Der er danske fingreaftryk på en ny sundhedsreform for 220 millioner indere.
Lektor i antropologi Jens Seeberg fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for det internationale forskningsprojekt af det indiske sundhedssystem Health System Reform and Ethics: Private Practitioners in Poor Urban Neighbourhoods.
Opgaven har været at registrere ulykkelige konsekvenser af de private sundhedsydelser, og resultaterne samt forslag til reformer er sendt videre til den indiske regering, som er ved at udarbejde en storstilet sundhedsreform under navnet National Urban Health Mission.
Reformen skal etablere offentlige sundhedstjenester i indiske byer, sikre kvalitet i behandlingen og mindske udgifterne for de fattige. Den indiske regering har været meget interesseret i forskernes resultater:
»Indere har altid været afhængige af private sundhedsydelser. Det offentlige sundhedssystem har meget svære vilkår i Indien, fordi der aldrig er blevet investeret tilstrækkeligt i det. Vores forskning har vist, at kvaliteten i den private sektor bliver udhulet på grund af intens konkurrence, hvor det giver den bedste betaling at overmedicinere, og både kvaksalvere og læger giver stort set den samme symptombehandling. Derfor er vi kommet med nogle langsigtede bud på, hvordan problemerne mindskes,« forklarer Jens Seeberg.
Og lovgiverne har faktisk lyttet til forskernes anbefalinger, og det kommer, de 220 millioner mennesker, der er omfattet af den nye sundhedsreform, til gode.
»Reformen er i tråd med flere af vores anbefalinger, som handler om en form for sygesikring til de fattige, udbygning af byernes primære sundhedstjenester og en bedre forståelse af medicin i offentligheden. Eksempelvis skal sundhed være et mere centralt emne i skolen, så man kan lære at stille de rigtige krav til behandleren og selv navigere blandt sundhedsydelser,« fortæller Jens Seeberg.
Opkvalificér kvaksalvere
\ Fakta
Men selvom Jens Seeberg kan genkende en hel del af forskernes forslag i det nye reformprogram, ved han også, at flere forskningsresultater går på tværs af mange interesser i Indien.
Når politiet sammen med den indiske lægeforening udfører razziaer imod kvaksalvere og 'medicinsælgere' i slumkvartererne, så er det et ret kontroversielt forslag at opkvalificere kvaksalverne frem for blot at lukke deres forretninger.
»Efterspørgslen efter behandling er der stadig. Så lukker man en butik, åbner den igen ugen efter mod lidt betaling til politiet. Indiens uddannede læger deltager også i den benhårde konkurrence - så på den ene side ønsker lægeforeningen monopol på behandling, på den anden side vil lægerne ikke selv bo og behandle folk i slumkvartererne,« uddyber Jens Seeberg.
Dermed er det med forskerens øjne bedre at opkvalificere dem, der rent faktisk opererer i de områder. »Man kunne måske forbedre kvaliteten af behandlingen, hvis man gav behandlerne en vis opkvalificering, så de blev bedre til visse former for behandling, og så man fik skabt lokale netværk, hvor de kan henvise til mere kvalificerede læger. Hidtil har de konkurreret benhårdt om at levere den bedste symptombehandling,« siger Jens Seeberg.
Ifølge Jens Seeberg forskningsprojektet båret frugt - både når det gælder metode og forskning:
»Så vidt jeg ved, er det det første projekt af sin art; Vi har sammenlignet private sundhedsydelser på tværs af landegrænser, både kvalitativt og kvantitativt. Selvom der er lang vej til et velfungerende sundhedssystem i Indien, har den nye viden alligevel udfyldt vigtige huller i det indiske reformarbejde,« siger han.
Global relevans
Forskningen giver dog ikke kun gevinst i Indien. Forskningen opbygger også en kapacitet i samarbejdet mellem de tyve involverede forskere fra bl.a. Indien, Thailand og Indonesien, hvor Jens Seeberg i øvrigt er eneste dansker.
»Den viden, projektet har skabt, har global relevans for at kunne forstå sundhedssystemer,« siger han.
Projektet ligger i tråd med Aarhus Universitets ulandsstrategi og internationaliseringspolitik, og samtidig hjælper det også dansk forskning at være i marken, mener han.
»Projektet gav danske studerende chancen for at komme på feltarbejde, på workshops med udenlandske forskere og for at udforme ph.d.-projekter. Desuden har vi udviklet nye metoder, fx deltagerobservation i de private behandleres klinikker - et felt, hvor det ikke er så let at få lov til at observere gennem en hel arbejdsdag,« siger Jens Seeberg.
Antropologerne har også arbejdet med et andet af deres videnskabelige adelsmærker:
»Antropologer fokuserer på det komparative, og vi har udviklet forslag til reformer, som både havde udgangspunkt i det enkelte lands kontekst i de tre lande, vi har undersøgt, og et komparativt perspektiv,« siger Jens Seeberg.
Medicinalindustri som medspiller
Projektet har vist, at den store indiske medicinalindustri med sin aggressive markedsføring og monitorering af lægers praksis spiller en afgørende rolle for, hvilke piller en fattig patient vil bruge sine penge på. Alligevel vurderer forskerne, at dele af industrien ville have fordel af klarere regler for markedsføring og af selv at medvirke til bedre kvalitet i behandlingen.
Den viden, projektet har skabt, har global relevans for at kunne forstå sundhedssystemer
Jens Seeberg
»Vi har foreslået, at medicinindustrien gøres til en medspiller. De store firmaer kan ikke modarbejdes, men de har også interesse i at påtvinge andre aktører nogle retningslinjer. Nogle firmaer har fx ikke interesse i, at kunderne udvikler resistens over for deres produkter ved et overforbrug,« siger han.
Og man må bare indse, at man ikke kan komme uden om lyssky forretninger.
»Selvom der er afsløret korruption i medicinkontrollen, så er der ingen anden vej, end at regeringen sammen med industrien styrker kontrolmekanismer, der kan sikre en mere hensigtsmæssig behandling,« lyder Jens Seebergs vurdering.
Lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.
