Danmark mangler en James Bond

En professor fra Københavns Universitet er for nylig blevet dømt for spionage. Måske vil det sammen med det øgede fokus på spioner under den kolde krig få danskerne til at interessere mere for, hvordan efterretningstjenester fungerer.

Det håber den danske koldkrigshistoriker Peer Henrik Hansen i hvert fald. Hans bog om forholdet mellem Danmark, briternes efterretningstjeneste og amerikanernes efterretningstjeneste under Anden Verdenskrig er netop blevet nomineret til den internationale pris Intelligence Book of the Year, som bliver uddelt 12. juni.

»Jeg har altid syntes, at det var lidt klichéagtigt at sige sådan her. Men det er altså en stor ære blot at blive nomineret,« siger den glade ph.d. i historie og museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Hans værk ’Second to None – US Intelligence in Northern Europe 1943-1946’ er den eneste bog blandt de nominerede, som ikke er britisk eller amerikansk. (Mere om prisen og nomineringer i boksen under artiklen.)

Nye spionsager kan øge interessen

Historikeren mener, at årsagen kan være, at danske forskere og i det hele taget forskere i den kontinentale del af Europa er bagud, når det gælder kortlægning af deres efterretningstjenesters historie.

»Vi er først herhjemme begyndt at forstå betydningen af at vide, hvordan efterretningstjenester fungerer. Men i de her dage bliver vi hele tiden mindet om det med sagen om den danske stasispion og den spionagedømte professor,« siger forskeren og fortsætter:

»Men hvis vi skal være ærlige, så ved vi jo ikke ret meget om efterretningstjenester og hvordan de fungerer. Det er noget, vi skal til at lære.«

Spioner og agenter mangler i dansk populærkultur

Lysten til at gå i kødet på efterretningsorganerne ville måske være større hos de danske historiestuderende, hvis også der var interesse for det i den danske populærkultur, mener forskeren.

»Det er en del af amerikanernes og briternes hverdag, at de forholder sig til, hvad efterretningstjenesterne er for nogle størrelser. Men vi har jo ikke en James Bond-figur i Danmark eller en filmkultur som i USA, hvor CIA spiller med,« siger han og fortsætter i en humoristisk tone:

»Min store drøm er at slå kløerne i en dansk manuskriptforfatter, for der findes rigtigt meget godt stof til spillefilm i den danske efterretningstjenestehistorie.«

Den danske historiker er blevet nomineret, selvom der var nogle af de rigtig tunge drenge at konkurrere med mellem de indstillede, som for eksempel Richard Aldrich, Jonathan Haslam og Chapman Pincher.

Historikerens bog er en populariseret udgave af hans ph.d.-afhandling, og bogen blev sidste år oversat til engelsk. Den danske udgave af bogen har titlen ’Da yankee’erne kom til Danmark’.

Prisvinderen modtager 3.000 pund i pengegave.