I forrige uge udkom min nye bog 'Børns liv og leg med medier'
Bogen handler om, hvilken rolle medierne spiller i de mindste børns liv og behandler bl.a. flere af de emner, jeg har skrevet om her på bloggen.
Den handler om, hvorfor vi som voksne ikke kan tillade os at lade være med at interessere os for børnenes liv og leg med medier og den handler om, hvordan medierne er blevet en uundgåelig faktor i børns hverdagsliv, både når det handler om deres leg, deres læring – i og uden for skole og institution – og deres fællesskaber og kommunikation med hinanden.
Vi skal turde kaste os ud i at bruge medierne kreativt
Den tager afsæt i min forskning gennem de sidste ti år, og beskriver således børn i forskellige aldre (mellem 1 og 8 år), i forskellige kontekster (hjemmet, dagtilbuddet og fritidskulturen) og ikke mindst en række forskellige mediepraktikker, spændende fra mediebrugen i hjemmet, den pædagogiske brug af digitale medier og ikke mindst deres egenorganiserede leg med medier.
Den spænder ligeledes over en eksplosiv udvikling i medierne og i vores allesammens brug af dem. For eksempel var der ingen, der i 2006-2007 da jeg indsamlede data til min ph.d-afhandling om småbørns mediebrug, overhovedet kunne forestille sig, at børn ned til 1 års alderens ville kunne besidde og ikke mindst bruge digitale medier på den måde, de gør i dag.
Bogen stiller en række spørgsmål til voksne, som har med børn at gøre, enten privat eller professionelt. En gennemgående opfordring er, at vi skal turde, at kaste os ud i at bruge medierne mere kreativt sammen med børn og blandt andet ikke kun anvende digitale medier til rigide læringsformål i skoler og institutioner.
iPad'ens potentiale skulle udforskes med eleverne
I bogens kapitel om de yngste skolebørn optræder en lærer, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Jeg mødte ham igen for nylig og fortalte ham, at jeg havde brugt ham som et eksempel på den medieforskrækkede voksen, som havde svært ved at lade børnene være med til at sætte dagsordenen i forhold til brugen af medier.
Jeg var bange for, at han syntes at jeg udleverede ham, men i stedet fortalte han mig en helt anden historie:
Han fortalte at der det sidste års tid var sket et markant skift i hans syn på børnenes leg og spil med digitale medier og at iPads, spil og børnenes egenorkestrerede aktiviteter var kommet til at spille en helt anden rolle i hans undervisning hvilket havde haft stor betydning for hans opfattelse af sig selv som lærer.
Eksempelvis havde han brugt Minecraft til et forløb i kristendom, hvor børnene skulle bygge kirker. Her havde han måttet erkende, at projektet ikke kunne lykkes uden at han trak på børnenes ekspertise og viden om netop dette spil. Det havde tvunget ham til at indse, at han ikke behøvede at have alle svar klar og vide i alle detaljer, hvordan forløbet skulle udvikle sig.
Han behøvede heller ikke vide alt om, hvad man kunne bruge en iPad til, inden han gik ind i klasselokalet. Noget af iPad'ens potentiale kunne og skulle udforskes sammen med eleverne. Og det havde givet ham en anden relation til eleverne, der med stolthed i stemmen fortalte deres forældre om, at 'det her har vi lavet sammen med Morten'.
En ny måde at bruge digitale medier og teknologier
Oplevelsen med Morten siger noget om, at udviklingen i både pædagogiske og didaktiske sammenhænge går rivende stærkt lige nu. Min bog tegner et billede af en udvikling, der fører op til det, der måske bliver et nyt gennembrud; en ny måde at tænke på og bruge digitale medier og teknologier på.
Efterhånden som flere og flere oplever, at digitale medier ikke er noget særligt – at nye medier ikke er nye – tør vi forhåbentlig kaste os ud i at bruge dem på nye, kreative og legende måder.
Både fordi det er meningsfuldt i forhold til de børn, vi har med at gøre, men også fordi det grundlæggende er sjovt og fordi det kan danne grundlaget for nye måder at relatere os til hinanden på.
