Brexit: »Det har simpelthen så mange konsekvenser, som ingen kender«

For nogle får Brexit ikke de store konsekvenser, for de kan søge om opholds- og arbejdstilladelse uden de store problemer.

For andre er Brexit den dråbe, der får bægret til at flyde over, i det britiske universitetssystem.

Fælles for dem er, at fremtiden ikke bliver til at forudsige, og konsekvenserne af Brexit er ikke til at overskue, heller ikke inden for den akademiske verden. Det skaber en stemning af usikkerhed på nogle af forskningsinstitutionerne.

Videnskab.dk har spurgt tre danske forskere, der bor og arbejder i Storbritannien, hvad deres plan B er, når Brexit træder i kraft 29. marts.

Katrine Okholm Kryger, lektor i sports- og træningsmedicin på Queen Mary University of London

• Har arbejdet og boet i Storbritannien i fem år til marts 2019.
• Kan ansøge om ’EU settlement scheme’ (ret til at bo uden britisk statsborgerskab) fra februar, uanset om der kommer en Brexit-aftale eller ej.

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

»Jeg regner med at få opholdstilladelse, så jeg kan blive og arbejde, så længe jeg vil. Det gælder uanset om Storbritannien forlader EU med eller uden en aftale.«

»Man kan enten søge om dobbelt statsborgerskab eller ’EU Settlement Scheme’. Universiteterne har hjulpet dem, der ville, med at søge inden 29. marts, men jeg venter til sidste øjeblik, uanset om det bliver med eller uden aftale.«

»Jeg kunne muligvis godt finde på at rejse hjem, hvis det bliver for besværligt eller for svært at forske. Jeg ser stadig mig selv som dansker, men med min specialisering er arbejdsmulighederne bedre herovre. Jeg har tænkt lidt på Skandinavien i stedet.«

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?

»Forskningsstøtte fra EU. De har lovet, at Storbritannien kan være med indtil 2020, men hvad sker der så bagefter? Det har simpelthen så mange konsekvenser, som ingen kender. Der er blevet holdt en del møder for ansatte fra EU-lande på mit universitet for at støtte os og være klar på fremtiden - men det er bare ren gætværk indtil videre.«

»Kommer der en aftale, som sikrer, at vi også kan søge EU-midler efter 2020, bliver der ikke noget problem. Ellers kan det måske medføre, at vi får færre kollegaer herover, og at kvaliteten falder.«

Kan du allerede nu mærke, at Brexit går ud over forskningen?

»Indtil videre har jeg ikke oplevet, at det påvirker folk, eller at kollegaer ikke vil være med i britiske projekter. Jeg er ved at søge midler til to forskningsprojekter med franske samarbejdspartnere, og her arbejder vi efter, at der ingenting sker, og ellers må vi rette os ind.«

»Det akademiske miljø er jo lidt særligt – 83 procent er imod Brexit. Vi lever i et miljø, hvor det er svært at se logikken med Brexit. Jeg var overbevist om, at det ikke ville ske, og så bliver vi pludselig ramt af virkeligheden. Det var meget overraskende.«

LÆS OGSÅ: Britisk professor: Gid, vi forskere havde gjort mere for at forhindre Brexit

Diagrammet herunder viser, hvilke forskernationaliteter der findes på universiteterne i Storbritannien.

Lene Rubinstein, professor i antikhistorie ved Royal Holloway University of London

• Har arbejdet i Storbritannien siden 1990’erne.
• Fik 'Indefinite leave to remain' (ret til at bo og arbejde uden britisk statsborgerskab) lige før jul 2018 og kan ikke vende hjem til Danmark med sin familie.

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

»Jeg har ingen ’plan B’. Så længe jeg har mit job herovre, går det. Men sådan, som universitetsverdenen udvikler sig i Storbritannien og med Brexit oveni, er risikoen for, at jeg mister mit arbejde forholdsvis høj. Men jeg vil formodentligt ikke kunne komme hjem, for jeg kan ikke tage min mand med.«

»Min mand er brite og handicappet, fordi han fik et slagtilfælde som 57-årig, og når Storbritannien forlader EU, vil han være tredjelandsborger. Det betyder, at han ikke frit kan slå sig ned i Danmark sammen med mig. Derudover er der de strammede tilknytningskrav i Danmark, og jeg har været væk så længe, at vi ville få svært ved at bevise en større tilknytning til Danmark, så jeg kan nok ikke få familiesammenføring i Danmark længere.«

»Derudover betyder Brexit og min nye opholdstilladelse, at hvis jeg får et stipendium i Tyskland eller Danmark, og jeg kan få min mand passet, så kan jeg ikke være væk i mere end to år, for så mister jeg min ret til 'Indefinite leave to remain'. Det vanskeliggør jobmulighederne efter Brexit.«

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?

»Det er svært at isolere effekterne af Brexit fra de øvrige tendenser, som allerede sker. Men jeg regner med, at universitetssektoren i Storbritannien vil skrumpe yderligere.«

»Gamle, velansete universiteter som Oxford og Cambridge vil nok overleve, for de har en kæmpe fordel i både at eje meget jord og bygninger, og så have et brand, der tiltrækker en international elite, der donerer meget store summer. Derudover har de eksterne institutioner i mange europæiske lande, som gør det lettere fortsat at samarbejde om EU-finansierede forskningsprojekter med andre universiteter i EU.«

»Tabet af EU-midler vil sandsynligvis ramme naturvidenskaberne hårdest, og så bliver det selvfølgelig svært at opbygge seriøse samarbejder mellem institutioner på tværs af lande – ingen ved, hvordan dét kommer til at foregå.«

Kan du allerede nu mærke, at Brexit går ud over forskningen?

»Brexit skubber på en eksisterende tendens i universitetsverdenen, som jeg også synes, vi kan se i Danmark. Der er mange universiteter, som er dybt forgældede, fordi de har investeret i store byggeprojekter og efterfølgende bliver nødt til at spare på indholdet.«

»At spare på indholdet betyder blandt andet, at der ikke er råd til at aflønne lige så mange forskere. Her er især naturvidenskabelig forskning og de sproglige fag på humaniora udsat, og det kan vi godt mærke på flere universiteter i Storbritannien allerede nu. Jeg går nærmest ud fra, at jeg er en af dem, som ikke bliver fastholdt, hvis udviklingen fortsætter – en klassisk filolog kan man ikke tjene mange penge på.«

LÆS OGSÅ: Efter Brexit: 6 grafer afslører Storbritanniens økonomi

Diagrammet herunder viser, hvor mange penge Storbritannien har fået fra EU's forskellige organer.

Storbritannien modtog over 65 mia kr af EU's forskningsmidler i 2007-2013. Diagrammet nedenfor viser, hvem i Storbritannien der har modtaget midler fra FP7, og hvor meget de har fået.

Thomas Danielsen, forsker ved The Francis Crick Institute

• Har arbejdet i Storbritannien i 2 år.
• Er halvt brite, men har udelukkende dansk statsborgerskab og venter med at søge om ’EU Settlement Scheme’, til det bliver nødvendigt.

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

»Mit nuværende projekt er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og løber indtil foråret 2020. Herefter vil jeg tilbage til Danmark og forske videre. Der er selvfølgelig grund til at være bekymret, men jeg tror ikke, min kontrakt bliver påvirket, og jeg vil ikke stresse over det. Så jeg venter med at beslutte, hvad jeg skal gøre, til det er afgjort, hvad der kommer til at ske med Brexit.«

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?

»Storbritannien har nydt godt af det videnskabelige samarbejde med andre europæiske lande, og det har øget mobiliteten og vidensdelingen, blandt andet inden for mit felt.«

»Nu vil de britiske forskere få begrænset adgang til europæiske forskningsmidler, og det vil nok gøre det sværere at tiltrække de unge, dygtige topforskere. For hvis de økonomiske rammer for forskningen i Storbritannien bliver begrænset, tror jeg, at mange vil overveje at tage andre steder hen.«

Kan du allerede nu mærke, at Brexit går ud over forskningen?

»Brexit har skabt en urolig og bekymret stemning på mit Institut. Crick Institutet er en meget international arbejdsplads, der bygger på fællesskaber. Instituttet blev grundlagt som et samarbejde mellem seks forskellige organisationer og universiteter, vi har mere end 70 forskellige nationaliteter og en tredjedel af det akademiske personale kommer fra andre EU-lande. En rundspørge blandt gruppelederne på instituttet viste, at halvedelen af dem var bekymrede for, om de stadig ville kunne rekruttere lige så mange gode forskere i fremtiden og få adgang til europæiske forskningsmidler.«

»Hele drivkraften bag det her institut er, at det er et samarbejde, og at det er et internationalt miljø, og på lang sigt vil det nok blive ramt af Brexit. Men det er stadig for tidligt at sige med sikkerhed.«

LÆS OGSÅ: Er EU-Kommissionen ude af kontrol?

LÆS OGSÅ: Slaget ved Trafalgar udløste et Brexit i det 19. århundrede