For nylig kunne man på Facebook se et klip fra BBC's komediequizshow, QI.
Quizspørgsmålet lød: Hvor mange af følgende madvarer er egnede for veganere - avocado, mandler, melon, kiwi og butternut squash?
Svaret - ihvertfald ifølge QI - er: Ingen af dem.
Kommercielle dyrkningsmetoder af disse frugter og grøntsager involverer i visse dele af verden ofte erhvervsbiavlere, som hvert år migrerer hundredevis af kilometer med deres bier.
Migrerende biavlere
I eksempelvis Californien er der ganske enkelt ikke nok lokale bier eller andre insekter, som kan bestøve de enorme mandelplantager. Bikuberne bliver transporteret til de forskellige plantager og landbrug i store lastbiler.
De bliver måske transporteret fra en mandelplantage i én egn af USA, og så videre til en avocadoplantage i en anden egn, for så at blive transporteret til en solsikkemark, lige før sommeren for alvor tager fat.
Veganerne spiser udelukkende planteføde og hverken spiser eller anvender produkter af animalsk oprindelse.
Derfor spiser 'rettroende' veganere heller ikke honning som følge af udnyttelsen af bierne.
Ifølge denne tankegang bør veganere også undgå grøntsager som eksempelvis avocadoer, der udnytter bierne i produktionen.
Men er det rigtigt? Bør veganere virkelig takke nej til avocadotoast?
Til forsvar for avocadoerne
Afsløringen om, at avocadoer muligvis ikke er ‘veganer-venlige’, kan godt ligne en 'reductio ad absurdum' (lat. 'tilbageføring til det meningsløse', argumentation,hvor en påstand gendrives ved at vise, at den logisk har selvmodsigende eller på anden måde uacceptable konsekvenser, red.)
Nogle vil måske hævde, at veganere, der spiser avocadoer (eller mandler eller kiwi) er hykleriske.
Eller også kan det føre til, at nogle måske opgiver på forhånd at følge en helt vegansk kostplan eller livsstil - nu det nærmest er umuligt, kan man jo lige så godt kaste sig over lidt foie gras….
Et argument som forsvar kan være, at det kun er et problem, hvis grøntsagerne bliver dyrket kommercielt i stor skala, og hvis dyrkningen af dem er afhængig af migrerende erhvervsbiavlerne.
I lande som for eksempel Storbrittannien sker det (så vidt jeg ved) kun uhyre sjældent.
Lokaldyrkede butternut squash klarer formentlig frisag, selv om man selvfølgelig aldrig helt kan sikre sig mod, at en bi fra en bikube har bestøvet afgrøderne.
Insekternes moralske status
Avocado og mandler (samt det meste mandelmælk) fra Californien er til gengæld et problem.
Det kan også afhænge af ens personlige holdning til insekternes moralske status.
Erhvervsbiavl kan skade og dræbe bierne. Transporten af bierne for at bestøve afgrøderne har tilsyneladende en negativ effekt på biernes levetid og helbred.
Nogle personer stiller spørgsmålstegn ved, om bierne er i stand til at lide på samme måde som andre dyr, mens andre spekulerer over, om bierne overhovedet er bevidste om egen eksistens - om de er drevet af en trang til at leve.
Hvis de ikke er, argumenterer visse filosoffer for, at de ikke lider ved at blive slået ihjel (en holdning, som bestemt ikke deles af den amerikanske jurist Gary Francione).
Afhænger af vores etiske rationale
Den vigtigste overordnede respons og holdning til erhvervsbiavl afhænger af den enkelte veganers etiske rationale; hvorfor er de veganere?
Nogle veganerne har en ikke-konsekventialistisk begrundelse for at være veganere - de ønsker at undgå samvittighedsløs adfærd gennem deres kost.
Denne begrundelse kan være baseret på en kantiansk regel, nemlig Kants såkaldte kategoriske imperativ (her lettere omskrevet): »….hvor man handler, så et andet sansende væsen aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål.«
Eller hvis de har en rettighedsbaseret holdning, hvor dyr (heriblandt bierne) er rettighedsindehaverne.
Enhver krænkelse af rettighederne er forkert - det er ganske enkelt ikke etisk acceptabelt at bruge bierne som slaver.
Nødvendigt at slå en streg i sandet
Andre veganere har en konsekventialistisk begrundelse for at være veganere - de ønsker at mindske slagtningen af dyr og dyrenes lidelser så meget som muligt.
Dette etiske argument har det formentlig også svært med den migrerende erhvervsbiavl.
Selvom de lidelser, som den enkelte bi oplever, muligvis er i en lille størrelsesorden, kan lidelser ganges mange gange som følge af det meget store antal insekter, som det angiveligt berører (31 milliarder honningbier alene i Californiens mandelplantager).
En veganer, som spiser mandler og avocadoer, er ikke med til at mindske dyrenes pinsler mest muligt.
Men måske er det et andet (måske mere praktisk) etisk rationale, der ligger til grund for at blive veganer; nemlig ønsket om at mindske dyrenes lidelser, slagtningen af dyr samt fødevareproduktionens miljømæssige effekt.
Det har negative miljømæssig konsekvenser - eksempelvis risiko for sygdomspredning blandt de lokale bipopulationer - når erhvervsbiavlerne flytter rundt med bierne.
I denne optik har kostvalg, som mindsker udnyttelsen af dyr, stadig værdi, også selv om en vis dyreudnyttelse skulle finde sted.
Der er trods alt behov for at slå en streg i sandet et eller andet sted.
Balance mellem bestræbelser og effekt
Når vi foretager kostvalg, skal vi balancere valget mellem de bestræbelser, vi gør os, og hvilken effekt det har på vores dagligliv.
Det samme gælder for de valg, vi foretager om, hvor meget vi giver til velgørenhed, eller hvor meget vi skal bestræbe os på at mindske vores forbrug af vand, elektricitet eller CO2.
En moralfilosofisk teori om, hvordan ressourcerne bør fordeles, kaldes ofte 'tilstrækkelighedsdoktrinen' (eng. ’sufficientarianisme’, red.)
Kort fortalt, lyder teorien, at det ikke handler om, at alle får lige meget, men at hver enkelt får nok.
Det kan sammenlignes med diskussionen om, at forældrerollens mål ikke er at være perfekt (det er der ingen, som er), men at være 'god nok' som forældre.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Ikke 100 procent, men tilstrækkelig vegansk
Hvis vi tager en lignende tilgang til at undgå animalske produkter, er målet ikke at være 100 procent veganer, eller maximum veganer, men at være tilstrækkelig vegansk; at bestræbe sig så meget som muligt på at gøre dyr mindst muligt fortræd, og det kan vi kalde en vegantarisk kost.
For nogle betyder det måske et fravalg af avocadoer fra Californien, mens andre finder deres moralske balancepunkt et andet sted.
Jo mere vi kan acceptere og favne alle disse forskelligheder, desto flere vil formentlig forsøge eller fortsætte med at følge en vegansk kostplan eller livsstil.
Dominic Wilkinson modtager støtte fra Wellcome Trust. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
