Selvom Asger Jorn ville være fyldt 100 år 3. marts 2014, så kan han stadig sætte folk i arbejde fra sin grav. Forskere fra hele verden har været i gang med at finde nye måder at tolke Asger Jorns kunst på.
»Kunsten er et bud på en virkelighedstolkning, og det skal man forholde sig aktivt til. Vi skal udnytte det potentiale, der ligger i den,« siger Dorthe Aagesen, der er seniorforsker og museumsinspektør på Statens Museum for Kunst.
»Asger Jorn er en ekstremt vigtig figur i dansk kulturarv, og det er vigtigt, at vi bruger nogle ressourcer på at forholde os til, hvad hans værker kan tilbyde,« fortsætter hun.
Forskningsprojektet danner baggrund for en ny udstilling om Asger Jorn, der kan opleves på Statens Museum for Kunst under titlen 'Asger Jorn - Rastløs Rebel'.
Jorn - den samfundskritiske rebel
Asger Jorn var lidt af en revolutionær. Han boede i Paris under studenteroprøret i 1968 og lavede fire plakater til de franske studenter.
\ Fakta
Asger Jorn 1914 – 1973 Kunstneren, som har sit eget museum i Silkeborg, startede sin kunstnerkarriere som elev på den franske kunstskole, Académie de l’art contemporain, i Paris. Senere har Asger Jorn været en del af forskellige kunstneriske bevægelser, for eksempel COBRA med danske, belgiske og hollandske kunstnere, og Situationistisk Internationale, der ville gøre op med kunstens funktion som vare. Asger Jorn fik sit internationale gennembrud sidst i 1950'erne. Kilde: Statens Museum for Kunst
I samme periode gik han rundt i de parisiske gader og rev reklame-plakater ned, fordi han ville omforme budskaberne til et mere kunstnerisk sprog.
Og netop denne rebelskhed har forskerne fra hele verden kigget på i forskningsprojektet, som den nye udstilling bygger på.
»Det nye ved udstillingen er, at vi prøver at samlæse hans kunstneriske projekt med hans samfundskritiske engagement. Vi prøver at forstå, hvordan de to sider hænger sammen. Tidligere har man typisk ikke set det samfundskritiske som en integreret del af hans kunstprojekt, men det gør vi nu, og det kaster nye fortolkninger af sig,« siger Dorthe Aagesen og tilføjer:
»Der har været en stærk tendens til at forstå kunsten på baggrund af en fortælling om manden, og det har vi haft brug for at lægge afstand til. Nu ser vi på værket, uafhængigt af hans livshistorie, men i en historisk kontekst.«
Asger Jorn har stadig en betydning
De nye fortolkninger af Asger Jorns kunst er et eksempel på, hvordan forskningen kan holde gang i debatten om kulturarven. Netop kulturarven var vigtig for Asger Jorn, der selv deltog aktivt i debatten om, hvordan kulturarven skulle udlægges.
\ Fakta
Livet igennem forsvarede Asger Jorn et revolutionært kunstsyn. Kunsten skulle brede revolutionen ud til hverdagslivet. Asger Jorn var meget interesseret i den nordiske folkekultur, som han genfortolkede i sin egen kunst. Her kan blandt andet nævnes hans arbejde med keramik, der kan forstås som en nyfortolkning af en folkelig tradition. I de sidste 10 år af sin levetid var Asger Jorns malerier præget af en særlig farveintensitet, der kunne danne nærmest psykedeliske formationer. Kilde: Statens Museum for Kunst
»Et af hans egne projekter var at deltage i kampen om, hvordan kulturarven skulle udlægges. Han tog gamle billeder og modificerede dem, tog tekster, der allerede var skrevet og skrev videre på dem i sin egen udgave for ud fra en kunstnerisk tilgang at vise, hvad vi kan bruge dem til nu, « siger Helle Brøns, som er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og ansat ved både Statens Museum for Kunst og Museum Jorn i Silkeborg.
Dorthe Aagesen er enig i, at Asger Jorns kritiske metode kan bruges i dag.
»Alle tolkninger er bare tolkninger; der er ingen sandheder om vores kulturarv. Men det er vigtigt, at vi ligesom Asger Jorn forholder os kritisk til kulturarven, også for at det kan give en relevans. Det er noget andet, der er relevant nu end for 50 år siden,« siger museumsinspektør Dorthe Aagesen.
Udstillingen kan opleves på Statens Museum for Kunst i perioden fra 28. februar til 15. juni 2014. På Museum Jorn i Silkeborg kan man se endnu en forskningsbaseret udstilling om Asger Jorns inspirationer og samarbejder med titlen 'EXPO JORN – Kunst er fest!'. Denne udstilling vises i perioden 1. marts til 14. september 2014.
Maleriet ’Den foruroligende ælling’ er et af eksemplerne på Asger Jorns bearbejdning af gammel kunst, så det fik en ny kritisk betydning. (Foto: Museum Jorn/ Statens Museum for Kunst.)
’Jeg er skidetræt af solen’ hedder dette maleri, der er malet i 1961, efter Asger Jorn fik sit internationale gennembrud. (Foto: Museum Jorn/Statens Museum for Kunst)
Maleriet ’Stalingrad - Stedet som ikke er eller modets krampelatter’ er klart det største af Asger Jorns malerier, og det han brugte allermest tid på. Billedet fortæller om slaget ved Stalingrad i Rusland under 2. verdenskrig hvor op mod to millioner mennesker døde. (Foto: Museum Jorn/Statens Museum for Kunst)
Asger Jorn hed oprindelig Asger Oluf Jørgensen, men tog navneforandring til Jorn i 1946. (Foto: Museum Jorn/Statens Museum for Kunst)
Asger Jorn lagde med vilje stavefejl og fordrejninger ind i billedet til de franske studerende i 1968. (Foto: Museum Jorn/Statens Museum for Kunst)
