Lavtuddannede kvinder får flere børn end veluddannede. Denne sammenhæng gælder i de fleste lande, og den er også mærkbar i Norge.
»Hvis vi tager to grupper med kvinder på 40 år, med forskelligt uddannelsesniveau, ser vi, at dem, der kun har folkeskoleuddannelse, i gennemsnit får 0,4 flere børn, end dem der har en videregående universitetsuddannelse.«
Sådan siger Øystein Kravdal, professor i demografi ved Økonomisk institut ved Universitetet i Oslo.
Forskere er hidtil gået ud fra, at det hovedsagelig er uddannelse, der påvirker frugtbarheden. Men da Kravdal og kollegaerne analyserede sammenhængen med nye metoder, viste det sig, at den modsatte effekt var vigtigere.
Børn hindrede uddannelse
Forskerne har brugt data fra norske registre, som indeholder information om, hvornår kvinder fødte, og på hvilke tidspunkter de gik i skole og tog en videregående uddannelse.
Tallene for kvinder i 40-årsalderen viser som sædvanlig, at højt uddannede kvinder gennemsnitlig har lidt færre børn end kvinder med lav uddannelse.
Men hvordan forløb vejen frem til det resultat? Var det uddannelse, som hindrede kvinderne i at få børn, eller var det børnene, som hindrede uddannelsen?
»For at finde svaret på det spørgsmål, må man gå ind i materialet og se på, både hvordan børnetallet ved en vis alder påvirker sandsynligheden for at få børn i det efterfølgende år, og hvordan uddannelsesniveauet og -aktiviteten ved en vis alder påvirker sandsynligheden for at få børn,« forklarer Kravdal.
Han og kollegaerne Joel E. Cohen og Nico Keilman lavede sådanne statistiske analyser. Så brugte de resultaterne til at simulere børnetallet og uddannelsen ved 40-årsalderen.
Disse simuleringer viste, at det at få børn hindrede uddannelse i meget højere grad, end uddannelse reducerede børnefødsler.
Børn får kvinder til at droppe ud
Forklaringen på, at højtuddannede kvinder fik færre børn, var hovedsageligt, at kvinder, som fik et eller flere børn relativt tidligt havde større sandsynlighed for at droppe ud eller aldrig begynde på længere uddannelsesforløb, skriver forskerne i en artikel som blev publiceret i PNAS tidligere i år.
»Denne effekt må vi virkelig tage alvorligt,« siger Kravdal og tilføjer:
»Demografer har længe været klar over, at det ikke er nok at bruge oplysninger om uddannelse målt ved høj alder som variabel i en analyse af, hvad der påvirker frugtbarheden. Vore resultater støtter en sådan opfattelse.«
Han mener, at forskere, som foretager demografiske interviewundersøgelser, i højere grad bør kortlægge kvindernes vej gennem uddannelsen.
Helbred og forældres uddannelse påvirker også
Forskeren minder også om, at der er mange faktorer, som påvirker både antal børn og hvilket uddannelsesniveau en ung kvinde kommer til a opnå. For eksempel hendes helbred og forældrenes uddannelse og ambitioner.
»Disse faktorer er der ikke taget tilstrækkelig hensyn til i vores analyse, og man må derfor være forsigtig med tolkningen af resultaterne,« siger Kravdal.
Han mener, at forskerne må have et meget klarere billede af effekterne før det eventuelt er muligt at give nogen råd om uddannelse og barnefødsler.
Måske giver det mening at få børn senere
»Hvis man havde kunnet påvise en klar virkning af antallet af børn på uddannelse, kunne man måske ræsonnere sådan: Hvis kvinderne er klar over, at det at få børn tidligt vil gøre det vanskeligere at tage en lang uddannelse, men vælger det alligevel, er det helt fint. Men hvis folk ikke ved, hvor store problemer de vil møde, bør man måske informere om dem.«
Desuden kan det være aktuelt at tage konsekvenserne for hele samfundet i betragtning, siger Kravdal. Generelt følger der store positive virkninger med øget uddannelse, og det kan derfor være en grund til at prøve at dæmpe eventuelle ønsker om at få børn tidligt.
»Men vi må forstå sammenhængene meget bedre, før det vil være aktuelt at gå ud med sådanne anbefalinger.«
