Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Danmarks Frie Forskningsfond løfter 215 idéer med investering på 753 mio. kroner

Annonce:

En trekvart milliard - eller 753 millioner kroner for at være helt præcis.

Det er, hvad Danmarks Frie Forskningsfond har investeret i 215 forskningsidéer, skriver Danmarks Frie Forskningsfond i en pressemeddelelse.

Forskningsmidlerne går blandt andet til forskning i klima- og samfundsudfordringer.

De 215 forskningsidéer favner alle de videnskabelige hovedområder ifølge Danmarks Frie Forskningsfond, der lægger vægt på, at midlerne går til at »igangsætte banebrydende forskning på universiteter, hospitaler, i foreninger og på institutter«.

Når ansøgningerne først havner på fondens skrivebord, er forskningsprojekterne typisk i den indledende fase.

LÆS OGSÅ: Analyse: Få forskere løber med 90 procent af forskningsmidlerne

Det kan være med til at pege i retning af, hvilken vej vinden blæser i forhold til de forskellige forskningsområder i Danmark.

Annonce:

Og i år blæser den i teknologiens retning. Ifølge Danmarks Frie Forskningsfond bruger forskerne i vid udstrækning kunstig intelligens og teknologi til at sætte skub i udviklingen af metoder til at afsløre børssvindel eller udvikle medicin.

»Danmark har en yderst stærk forskningsmasse. Som land skal vi sætte den enorme kapacitet fri og gå forrest med vidensopbygningen på forskningens mange forposter. I år sporer vi især en større forståelse af, hvordan nye digitale teknologier kan accelerere forskningen, og det er en tendens, der går på tværs af forskningsområderne fra humaniora til naturvidenskab,« fortæller bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen, i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Teknologien skyder en enorm innovationskraft ind i forskningen, som løfter den på bemærkelsesværdig vis.«

En af de forskere, der har fået en pose penge, er katalyseforsker Jesper Vang Lauritsen fra Aarhus Universitet. Han har en vision om at lave flydende brændstof fra fornybare ressourcer, hvilket sker i samarbejde med virksomheden Haldor Topsøe.

LÆS OGSÅ: Hvor finder vi den bedste forskning?

LÆS OGSÅ: Nyt dansk kodeks: Følg disse 7 råd for god forskningskommunikation

LÆS OGSÅ: Manifest: Vurder, om forskningen er solid

Annonce:

nan