Den 17. september 2024 detonerede et stort parti personsøgere. Den følgende dag bød på endnu en bølge af eksplosioner forårsaget af eksploderende walkie-talkies.
I skrivende stund lyder tabstallene på mindst 37 dræbte og over 3.200 sårede. Angrebene lod til at være rettet mod medlemmer af den libanesiske, shiamuslimske militærmilits Hizbollah.
Ifølge The New York Times, som citerer amerikanske embedsmænd, står Israel bag sprængladningerne plantet i kommunikationsenhederne. Hizbollah havde for nylig bestilt et parti personsøgere ifølge artiklen.
Angreb på forsyningskæden er også tidligere blev brugt i forbindelse med efterretnings- og militæroperationer. For eksempel opsnappede én af USA's sikkerhedstjenester, NSA (National Security Agency), computerhardware på vej til kunder i udlandet.
NSA indsatte malware eller andre overvågningsværktøjer og ompakkede det til levering til en række udvalgte udenlandske købere, viser et internt NSA-dokument fra 2010.
Hizbollah bruger i stigende grad 'lowtech' til kommunikation
Det er en anden taktik end at skaffe sig adgang til en udvalgt persons kommunikationsenhed, som da Israels interne sikkerhedstjeneste, Shin Bet, hemmeligt plantede sprængstoffer i en mobiltelefon for at likvidere Yahya Ayyash, Hamas' dengang ledende bombemager.
Hizbollah, som i mange år har været modstander af Israel, har skruet op for brugen af personsøgere i kølvandet på Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.
Ved at skifte til relativt lavteknologiske kommunikationsenheder, som for eksempel personsøgere og walkie-talkies, forsøger Hizbollah tilsyneladende at komme i forkøbet på Israels velkendte sofistikerede evne til at spore angrebsmål gennem deres telefoner.
\ Læs også
Mobiltelefoner: Den ultimative tracker
Jeg er sikkerhedsekspert og har tidligere arbejdet professionelt med cybersikkerhed.
Jeg ser mobilenheder som det ultimative sporingsværktøj for både offentlige og kommercielle enheder – såvel som brugere, kriminelle og mobiltelefonudbyderne.
Sporing og overvågning af mobiltelefoner har bidraget til kampen mod terrorisme, lokaliseret forsvundne personer og hjulpet med at opklare forbrydelser.
Men trackingen gør det samtidig nemt at overvåge og registrere en persons mest intime færden.
Det kan være til legitime formål - fra forældre, der følger med i, hvor deres børn befinder sig, til at finde bilen på en parkeringsplads, til kommerciel reklame eller ondsindede formål, som stalking eller overvågning og sporing af politiske aktivister og journalister.
Selv det amerikanske militær er fortsat bekymret over, hvordan amerikanske soldater kan spores ved hjælp af deres telefoner.
Flere måder at tracke mobile enheder
Sporing af mobile enheder kan gøres på flere måder.
For det første genererer telefonen trafik- og lokaliseringsdata, når den er i nærheden af lokale mobiltårne eller såkaldte 'Stingray'-enheder, som de retshåndhævende myndigheder bruger til at efterligne mobiltårne.
Der er også funktioner indbygget i telefonens styresystem eller aktiveret af downloadede apps, der kan resultere i meget detaljeret sporing, som brugerne uforvarende accepterer ved at se bort fra softwareudbyderens privatlivspolitik eller servicevilkår.
Den indsamlede datamængde bliver nogle gange solgt til regeringer eller andre virksomheder til yderligere datamining og brugerprofilering.
Moderne smartphones har desuden indbygget Bluetooth, Wi-Fi og GPS-funktioner, der kan hjælpe med at lokalisere og spore brugernes færden rundt om i verden, både fra Jorden og via satellitter.
Mobile enheder kan spores i realtid eller tæt på realtid.
Almindelige tekniske metoder er blandt andet traditionelle radioretningsteknikker, brug af efterretningssatellitter eller droner, 'man-in-the-middle'-værktøjer (MITM) som Stingrays ('MITM' er en type cyberangreb, hvor en hacker placerer sig selv mellem to kommunikerende parter, red.) til at efterligne mobiltårne for at opsnappe og isolere enhedstrafik.
Eller installation af malware som for eksempel Pegasus, udviklet af den israelske cybersikkerhedsvirksomhed NSO Group Technologies, til at finde en kommunikationsenheds placering.
Brugerens internetaktivitet kan potentielt også afsløre deres omtrentlige lokation; men det er en ikke-teknisk og mere langsommelig teknik.
Det kan gøres fra webstedslogfiler eller metadata indeholdt i indhold, der er lagt ud på sociale medier, eller ved samarbejde med datamæglere om at modtage alle indsamlede lokationsdata fra de apps, som en bruger installerer på deres kommunikationsenhed.
Mange ved ikke, hvor meget telefonen afslører om dem
Som følge af disse risici rådede lederen af Hizbollah tidligere i år medlemmerne til at undgå at bruge mobiltelefoner. Han advarede: »Israels overvågningsudstyr er i dine lommer. Hvis du leder efter den israelske agent, så se på telefonen i dine hænder samt din kones og børns«.
Forskere har vist, hvordan disse funktioner, ofte beregnet til at gøre brugerens liv lettere, kan bruges af regeringer, virksomheder og kriminelle til at spore personer i deres dagligliv og endda forudsige brugernes færden.
Mange er stadig ikke klar over, hvor meget deres mobile enheder afslører om dem.
Personsøgere kan, i modsætning til mobiltelefoner, være vanskelige at spore, afhængigt af, om de understøtter tovejskommunikation eller -forbindelser.
Hvorfor bruge 'lowtech'?
En personsøger, der kun modtager beskeder, afgiver ikke et signal, der kan lette sporingen af ejeren.
Hizbollahs brug af personsøgere gjorde det sandsynligvis mere udfordrende at spore medlemmerne - hvilket motiverede angrebet angiveligt foretaget af den israelske efterretningstjeneste på forsyningskæden af Hizbollahs personsøgere.
Ved at bruge lavteknologisk taktik og personlige kurerer og samtidig undgå at bruge mobiltelefoner og digitale værktøjer kunne Osama bin Laden i mange år gøre det svært for de teknologisk overlegne vestlige efterretningstjenester at lokalisere ham efter 9/11-angrebene.
Overordnet tror jeg, at modstanderen i en 'asymmetrisk konflikt' næsten altid vil være i stand til at få succes mod en mere magtfuld og velfinansieret modstander ved hjælp af lavteknologiske teknikker, taktikker og teknologi.
En veldokumenteret demonstration af denne 'asymmetri' i aktion var det amerikanske militærs krigsøvelse 'Millennium Challenge' i 2002, hvor de 'røde styrker', ledet af marinegeneral Paul van Riper, benyttede lavteknologiske taktikker, blandt andet motorcykelkurerer i stedet for mobiltelefoner, til at undvige de blå styrkers højteknologiske overvågning.
I den indledende del af øvelsen vandt det røde hold militærøvelsen på 24 timer, hvilket tvang planlæggerne af øvelsen til at nulstille og opdatere scenariet for at sikre, at det blå hold sejrede.
Vi kan alle tage ved lære
At terrororganisationer som Hizbollah og al-Qaeda foretrækker ikke at bruge smartphones er en påmindelse for os alle om, at vi kan - og sandsynligvis bliver tracket på forskellige måder og til forskellige formål.
Angrebene - som Israel har fået skylden for - er også en lærestreg for andre: Fra et cybersikkerhedsperspektiv viser det, at alle kommunikationsenheder i dit liv kan blive manipuleret af en fjende på forskellige tidspunkter i forsyningskæden - længe før du overhovedet står med enheden i hånden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
