Arabisk og urdu kan styrke folkeskolen

I februar 2016 lancerede Undervisningsministeriet en ny hjemmeside, hvor forældre og andre interesserede let kan finde ud af, hvor mange tosprogede elever der går på de danske folkeskoler. Databasen fik en kølig modtagelse af flere skoleforskere, blandt andre lektor Laura Gilliam, som har forsket i tosprogede elever:

»At man overhovedet angiver andelen af tosprogede i databasen kommunikerer, at andelen af tosprogede elever sænker det faglige niveau. Det vil få flere forældre til at undgå skoler med mange tosprogede, og det stigmatiserer eleverne, som endnu engang får at vide, at de regnes for svage og problematiske elever,« sagde lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Laura Gilliam til Jyllands-Posten.

7. marts 2016 fremlagde Socialistisk Folkeparti et forslag om, at maksimalt 33 procent af eleverne på en skole må være tosprogede, men i virkeligheden kan de tosprogede børn være en styrke for folkeskolen. Hvis lærerne inddrager elevernes forskellige modersmål, kan det for eksempel forbedre danskundervisningen for alle elever, viser dansk forskning.

»Det gør, at grammatik bliver et spændende fænomen. Det, vi kan se, er, at hvis man bare står og terper bydemåde, er det frygtelig kedeligt. Men i det øjeblik, man får at vide, at på tyrkisk skal bydemåde angive, om det er en eller flere, der skal hoppe, så sker der noget helt andet i rummet. Og det er også der, den sproglige opmærksomhed styrkes. Det kaster et blik tilbage på sprog generelt og på de sprog, man i forvejen taler,« siger lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Helle Pia Laursen, som også er leder på projektet, der går under navnet ‘Tegn på sprog’.

Et skulderklap til de tosprogede elever

Siden 2008 har Helle Pia Laursen arbejdet på forskningsprojektet, hvor hun og hendes kolleger har fulgt fem klasser med flersprogede elever siden 0. klasse. I klasserne har forskerne i samarbejde med lærerne arbejdet med at integrere de flersprogede elevers modersmål i den almindelige undervisning. Og det har vist positive resultater, fortæller lektoren.

»Eksempelvis har der været arbejdet med at sammenligne, hvordan man laver bydemåde, altså hop, spring, dans på forskellige sprog, så børnenes erfaringer er blevet inddraget og har bidraget til, at alle i klassen kunne forstå bydemåde og få en grammatisk indsigt,« siger Helle Pia Laursen.

Hvis de flersprogede elevers modersmål bydes velkomne i den almindelige skolegang, vil det samtidig også give dem et sjældent skulderklap. Det mener lektor Martha Sif Karrebæk, som har forsket i, hvordan arabisk bruges af skolebørn i København.

»Det vil give den fordel, at man lader nogle børn være lidt mere på hjemmebane. I stedet for hele tiden at være på udebane, eller være karakteriseret som dem, der ikke er gode, dem der er tosprogede, dem der er anderledes, dem der skal have ekstra hjælpeundervisning, kunne man sige, at her er der noget I kan, som andre ikke kan. Og det kunne for nogles vedkommende være en anerkendelse, som de ellers ikke får meget af,« siger Martha Sif Karrebæk, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Det kan skabe konflikter at udelukke børns modersmål fra skolen

Men selvom tværsprogligheden har fundet plads i nogle klasselokaler, holder mange skoler den endnu uden for døren, fortæller Martha Sif Karrebæk.

Det er et problem, mener hun, fordi en udelukkelse af de tosprogede elevers modersmål fra skolen kan skabe konflikt mellem eleverne og skolen. Hvis eleverne ikke må tale deres modersmål i skolen, men kun må udtrykke sig på dansk, giver man plads til, at de tosprogede elever kan bruge deres arabiske, urdu eller tyrkiske til at skabe afstand til skolen.

»Det er farligt, hvis børns anden sproglige baggrund end dansk får lov at blive et værktøj for dem til at vise modstand mod skolen. Det kan blive en spiraleffekt, hvis der knyttes en masse negative forventninger til bestemte måder at tale på - fra skolens side kan det være moderne storbysprog eller for eksempel mindretalssprog som arabisk, og fra børnenes side kan det være til det, der bliver kaldt dansk,« siger Martha Sif Karrebæk.

Børnene risikerer altså at få en negativ opfattelse af dansk, hvis deres modersmål eskluderes fra den almindelige undervisning, mens skolen risikerer at få en negativ opfattelse af børnenes modersmål, hvis eleverne alligevel bruger det for at vise modstand mod skolen.

Læreruddannelsen skal ruste til vilkårene

Selvom begge forskere ser flersprogethed som en styrke, har tidligere undersøgelser vist, at skoler med mange tosprogede elever klarer sig dårligere fagligt, end skoler med færre tosprogede elever. Det er netop et udtryk for, at der er behov for at tænke i nye baner, mener Martha Sif Karrebæk.

De hidtidige indsatser for tosprogede børn har satset på dansk, mere dansk og tidligere dansk, blandt andet ved at sikre, at børn med anden etnisk baggrund end dansk kom i børnehave, fortæller Martha Sif Karrebæk.

En mulig løsning kunne i stedet være netop at inddrage børnenes modersmål i den almindelige undervisning, fortæller Helle Pia Laursen. Det kan måske lyde som en svær opgave, at lærerne skal kunne inddrage urdu, tyrkisk eller somali i den almindelige undervisning, men det kræver faktisk ikke en særligt indgående viden om de enkelte sprog, siger Helle Pia Laursen.

»Faktisk tror jeg, det er en meget overordnet sproglig indsigt, der skal til, og det er der, vi skal vænne os til at tænke bredere og mindre nationalt. Som udgangspunkt kan det for eksempel handle om en viden om, at der grundlæggende findes tre forskellige slags skriftsprog, og så en nysgerrighed over for det, børnene selv kan fortælle om skrift,« siger hun og fortsætter:

»Læreruddannelsen skal være klar til at ruste lærerne til en skole, hvor det er et vilkår, at ikke alle er vokset op med dansk som eneste modersmål,« siger Helle Pia Laursen.

Børnenes flersprogethed kan altså inddrages i undervisningen, og de tosprogede elever kan direkte bidrage med viden om deres modersmål og på den måde hjælpe lærerne.

Forventninger skal ændres

Skolen skal altså, ifølge forskerne, vænne sig af med at tænke, at de tosprogede børn skal bombarderes med dansk for at blive dygtige elever i den danske folkeskole. Det betyder dog ikke, at der skal stilles lavere krav til dem, end man gør i dag.

»For mig handler det her ikke om, at man skal stille lavere krav og gøre skolen dårligere. Det handler ikke om, at børnene ikke skal kunne lige så meget. Men det handler om, at man skal have et større blik for, at sprog indgår i samfund, og samfund ændrer sig. Kravene til, hvad man skal kunne, bør derfor også ændre sig, og man kan ikke tænke de såkaldt tosprogede børn uden samtidig at tænke Danmark i en globaliseret verden. Vi skal simpelthen tænke os selv anderledes,« siger Martha Sif Karrebæk.

Det nikker Helle Pia Laursen genkendende til. Eleverne kan nemlig sagtens være dygtige, selvom de ikke kan flydende dansk endnu, understreger hun. Det kommer dog ikke til udtryk, hvis man tester deres evner på et sprog, som de ikke er sikre i endnu, siger hun.

»Jeg tror bestemt, vi skal have store forventninger, men vi kan jo omvendt ikke forvente, at hvis vi rejser med vores børn til Tyrkiet, at så klarer de sig på samme måde i test, der er på tyrkisk. Jeg tror, vi skal have store forventninger, men vi skal også have redskaberne til at støtte dem i at leve op til de forventninger,« siger Helle Pia Laursen.

Forsker: Flersprogethed er afgjort en ressource

Ifølge Martha Sif Karrebæk er flersprogetheden en samfundsressource, som skolerne ikke må glemme:

»Vi har brug for mennesker med forskellige typer af viden og erfaringer for at håndtere globaliseringen og ikke mindst gælder det sproglig viden og erfaring – behovet for flersprogede danskere gælder inden for diplomatiet og udenrigstjenesten, i handelssammenhæng ved både import og eksport af danske varer og tjenester og hos multinationale firmaer, hos politiet og sikkerhedstjenesterne,« siger hun.

»Hvis vi glemmer, at flersprogethed ikke kun handler om at rette børn ind til at blive dansktalende, så mister vi en mulighed for at udnytte det potentiale, der allerede findes i Danmark, og ikke mindst for at gøre os gældende i verden. Engelsk er ikke det eneste fremmedsprog, der er relevant, nødvendigt og gavnligt at kunne.«