Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Børn rammes hårdt, når mor og far slås

Annonce:

Cirka hvert 20. danske barn vokser op i en familie, hvor der forekommer vold – vel at mærke af en sådan art, at det har ført til en sigtelse hos politiet eller en registrering på en skadestue. Det skriver SFI i en pressemeddelelse.

Det svarer til, at der i hver skoleklasse sidder mindst ét barn, der har oplevet vold i familien.

Det viser en ny undersøgelse fra SFI, der for første gang i dansk sammenhæng kortlægger, hvordan børn påvirkes af den vold, som de ikke selv er direkte ofre for, men som rammer nogle af deres nærmeste voksne. Undersøgelsen bygger på registerdata om børn, hvis far og/eller mor er registreret som udøver af eller offer for vold i et offentligt register i Danmark.

LÆS OGSÅ: Vold i hjemmet: Børn ser ikke sig selv som ofre

Mange af de børn, der oplever vold i familien, har også på andre måder svære vilkår.

Undersøgelsen viser, at børnenes risiko for at opleve vold stiger, hvis der allerede forekom vold, før barnet blev født, hvis forældre har domme, der ikke er relaterede til vold, og hvis de modtager sociale ydelser.

Meget tyder dog på, at volden i sig selv har konsekvenser for børnene.

Annonce:

I undersøgelsen sammenlignes de med en kontrolgruppe af jævnaldrende børn, der er vokset op i familier med samme baggrund og karakteristika, men som ikke har oplevet vold.

I forhold til dem bliver børn fra voldsramte familier dobbelt så ofte anbragt uden for hjemmet eller får forebyggende foranstaltninger, og de bliver halvanden gang så ofte ramt af posttraumatisk stress. De klarer sig også dårligere i skolen.

LÆS OGSÅ: Uledsagede flygtningebørn er stærkt prægede af familievold

»Vi kan ikke med den her type oplysninger vide, om barnet har været til stede, da volden fandt sted, eller ved, hvad der er sket. Men vi kan se, at mange børn uanset hvad oplever voldens konsekvenser – og vi ved, at der er et stort mørketal på området, da langt fra al vold fører til sigtelser og skadestuebesøg, som vi ser på her. Set i det lys er resultaterne bekymrende,« siger seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, der har ledet undersøgelsen, i SFI’s pressemeddelelse.

Volden har en menneskelig pris for børnene, men den har også en helt konkret pris for samfundet, viser undersøgelsen.

Ser man alene på de midler, der bruges på anbringelser, forebyggende foranstaltninger, ambulant behandling og somatiske indlæggelser, indtil barnet fylder 15 år, er prisen 200.000 kr. pr. barn. Det svarer til en merudgift på ca. 450 mil. kr. pr. børneårgang i forhold til kontrolgruppen.

Undersøgelsen er bestilt af Mødrehjælpen med finansiering fra Egmont Fonden.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Forsker: Mishandlede børn bliver ikke nødvendigvis voldelige forældre

ams