoffer ved at gøde jorden, og det lykkedes for dem. Men med tiden blev arbejdsbyrden for stor.«
Det var altså en af hovedårsagerne til, at nordboerne måtte forlade gården, som forskerne fandt sedimentaflejringer i nærheden af, i 1330 og flytte væk, inden nordboerne helt forsvandt fra Grønland omkring 1400. På den måde mener Sascha Krüger, at studiet fungerer som en vigtig brik i mysteriet om, hvad der skete med nordboerne.
Men det er ikke den afgørende brik, erkender han:
»Vi ved stadig ikke, hvad der skete med nordboerne til allersidst.«
Hvad kan vi bruge det til?
Derudover fortæller studiet også en historie, der er relevant i dag, mener Sascha Krüger. For da nordboerne kom til Grønland fra Island, kom de også til et andet klima.
»De kom til Grønland med deres landbrugssystem fra Island og Norge. Men det landbrug passede ikke til Grønland,« siger han.
De prøvede at få systemet til at fungere, men i sidste ende lykkedes det ikke. Og det mener han er sammenligneligt med, hvordan vi i dag dyrker jorden i Danmark og resten af Nordeuropa.
»Vores europæiske landbrug kommer oprindeligt fra området i Mellemøsten, som man kalder ’den frugtbare halvmåne’. Men det landbrugssystem egner sig ikke rigtig til Nordeuropa, som for eksempel i det nordlige Tyskland og Danmark.«
Derfor mener Sacha Krüger, at studiet indirekte tjener som en løftet pegefinger til vores tid. Nordboernes kamp med markerne er et varsel om, at det har sin pris, når mennesker forsøger at underordne naturen i stedet for at tilpasse sig klimaet.
»Det giver måske ikke økonomisk mening i begyndelsen. Men med tiden kan regningen blive meget større, hvis man ikke tilpasser sig,« afslutter han.
