USA har jagtet Osama bin Laden igennem et årti, og i weekenden lykkedes det dem endelig at finde ham.
Herefter gik det stærkt. I fredags gav den amerikanske præsident Obama ordre til, at amerikanske sikkerhedsstyrker skulle forsøge at dræbe terroristen.
Søndag stormede soldaterne den ejendom, hvor bin Laden holdt til, og da Al-Qaeda-lederen forsøgte at undslippe, blev han under en ildkamp skudt i hovedet.
Pakistan er et stort land fyldt med krinkelkroge, der har givet Bin Laden optimale chancer for at gemme sig.
Derfor er det utopisk at forestille sig, at amerikanerne har kunnet spore ham selv.
De må have fået hjælp fra nogle af Bin Ladens egne håndlangere. Det vurderer terrorforsker Søren Hove fra Det Danske Institut for Internationale Studier.
»Det, der er højst sandsynligt er sket, er, at amerikanerne har fået et tip inden for kortere tid. Efter at Osama Bin Laden slap væk fra Tora Bora-bjergene for nogle år siden, har han gemt sig og har været omhyggelig med ikke at have nogen kontakt til omverdenen. Derfor har amerikanerne formentlig kun haft meget få data på ham, som de har kunnet bruge i deres jagt,« siger Søren Hove.
Dusøren kan have spillet en rolle
Sådan et tip kan, ifølge Søren Hove, enten komme fra efterretningsmiljøet i Pakistan eller fra nogle af de lokale beboere, der gerne ville have fingrene i den dusør på 25 millioner dollars, som USA har udlovet.
»Når terrorister dør, så er det typisk er udtryk for, at der er en stikker i selve organisationen,« pointerer Søren Hove.
Osama Bin Laden holdt til i et hus tæt på den pakistanske by Abbottabad, hvilket måske virker mærkeligt set i lyset af, at der her bor mange mennesker, som potentielt set kan opdage ham.
Men ifølge Søren Hove har Bin Laden formentlig ikke været mere udsat her end så mange andre steder.
»Han har højst sandsynligt ikke haft nogen kontakt med den by, han har boet i. I pakistanske byer bor man typisk i ’compounds’ med høje mure omkring, hvilket betyder, at man kan leve meget uset. Her har han formentlig fået hjælp af lokale, der støtter Al-Qaeda. Han har ikke kunnet overleve i Pakistan uden at have fået hjælp fra det pakistanske og afghanske taleban,« siger han.
Bin Laden havde kun symbolsk magt
Søren Hove mener ikke, at drabet på Osama Bin Laden vil få nogen betydning for Al-Qaeda på den korte bane.
»Bin Laden har ikke været i kontakt med de operative de sidste mange år. Planlægningen af terroroperationerne foregår ude i de lokale afdelinger, og de vil stadig fungere, selv om han nu er død,« siger han.
På sigt vil hans død dog uden tvivl få store konsekvenser for Al-Qaeda.
»Osama Bin Laden var organisationens vigtigste fyrtårn, og den plads kan ingen overtage. Nummer to vil efter alt at dømme blive udnævnt som ny leder, men han har ikke samme vægt. For sådan en organisation er det enormt afgørende, at dens symbolske og overordnede leder ikke bare kan formidle sine ideologier, men også har en interessant baggrund at slå på, hvilket den kommende leder ikke har,« siger han.
Ny leder er svagere end Bin Laden
Det nye overhoved for Al-Qaeda bliver formentlig Ayman al-Zawahiri, der i mange år har været nummer to i hierakiet.
Han er egypter, og har i mange år været en meget eftersøgt person, som af den grund ikke har kunnet foretage sig noget operativt.
Det fortæller seniorforsker Manni Crone fra Diis, der lige som Søren Hove har specialiseret sig i terrornetværks opståen og virkemåde.
»Men han spiller alligevel en stor rolle som hovedideologen i organisationen, der er kommet med flere begrundede ideologiske udmeldinger, og det vil han nok fortsætte med at være. Men han er ikke lige så stærk en leder som Osama Bin Laden, og vil derfor også få mere modspil internt. Man kan derfor ikke udelukke, at der kommer interne stridigheder i organisationen, fordi der er andre, der gerne vil være organisationens overhoved,« siger Manni Crone.
Organisationens nye operationelle leder, som altså vil havne på plads nummer to i hierarkiet, vil formentlig blive den, der hidtil har været nummer tre, nemlig egypteren Sheikh Atiya Allah.
»Det har i mange år været velkendt, at rollen som organisationens nummer to er en meget midlertidig post. De sidder sjældent i mere end et halvt år, før de bliver dræbt,« slutter Søren Hove.
