Danske forældre tager det som en selvfølge, at bedstemor er til rådighed, når børnebørnene er syge, eller far og mor skal have lidt tid væk fra poderne.
Men forældrene forventer også, at bedstemor lukker næbet og blander sig udenom børne-opdragelsen. Faktisk vil forældrene bestemme alt. De lader ikke de gamle, erfarne kvinder have noget, der ligner ret, over børnebørnene.
Det viser et nyt ph.d.-projekt, som etnologen Anne Leonora Blaakilde netop har forsvaret ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet
»Den omsorgsfulde, ældre mor skal på den ene side fungere som praktisk hjælper, men må på den anden side ikke blande sig for meget. Og hun er desuden alt for gammeldags,« siger Anne Leonora Blaakilde i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Bedstemor skal blande sig udenom
De danske bedstemødre må ikke engang komme med gode råd til deres døtre.
»I dag er det sådan, at en mor aldrig må give sin datter gode råd, men skal lade den unge mor 'gøre sig sine egne erfaringer' ved hjælp af officiel litteratur og selvhjælpsbøger,« siger Anne Leonora Blaakilde.
Hendes undersøgelse er baseret på analyser af kvalitative interviews med 21 bedstemødre, historisk litteratur, mediemateriale og policy papers.
De 21 gamle kvinder i undesøgelsen har livshistorier, der fortæller om udviklingen i det 20. århundredes danske familiekultur. I inreviewene kom det blandt andet frem, at kvinders syn på ’bedstemoren’ gradvist har ændret sig op gennem 1900-tallet. Henover årene er synet blevet mere og mere negativt.
Bedstemødre er endt med Sorteper
\ Fakta
De 21 kvinder, som Anne Leonora Blaakilde, har interviewet, er alle født mellem 1903-1952. Kvinderne kommer fra en lille dansk ø, som i afhandlingen kaldes "Gammelø" og fra København. De fleste er af landbrugs- eller arbejderbaggrund, enkelte med en mellemlang uddannelse og en med videregående uddannelse.
Det har betydet, at bedstemødre i dag står med Sorteper i forhold til deres børnebørn – de har masser af forpligtelser, men ikke noget at skulle have sagt.
»Bedsteforældre i dag har ikke rettigheder i forhold til deres børnebørn, men kernefamilien nærer paradoksalt nok store forventninger til, at bedsteforældrene yder en stor indsats, især over for børnebørnene,« siger Anne Leonora Blaakilde
Det offentlige udnytter også bedstemor
Undersøgelsen viser overraskende nok også, at det ikke kun er i familien, ældre kvinder forventes at stille op til praktiske formål.
Velfærdsstaten er ifølge Anne Leonora Blaakilde indrettet sådan, at de ældre kvinder bliver tilskyndet til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde.
»Velfærdsstaten ansporer faktisk også de ældre til at bidrage med frivilligt arbejde i kommunale frivillighedsordninger med navne som 'bedstemorordninger' eller 'mormorordninger'.«
»Kvindeligt familiearbejde uden løn fortsætter således i dag, ikke kun som lavere betalt omsorgsarbejde på arbejdsmarkedet, men også som en forventning om gratis eller meget billig arbejdskraft fra bedstemoragtige kvinder,« siger Anne Leonora Blaakilde.
Anne Leonora Blaakilde forsvarede sin afhandling Bedstemorsnak d. 25. august på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
