Dansk munk kæmpede for indianeres rettigheder – i dag bliver han hyldet som helgen

»Er du fra Danmark?«

Tre kvinder passer Jesper Nielsen op på en 'plaza' i Mexico. De bærer sjaler i de samme sorte og blå farver, de er en del af det oprindelige folk purépecha, og det er et usædvanligt møde, forklarer den danske forsker, mens han husker tilbage på episoden.

»I en landsby, hvor hovedparten af befolkningen er det, vi vil kalde indianere, er det ikke særlig almindeligt, at en gruppe kvinder taler til fremmede mænd,« fortæller han.

Året er 2018. Jesper Nielsen er taget til landsbyen Tarécuato i det vestlige Mexico for at følge sporene fra en dansk munk fra 1500-tallet.

»En vild, vild historie,« siger han og rykker frem på sin kontorstol.

Jesper Nielsen fortæller om munken og mødet med kvinderne i Mexico fra sit kontor på Amager. Han er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, og han graver især i de indianske sprog og kulturer, som dominerede i det centrale Amerika før europæernes ankomst.

Bag ham troner en reol fra gulv til loft fyldt med bøger om aztekerne og mayaerne. Det er lidt atypisk, at han forsker i en dansker fra 1500-tallet, understreger han.

Men samtidig er det også naturligt, for han vil skildre »en overset og vigtig skikkelse i en lille dansk andel i verdenshistorien«.

En dansk munk ved navn Broder Jakob.

»Broder Jakob er en af mange centrale skikkelser i verdenshistoriens største kulturmøde, mødet mellem det gamle Europa og de her store folkerige områder i Mellemamerika,« siger Jesper Nielsen.

Mere end 500 år efter munkens ankomst til landsbyen i Mexico står Jesper Nielsen så lige dér. Dér, hvor danskeren engang blev populær blandt det lokale og oprindelige folk, foran en af de kirker han var med til at opføre. Det er her, det usædvanlige møde finder sted, forklarer han.

Han står sammen med to mandlige kolleger fra Mexico, men de tre lokale kvinder retter alt deres opmærksomhed mod ham, danskeren. Forskeren forklarer det sådan:

»De ved jo, at Broder Jakob kom fra Danmark.«

Dansk munk redder mexicanske mænd fra narkokrig

Fra plazaen kan Jesper Nielsen kigge op på et banner med en munk på facaden af det lokale kulturhus. Et billede af en mand i sorte klæder og en bredskygget hat. Han står foran et dannebrogsflag.

»Tak for dine værker,« står der på spansk over »Broder Jakob den Danske« og undertitlen »søn af konger fra Danmark«. Der står også en dato for den årlige fest, der er dedikeret til ham, den 29. oktober, hans dødsdag (helgener fejres typisk på deres dødsdag).

Mexicanske forskere har i 2019 interviewet lokalbefolkningen i Tarécuato om deres forhold til den danske munk, og Jesper Nielsen opsummerer svarene:

»De fortæller om, at Broder Jakob dukker op på tidspunkter, hvor man har brug for ham,« siger han.

»Han redder unge mænd fra at blive involveret i narkokartellerne. Han dukker pludselig op, når en lastvognschauffør er ved at falde i søvn i et af de skarpe sving ind mod byen. Pludselig er der en høj skikkelse med en bredskygget hat, som løser problemerne.«

Det er også det, kvinderne på plazaen henvender sig til Jesper Nielsen om tilbage i 2018, et problem.

Men det er ikke umiddelbart et problem, som den danske forsker kan løse. For i modsætning til Broder Jakob er han ikke i stand til at opføre det, man her i Mexico kalder for 'mirakler'.

Dansk munk vil kristne folk i 'den nye verden'

I 1542 stiger en ældre dansk mand om bord på skibet Trinidad og krydser Atlanten. Han er munk, og han er på en mission:

Han vil ændre den verden, han ankommer til.

Broder Jakob går i land i havnebyen Veracruz i det, spanierne kalder Nyspanien i det nuværende Mexico. Det er juni, regntiden er lige begyndt, og østkystens lavland med palmer og vanilje- og kakaoplanter er vådt, varmt og fuld af liv.

50 år tidligere har Colombus opdaget Amerika, og skibene fra Europa lægger til i en lind strøm.

»Det er nogle af de detaljer om Broder Jakob, vi kan være nogenlunde sikre på,« indskyder Jesper Nielsen.

Han peger på et kort over Mexico. Langt fra Fyn, hvor nogle mener, Broder Jakob blev født omkring 58 år før sin afrejse til den nye verden. Måske endda som dansk kongesøn.

Jesper Nielsen understreger, at der er store usikkerheder forbundet med at fortælle om en mand, som levede i 1500-tallet. Men én ting er sikkert: I dag kan man finde vægmalerier af Broder Jakob i mexicanske kirker, man kan følge i fodsporene på den første dansker, som ankom til Amerika og sidenhen blev en lokal helgen, en frelser.

Og det er de fodspor, Jesper Nielsen har fulgt.

Munk på muldyr, kongelig eller ej

Efter ankomsten til Amerika har Broder Jakob også sine problemer at bokse med. Efter rejsen over Atlanten er han blevet syg, og da han rejser videre fra havnebyen Veracruz, gør han derfor en undtagelse fra det stramme regelsæt som munk:

Han stiger på et muldyr og lader sig fragte, frem for selv at gå.

I 1500-tallet transporterede franciskanermunke sig normalt til fods, det var en af forskrifterne for deres levevis. De gik tiggergang fra hus til hus, overnattede i en lade og spiste rester fra de riges bord.

Engang gik Broder Jakob omkring 60 kilometer fra Roskilde »for at redde franciskanerklostret i Næstved«. Bagefter gik han 90 kilometer videre til København, hvor han »appellerede sagen til det danske rigsråd«.

Det kan man læse i historikeren Jørgen Nybo Rasmussens biografiske værker, hvor munken også er beskrevet som »en vandringsmand«.

Jørgen Nybo Rasmussen har foretaget flere årtiers research i katolske arkiver i både Europa og Mexico, og han beskriver i øvrigt også Broder Jakob som dansk kongesøn. Som søn af Kong Hans og Dronning Christine, lillebror til Christian II af Danmark.

Men, understreger Jesper Nielsen:

»Broder Jakobs tilknytning til kongehuset er stadig til diskussion, og det er ikke en diskussion, jeg er synderligt interesseret i – eller som jeg er særligt kvalificeret til at sige noget om.«

»Og for mig at se er historien om Broder Jacob interessant, uanset om han er kongelig eller ej,« fortsætter han.

Mod en metropol i forvandling

Fra den tropiske atlanterhavskyst ridder Broder Jakob mod endnu en ny verden. Han rejser op gennem højlandets nåletræsskove og majsmarker i mellem 1.000 og 2.000 meters højde.

»Der er ikke særlig mange spaniere eller europæere i Mexico på det her tidspunkt,« fortæller Jesper Nielsen.

»Så Broder Jakob rejser gennem små landbrug og indianske landsbyer, hvor han hører forskellige sprog undervejs. Det er uden tvivl en vild oplevelse for ham.«

Munkens næste mål er den centrale by, spanierne er ved at bygge op i midten af landet. Mexico City hedder den by i dag. Dengang i 1542 blev den bygget oven på ruinerne af aztekernes hovedstad Tenochtitlán, en by, som omkring 20 år tidligere var faldet i det endelige opgør mellem aztekerriget og Spaniens conquistadorer, i 1521.

I hovedstaden er den danske munk vidne til en omvæltning. Før spaniernes ankomst var Tenochtitlán en af verdens største byer med op mod 200.000 indbyggere. Til sammenligning boede der på samme tid omkring 15.000 mennesker i Madrid, cirka 4.500 i København.

Spanierne erobrer altså en metropol, og de bygger kirker oven på ruinerne af aztekernes templer.

Men andre steder går forvandlingen langsommere.

Uden for hovedstaden taler folk andre sprog, de har andre guder og kulturer. Så da Broder Jakob ankommer, får han en nøglerolle i både »et omvendelsesprojekt og en form for proto-forskning,« som Jesper Nielsen betegner det.

»Franciskanermunkene brugte tid på at beskrive de indianske sprog, de udfærdigede nogle af de første grammatikker og ordbøger – længe før der for eksempel eksisterede noget tilsvarende for det danske sprog.«

I første omgang lærer den danske munk sig selv at tale nahuatl, aztekernes sprog og det sprog, de fleste taler i Mexico på dette tidspunkt.

Tidligere har han studeret både latin, hebraisk, tysk, spansk og arabisk, men det er ikke nok. Selv om han i Amerika har nået sit livs efterår med en alder i omegnen af 60 år, får han igen snart brug for at lære nyt.

Han skal ud på landet for at forfølge sin mission. Han skal gøre endnu et indiansk folk kristne.

Munk søger lighed for purépechaerne

Broder Jakobs rejser igen til fods. Han går omkring 350 kilometer vestpå fra hovedstaden for at opsøge en spansk munk med et andet syn på de lokale end det gængse. Og det er også en form for mental rejse, han foretager sig, da han møder biskop Vasco de Quiroga på det lokale kloster i byen Tzintzuntzan.

»Vasco de Quiroga er inspireret af Thomas Mores berømte bog Utopia fra 1516,« fortæller Jesper Nielsen.

I Utopia er der ikke nogen privat ejendomsret, alle hjælper hinanden, og alle har lige rettigheder.

»Og det er sådan nogle tanker, Broder Jakob prøver at få ind i sit arbejde med de indianere, som bor i det her område.«

Den danske munk er kommet til egne i det vestlige Mexico, hvor folk endnu ikke er blevet kristne. Michoacán, hedder området, fiskernes sted. Med ørkener og agavekaktusser, frodige avocadolunde omkring søer i dale og bjerge. Her lever purépechaerne, et folk, som aldrig har underkastet sig aztekerne, og som derfor har beholdt deres egne guder og traditioner.

De lever i tæt kontakt med jorden. Purépechaernes forfædre og deres forskellige guder knytter sig til naturen og de kræfter, som man forsøger at påkalde: regn, sol. De bringer ofringer til deres hellige steder, og ingen af dem taler spansk.

»Broder Jakob er kommet til frontlinjen i det katolske missionsarbejde,« siger Jesper Nielsen.

Og den danske munk har sin helt egen måde at gøre tingene på.

I Patzcuaro, den næststørste by med omkring 20.000 indbyggere, bliver han kendt for at tillade indianerne at deltage i den kristne nadver, som den første præst i Mexico. I landsbyen Tarécuato er han med til at etablere den første kirke og det første kloster, i samarbejde med purépechaerne.

Jesper Nielsen har selv været der, fortæller han:

»Man kan se nogle meget usædvanligt brede trapper fra den store åbne atriumgård nede foran kirken og op til det sted, hvor kirken og klosteret ligger.«

Teorien er, at man har revet en gammel tempelpyramide fra oldtiden ned for at bygge en ny, kristen helligdom ovenpå.

Men vi ved det ikke med sikkerhed, understreger forskeren og tilføjer:

»Men det var helt almindeligt at gøre på det her tidspunkt.«

Men hvordan i alverden får man folk, som har en helt anden tro, til at rive deres gamle tempel ned, bygge en ny kirke og tilslutte sig en ny religion?

»Det er et af de spørgsmål, jeg selv sidder med,« svarer Jesper Nielsen.

Han tænker sig om. Og så svarer han i flere dele:

»Altså hvis ikke munkene har været nogle helt usædvanlige, talentfulde og karismatiske mennesker, tror jeg ikke, det var lykkedes.«

»Men så ved man jo heller ikke, hvad der har ligget af trusler, hvis de her franciskanere blev dårligt behandlet.«

Jesper Nielsen understreger, at spanierne på det her tidspunkt har vundet magten over området. Desuden var den conquistador, som først erobrede Michoacán-området, Nuño de Guzmán, »ekstremt voldsom«. Derfor har han formentlig »sået en frygt i lokalbefolkningen«, siger han og tilføjer:

»Men i det gamle Mesoamerika var man også vant til at indoptage nye guder, når man blev introduceret for dem.«

»Så jeg tror ikke, vi skal forestille os, at purépechaerne i Tarécuato har haft et problem med, at der kom endnu en gud fra nogle fremmede. Udfordringen for katolikkerne har været at insistere på, at de lokale skulle droppe deres gamle forestillinger og kun have den ene kristne gud.«

Valg af mission: Intolerant eller lempelig

I Mexico har de katolske munke forskellige strategier for deres missionsarbejde.

»Nogle forsøger at udrydde alt indiansk kultur og religion, mens andre er mere lempelige og forsøger at få kanaliseret de kristne idéer ind via de forestillinger og traditioner, der allerede findes,« forklarer Jesper Nielsen.

Han imiterer de lempelige munkes tankegang:

»Man siger: ‘Okay, de lokale tager altid ud til den der hule for at lave ofringer til en af deres guder. Kunne vi ikke skabe en fortælling om, at Jesus eller jomfruen af Guadalupe, jomfru Maria, også havde vist sig dér i den hule?’«

Hvad er Broder Jacobs tilgang?

»Først og fremmest lærer han sig selv at tale purépecha, det er det vigtigste redskab i hans missionsarbejde. Og så vidt jeg kan se, vælger han også den mere lempelige tilgang,« svarer Jesper Nielsen og tilføjer:

»Men det er ikke kun et strategisk valg. Det hænger også sammen med, at han betragter indianerne som mennesker på lige fod med ham selv og andre europæere.«

På det her tidspunkt er det faktisk et kontroversielt synspunkt, forklarer den danske forsker. Det er et emne til debat:

Er indianerne mennesker eller er de noget andet, noget laverestående?

Den danske munk deler vandene med sit menneskesyn, og det skal snart bringe ham i konflikt med den katolske kirke.

Det endelige opgør i Mexico City

I 1553 vandrer Broder Jakob igen omkring 350 kilometer.

Det er 11 år efter danskerens ankomst til Mexico, og han bevæger sig til fods fra sit nye hjem blandt purépechaerne i Michoacán og tilbage til hovedstaden Mexico City.

Han er opildnet. Han vil kæmpe på indianernes vegne, og han vil konfrontere en gammel ven.

Mødet finder sted 1. maj samme år. Det er i hvert fald den dato, hans debatmodstander har nedfældet om mødet. Mødet mellem to franciskanermunke, Broder Jakob og Juan de Gaona, to gamle venner, som er blevet delt i spørgsmål om »de indfødte«.

Som Gaona er citeret for at sige i et modsvar til Broder Jakob:

»De er ikke bestemt til at befale eller herske, men snarere til at adlyde.«

Og med ‘de’ mener Gaona de oprindelige folk. I modsætning til Broder Jakob synes han ikke, at indianerne egner sig til at blive præster, fuldstændig som ledelsen i kirken. Året inden mødet har den katolske kirke slået fast, at ingen medlemmer af det oprindelige folk i Amerika kan blive ordineret eller modtage de hellige sakramenter (for eksempel nadveren).

Og det er netop den beslutning, Broder Jakob tager til Mexico City for at modsætte sig.

Forinden har han skrevet en bog om lige rettigheder til indianerne. Bogen er henvendt til den katolske kirke, men han har aldrig har fået svar, og flere forskere betragter derfor mødet med Gaona som en kulminationen på hans kamp. Som den mexicanske historiker Alberto Carillo Cázeres skriver:

»Broder Jakob tilbød personligt at tage ansvaret for at uddanne indianere til at blive ‘passende og tilstrækkelige til præsteembedet’. Dette var hans svar til Gaonas kommentar.«

Men Broder Jakob må kapitulere. Den katolske kirke vil ikke ændre holdning til »de indfødte«, og som en konsekvens af forløbet underskriver Broder Jakob sin tilbagetrækning i Mexico City, inden han tager tilbage til Tarécuato.

Her ender han sine dage, men ikke nødvendigvis som en ulykkelig mand.

For purépechaerne har taget den danske munk og hans religion til sig. Han er deres helt.

De dropper godt nok ikke helt det der med at tro på mange forskellige guder, men de omfavner danskeren og hans kristendom så meget, at de stadig hylder ham den dag i dag.

De hylder ham faktisk så meget, at de knap 500 år efter hans ankomst får endnu et besøg fra Danmark.

Et særligt royalt besøg.

Dronningen besøger Broder Jakobs Tarécuato

En helikopter svæver over det mexicanske højland.

Indenfor sidder Dronning Margrethe og Prins Henrik og kigger ud. Det danske regentpar flyver gennem delstaten Michoacán, et område og en stat på størrelse med Danmark, som kun få udlændinge rejser til. På dette tidspunkt, 22. februar 2008, er flere egne regeret af narkokarteller, kriminelle bander, som den mexicanske regering har erklæret krig.

Men det her er en særlig mission. Ved siden af gæsterne fra Danmark sidder det mexicanske præsidentpar og peger ud.

Nede på landjorden er der majsmarker, plantager med bønner og avocadoer. Og dér i Tarécuato, en by med omkring 10.000 indbyggere fordelt i kvadratiske huse med flade tage, dér kan de se deres destination:

En kirke med en særlig dansk historie.

Helikopteren lander. Støvet fra den tørre højslette hvirvler op, luften er omkring 40 grader varm, og de lokale stimler sammen på plazaen for at tage imod de prominente gæster.

Det her er specielt.

Aldrig før har hverken en præsident eller en dronning været på besøg, men nu er de kommet for at høre om deres skytshelgen, deres frelser. De er kommet for at høre historien om munken, som deres forfædre tog imod. Og som de lige siden har dyrket som en mirakelmager fra en anden verden.

Broder Jakob. Gæsterne er kommet for at høre om Broder Jakob den Danske.

Lever Broder Jakob endnu?

Den mexicanske præsident Felipe Calderon rejser sig for at holde en tale. Han er selv opvokset i delstaten Michoacán, og han henvender sig til Dronningen, da han siger følgende:

»Broder Jakob var den første mand i hele landet, som gik ind for, at oprindelige folk kunne blive ordineret til præster. En mand, som elskede dette land så dybt, og som alle michoacanere, især jeg, føler en stor beundring og taknemmelig over for.«

De lokale opfatter dronningens besøg som en bekræftelse af Broder Jakobs royale ophav. Det fremgår af de interview, som senere er blevet foretaget blandt dem.

Men purépechaerne har også fået et problem med danskerne. Det er det, Jesper Nielsen bliver konfronteret med, da han besøger Tarécuato 10 år efter dronningen, i 2018. Og det er derfor, lektoren bliver passet op af tre lokale kvinder foran den samme kirke i byen. Kvinderne vil høre, hvorfor der ikke er sket noget efter de prominente gæsters besøg.

Men, siger Jesper Nielsen:

»De har forvekslet nogle ting. De spørger mig, hvornår ‘præsidentinden’, som de kalder hende, leverer det, hun har lovet.«

Han undrer sig. Og så kommer han selv med en teori om, hvorfor de formulerer, som de gør:

»Det er formentlig, fordi den mexicanske præsident også var til stede under besøget i 2018, og han kom med alle mulige løfter om bedre veje og infrastruktur. Løfter, som aldrig er blevet til noget,« siger Jesper Nielsen og tilføjer:

»Så nu er det altså blevet til, at det var Dronning Margrethe, der lovede dem de her ting. Kvinderne henvender sig så til mig i forventning om, at jeg som dansker har en ‘hotline’ til dronningen.«

Men den danske lektor må skuffe de lokale kvinder: Han kan ikke hjælpe dem, og han har ikke noget med til dem.

Til gengæld planlægger han at forske mere i Broder Jakobs rolle i nutidens Mexico, for der er flere lag i historierne, siger han. Nogle fortællinger går på, at Broder Jakob stadig lever og udfører mirakler.

Hans vandrestav er et tegn på frugtbarhed, fortæller Jesper Nielsen. Det siges, at den har skabt flere af søerne i området.

»Blandt purépechaerne synes Broder Jacobs stav i øvrigt også at blive forbundet med frugtbarhed på en måde, som nok ikke er rent katolsk,« siger lektoren og smiler skævt.

Det er Broder Jakob, som har lært purépechaerne deres danse og at tilberede de egnsretter, som de stadig spiser. Han kan rejse i tid, siges det.

Der er altså mundtlige overleveringer og forbindelser mellem en dansk munk fra fortiden og en nutidig katolsk helgen. Men, som Jesper Nielsen formulerer det:

»De lokale har ‘indianiseret’ Broder Jakob.«

Han er i stand til at gøre ting, man »normalt ville knytte til de præcolumbianske guder, som man dyrkede, før europæerne kom til,« siger forskeren og runder sin historie af:

»Og det er sikkert derfor, han bliver ved med at være aktuel.«