Brandbil eller strømpebukser: Vuggestuebørns ordforråd varierer på tværs af køn

Den ene toårige kan sige ord som ‘kjole', 'trusser', 'strømpebukser' og 'halskæde’. Den anden har et ordforråd, der tæller ord som ‘brandbil', 'motorcykel', 'græsslåmaskine' og 'helikopter’.

Kan du mon gætte de to børns køn?

Svaret er højst sandsynligt ja, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

Faktisk er børn så kønsstereotype i deres sprogbrug, at du med 80 procents sandsynlighed ville kunne gætte, om et dansk barn på omkring to år er en pige eller en dreng, alene ved at se på dets ordforråd inden for bestemte ordkategorier, viser studiet.

»Danske børn er relativt stereotype i deres sprogbrug, allerede når de er helt små,« siger sprogforsker Mikkel Wallentin, der er studiets førsteforfatter og professor ved Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik ved Aarhus Universitet.

»80 procents sandsynlighed indebærer dog også 20 procents risiko for at gætte forkert, så der er rigelig mulighed for, at børn kan være mindre kønsstereotype i hvilke ord, de kender,« tilføjer han.

Det overordnede resultat forbliver dog, at piger oftest har et større ordforråd inden for kategorierne ‘tøj’, ‘legetøj’ og ‘kropsdele’, mens drenge overgår pigerne inden for kategorierne ‘køretøjer’ og ‘udendørsområder’.

Samme sprogmønstre på tværs af 26 sprogområder

Det er ikke kun i Danmark, at der er kønsspecifikke forskelle i små drenge og pigers ordforråd inden for de bestemte ordkategorier.

I det nye studie har forskerne analyseret data fra over 39.000 børn i vuggestuealderen fra mange forskellige lande, heriblandt Danmark, Mexico, Frankrig, Kina og USA. På tværs af de i alt 26 sprogområder kunne de gætte børnenes køn med 73 procents sandsynlighed ud fra børnenes kendskab til ord inden for kategorierne.

Det ensartede mønster peger på, at forældre og andre voksne, der omgås børn, socialiserer dem forskelligt afhængigt af deres køn, men ensartet på tværs af kulturer, mener lektor ved Københavns Universitet Marie Maegaard, der ikke har været med til at lave det nye studie.

»Vi lærer sprog ved at interagere med andre, og det foregår i et socialt og kulturelt rum. Siden der er forskellige normer for, hvordan piger og drenge opfører sig i forskellige kulturer, vil det sandsynligvis give udslag i sproget,« siger Marie Maegaard, der forsker i sprog og køn og har læst det nye studie.

Alt efter, hvilket land et barn vokser op i, kan der være stor forskel på, hvordan det vokser op og bliver opdraget. Derfor er det lidt overraskende, at de samme mønstre i drenge- og pigebørns ordforråd træder frem på tværs af så mange forskellige lande, lyder det.

Det er interessant, at mønsteret ser ud til at være så ensartet, selvom sprogene kommer fra relativt forskellige kulturer, mener Marie Maegaard, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Lektoren påpeger dog, at det er værd at nævne, at langt størstedelen af de 26 sprog tilhører vestlig kultur.

Kønsnormativt sprog er overalt i samfundet

Et barns liv og opvækst er fyldt med alt for mange indtryk til, at man entydigt kan slå fast, at dets kønsstereotype ordforråd kommer fra forældrene. Men der er overordentlig god grund til at tro, at det hænger sådan sammen, vurderer Mikkel Wallentin og Marie Maegaard.

Studier fra Danmark og andre lande peger nemlig på, at forældre interagerer forskelligt med deres pige- og drengebørn, ofte uden selv at være bevidste om det.

»Der bliver givet flere bydeformer til drenge: ‘Spis nu op’, ‘saml den der op’, hvorimod forældre taler mere nuanceret til piger. Det har man fundet ud af ved at optage middagssamtaler hos familier, og der er ret stor forskel på, hvordan man kommunikerer med drenge og piger,« fortæller Marie Maeggard.

Forskellen slår også igennem i måden, vi taler og skriver om mænd og kvinder på.

I et dansk studie fra 1990’erne, hvis resultater er blevet gentaget i 2016 med andre tekster, har forskerne undersøgt, hvilke ord der typisk følger efter ‘hans’ og ‘hendes’. I det nyeste studie har de brugt en stor mængde tekster såsom litteratur, opslag på sociale medier og nedskrevne samtaler.

Ordet ‘hans’ følges oftest af ord, der har med arbejde og intelligens at gøre, mens ord om krop og følelser oftest kommer efter ‘hendes’.

Mænd kobles til succes og karriere, mens kvinder bliver karakteriseret af deres udseende, følelser, relationer og det hjemlige, fortæller Marie Maegaard.

»Det er ikke noget, man lægger mærke til i den enkelte tekst, når man læser om en kvinde, der har et eller andet tøj på, men når man sammenligner sproget i store datastudier, kan man pludselig se, at der er mønstre i, hvordan mænd og kvinder beskrives,« siger hun.

Se børns for deres personlighed - ikke deres køn

Om det er godt eller skidt at påvirke sit barn i en stereotyp ‘piget’ eller ‘drenget’ retning, tager Mikkel Wallentin ikke stilling til. Men hvis du ønsker det, kan du som forælder, slægtning eller omsorgsperson til et lille barn bruge det nye studie til at blive mere bevidst om, hvordan du taler.

»Vores undersøgelse har i hvert fald øget min egen bevidsthed om, hvilke nogle ord jeg bruger i hverdagen og som forælder. Når du har små børn, træffer du hele tiden valg om, hvad for et sprogligt univers, du præsenterer dem for, men de fleste af os gør det ubevidst,« siger Mikkel Wallentin, og fortsætter:

»Hvis du prøver at slå dine fordomme fra, kan du i højere grad observere, om der er ting, dit barn interesserer sig for, for børn kommer med forskellige personligheder, fra de er helt små, og meget af det har ikke noget med deres køn at gøre,« siger han.

Marie Maegaard er enig og tilføjer, at den kønnede adfærd fra forældrene kan blive et problem, hvis begreber og værdier, der knytter sig til det ene køn, bliver værdsat højere.

»Hvis det ikke er lige så højt agtet at interessere sig for smykker og kjoler som for køretøjer, så bliver det jo et problem, når forældre socialiserer børn forskelligt,« siger hun.

Begge forskere er enige om, at det er utopisk at tro, at forældre egenhændigt kan forhindre, at deres børn bliver påvirket af kønsstereotyper; dem vil børnene møde, når de leger med deres venner, besøger bedsteforældre og kommer i institution.

Som forældre kan man dog nuancere sine børns forståelse af kønsstereotyper, som barnet kan tage med videre, mener forskerne.