Banebrydende forskning overses

Videnskaben forsøger konstant at lægge et puslespil af forskningsresultater, så de danner et samlet billede af virkeligheden. Men nogle gange kommer der en banebrydende undersøgelse, der ændrer fuldstændigt på det puslespil man troede man sad med – og hvad gør man så?

En ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, viser, at banebrydende forskning afvises af de store anerkendte tidsskrifter, men udgives efterfølgende i mindre tidsskrifter.

»Det er en spændende undersøgelse, men det kommer egentligt ikke som en overraskelse, da forskere generelt har den intuitive fornemmelse, at de store, anerkendte tidsskrifter er mere skeptiske overfor banebrydende resultater. Men det er mig bekendt første gang en undersøgelse rent faktisk viser det,« Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Institut for Matematik og Videnskabsstudier. Han har ikke selv været med til at lave undersøgelsen.

Afviste artikler er mere indflydelsesrige

Det canadiske forskerhold fra McMaster University kiggede på 1.008 artikler sendt ind til tre anerkendte medicinske tidsskrifter The Lancet, Annals of Internal Medicine og British Medical Journal i perioden 2003-2004. Alle tre ligger blandt de mest citerede videnskabelige tidsskrifter i verden, ifølge Institute for Scientific Information Science Citation Index.

Derefter kiggede forskerne på, hvor mange af de indsendte artikler blev afvist af redaktørerne og senere blev udgivet i mindre tidsskrifter, eller gik videre til bedømmelse også kaldet peer review hos de store tidsskrifter. Forskerne undersøgte også, hvor mange citationer artiklerne har fået efter udgivelse.

Resultatet viste, at:

• De artikler, der klarede peer review hos de store tidsskrifter, også er blandt de mest citerede artikler.
• De artikler, der blev afvist ved peer review eller af redaktørerne, fik generelt færrest citationer, da de blev udgivet af mindre tidsskrifter.
• Men 14 af de artikler, der blev afvist af redaktørerne fra de store tidsskrifter, endte faktisk med at blive de mest citerede artikler overhovedet, når de efterfølgende blev udgivet i mindre tidsskrifter.

Citationerne afspejler om en forskningsartikel har influeret det videnskabelige samfund helt generelt, konkluderer forskerne bag studiet.

»Forskere refererer som udgangspunkt ikke til en anden artikel, hvis den i det mindste ikke har en god idé. Så kan det måske være at evidensen bag er en smule mangelfuldt. Det ved man ikke,« siger Kyle Siler, postdoc ved McMaster University i Canada, i en mail til Videnskab.dk. Han er hovedforfatter til den nye undersøgelse.

Anerkendte tidsskrifter tager færre chancer

De anerkendte tidsskrifter modtager et større antal af forskningsartikler, og det kan betyde, at de bliver nødt til at vælge og vrage hurtigere end andre tidsskrifter. Og det kan gøre, at de vælger mere konservativt, skriver Kyle Siler i mailen til Videnskab.dk.

»Når vi skal træffe hurtige valg, så har vi tendens til at træffe valg på baggrund af det vi ved. Og indenfor videnskaben, så vil det være at bero sig på eksisterende forskning. Derfor har redaktørerne bag de store tidsskrifter måske større tendens til at afvise forskning, der bryder med det eksisterende verdensbillede,« siger Kyle Siler.

Det er dog slet ikke så skidt, at de anerkendte tidsskrifter er mere konservative, konstaterer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Det er videnskabens opgave at give et bud på, hvordan tingene hænger sammen, og det kræver, at man stykker et billede sammen af mange undersøgelser. Det er sjældent at en enkel forskningsartikel kan give et samlet billede. Så hvis der kommer en undersøgelse, der bryder med det puslespil, man har bygget op, så kan det give mening at være skeptisk indtil, der er flere undersøgelse, som viser det samme,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

LÆS OGSÅ: Bliver kontroversiel forskning gemt væk?

Hvad er god videnskab?

I sidste ende er det også et spørgsmål om, hvad god videnskab burde være, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Det er videnskabens opgave at give et bud på, hvordan tingene hænger sammen, og det kræver, at man stykker et billede sammen af mange undersøgelser. Det er sjældent, at en enkel forskningsartikel kan give et samlet billede. Så hvis der kommer en undersøgelse, der bryder med det puslespil, man har bygget op, så kan det give mening at være skeptisk indtil, der er flere undersøgelse, som viser det samme.

Lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen

»Det er en del af videnskaben, at vi skal søge sandheden lige meget hvad den er. Og det ligger op til åbenhed overfor banebrydende forskning. Men det er også videnskabens opgave at være konservativ omkring det eksisterende grundlag, så man får bygget et samlet billede op. Man kan sige, at videnskaben er konservativ på kort sigt og forsøger at små brikker til at passe sammen. Men på længere sigt sker der nybrud, når man begynder at have tilstrækkelig nok undersøgelser,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Når de banebrydende artikler så alligevel bliver udgivet i mindre tidsskrifter, så kan det skyldes, at de er mere interesserede i at få opmærksomhed.

»De mindre og opkommende tidsskrifter får færre artikler tilsendt og er nok også mere interesseret i at udgive artikler, der kan skabe opmærksomhed. Jo mere omtalt og citeret forskning fra et tidsskrift bliver, desto flere penge kan de tjene på at udgive forskning. Der er derfor en interesse i at udgive forskningsartikler, der får mange citationer,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Medicinske tidsskrifter er ikke mere konservative

Anerkendte tidsskrifter indenfor andre videnskabelige grene end medicin er sikkert også konservative, vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Jeg tror ikke, resultatet af undersøgelsen hænger sammen med, at de kigger på medicinske tidsskrifter, men det er selvfølgelig vigtigt at holde in mente. Medicin er et af de mest konkurrenceprægede felter, og det kan muligvis påvirke hvordan videnskab bedømmes,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Den hippokratiske ed, som læger tager, når de bliver uddannet, kan dog være med til at give en mere konservativ attitude, mener Kyle Siler.

»Beslutningstagere bag medicinske tidsskrifter ligger som regel under for den hippokratiske ed, der siger, at de skal overalt andet forsøge at undgå at påføre skade til andre mennesker. Og det kan muligvis være med til at holde dem fra tage chancer. Så hvis redaktørerne bag de medicinske tidsskrifter ikke er sikre på, at en videnskabelig artikel er godt lavet, så er de i mindre grad tilbøjelige til at udgive den,« siger Kyle Siler.