Dansk forsker satte evnen til at være opmærksom på formel

I 1990 opfandt en dansk psykologiforsker en banebrydende teori, som siden da har gjort det lettere at diagnosticere hjerneskader, demens og andre psykiske lidelser som depression, skizofreni og ADHD.

Teorien har fået navnet 'Theory of Visual Attention'.

Og manden bag teorien hedder Claus Bundesen. Han er professor og dr. phil på Københavns Universitet og har nu i mere end 20 år arbejdet på at udbygge sin teori fra 1990, som handler om, hvordan vores opmærksomhed og korttidshukommelse fungerer. I dag modtager han på den baggrund den ene af Carlsbergfondets Forskningspriser i 2013. Med til hver pris hører 1 million kroner, hvoraf de 250.000 kroner er en personlig hædersgave, mens resten er øremærket til ny forskning.

»Jeg er oprigtigt glad for den anerkendelse, det er udtryk for. Jeg tror, det ville være sært, hvis ikke jeg reagerede på den måde. Jeg er selvfølgelig også glad for, at det vil kunne bruges til at booste den forskning, der står mit hjerte så nær,« siger Claus Bundesen.

En del af pengene skal bruges til projekter, som forskeren allerede har iværksat.

Teori om at bemærke

Forskeren anvendte en matematisk-psykologisk metode, da han udarbejdede Theory of Visual Attention i 1990.

Teorien handler om, hvordan vi mennesker skelner relevant fra irrelevant, når vi vælger at bemærke ting i vores synsfelt, og hvordan man kan måle den skelnen.

»Det er langt fra alle de objekter, vi har i vores synsfelt, som hjernen vælger, at vi skal lægge mærke til,« fortæller Claus Bundesen.

Hjernen kategoriserer de ting, vi ser

Når vi lægger mærke til ting, så sker der i hjernen en kategorisering.

Hjernen registrerer, at et objekt i synsfeltet har en bestemt egenskab, og kan derefter lægge den i en 'kasse', som værende for eksempel et rødt bogstav, som det derefter kan være relevant eller irrelevant at lægge mærke til.

I en række forsøg har Claus Bundesen og kolleger arbejdet med at undersøge vores opmærksomhed og dens samspil med korttidshukommelsen ved at lade forsøgspersoner sidde og kigge på billeder, hvor motivet meget hurtigt bliver udskiftet.

I denne slags opmærksomhedsforsøg skifter billedvisningen ofte med en hastighed på 200 millisekunder per billede.

For at teste opmærksomheden og korttidshukommelsen kunne en forsøgsperson for eksempel få til opgave at huske på de røde bogstaver. Resultaterne har det været muligt at analysere kvantitativt på baggrund af formlerne i Claus Bundesens teori fra 1990. For eksempel ved man nu, hvor meget plads der er i vores korttidshukommelse.

Svært at sætte psykologi på formel

Det er generelt vanskeligt for psykologi-forskningen at oversætte resultater til tal. Så Claus Bundesen er selv stolt over at bidrage til psykologien med netop dette.

»Kvantitative målinger er noget, der generelt er svært i psykologien, men vi er nået et pænt stykke vej i forståelsen af visuel opmærksomhed. Theory of Visual Attention er efter manges opfattelse den bedste teori, vi har om sådanne ting. Den er mere dybdegående og præcis end andre teorier,« siger han og fortæller, at teorien bliver brugt af forskere i Tyskland, England og USA.

Den søvniges opmærksomhed

Professoren vil i fremtiden gerne kaste sig ud i at beskrive intensiteten i vores opmærksomhed.

Med et fagudtryk kaldes det 'Arousal Atttention'.

»Det har at gøre med opmærksomhedens intensitet – for eksempel den måde vores opmærksomhed fungerer på, når vi vågner eller falder i søvn.«

Claus Bundesen arbejder for øjeblikket på en matematisk teori om Arousal Attention, som kan supplere hans teori fra 1990.

Den anden prismodtager er professor i astronomi, ph.d. Jørgen Christensen-Dalsgaard, som Videnskab.dk tidligere har skrevet flere artikler i samarbejde med - du kan blandt andet læse artiklen om, hvad der egentlig er inde i en stjerne eller læse med, når Spørg Videnskaben i samarbejde med Christensen-Dalsgaard forsøger at svare på, om vi egentlig er alene i universet.