Aktindsigt afslører: BFI's egne folk forstår ikke selv systemet

For otte år siden indførte Danmark BFI. Et pointsystem, som bliver brugt til at opgøre universiteternes forskning. Siden da har kritikerne blandt andet klandret systemet for at have uklare retningslinjer, særligt for humaniora og samfundsfagsvidenskaberne.

Nu afslører en aktindsigt, Videnskab.dk har søgt hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU), at ikke engang de forskere, som er udpeget til at styre BFI, tilsyneladende kan gennemskue systemet.

Ud af de 419 forskere, der i dag sidder i BFI-faggrupper og dermed er medansvarlige for at administrere systemet, optræder hele 79 samtidig på en liste over forskningsbidrag, som er vurderet til muligvis at være ’problematiske’.

Det betyder, at bidragene måske har udløst BFI-point, og dermed penge til forskerens universitet, uden at være berettiget til det.

Diskussionen handler om, hvad vi som samfund betragter som god forskning - og i sidste ende hvad dine og mine skattekroner går til.

Ifølge SFU er der dog ikke tale om en liste - læs deres begrundelse i boksen under artiklen.

\ Læs mere

»Mistænkeliggørelse«: Styrelse kræver redegørelse for forskning

Medieforsker Mark Ørsten er en af de fremtrædende forskere, der optræder på listen over problematiske bidrag og samtidig sidder i en faggruppe for BFI.

Mark Ørsten var ikke klar over, at han optræder på listen, og det er han skuffet over ikke at være blevet oplyst om, fortæller han, da Videnskab.dk præsenterer ham for informationen.

»Jeg tænker først og fremmest, at jeg gerne ville have vidst, at jeg stod på den liste. Hvad er der sket, hvorfor er det bidrag ikke længere problematisk, og hvis det er, hvorfor så det? Hvis jeg har begået en fejl, vil jeg jo gerne vide, hvordan jeg undgår at lave den igen,« siger Mark Ørsten, som er professor ved Roskilde Universitet.

\ Læs mere

Når der går administratitis i forskningsevalueringen

Hvad tænker du om det paradoksale i, at du sidder i en faggruppe for BFI og samtidig optræder på en liste over forskningsbidrag, som måske uberettiget har udløst BFI-point?

»Jeg tænker, at det ikke er så paradoksalt. Hvis der havde været noget på listen, som var relevant for mig at forholde mig til, går jeg ud fra, at jeg havde hørt det fra min institutleder, der er den selv samme person, der har indstillet mig til at sidde i en faggruppe for BFI.«

Hvordan føles det at få at vide, at du står på listen over problematiske bidrag?

»Det føles super ubehageligt. Jeg vil jo gerne vide hvorfor og være bevidst om, at den misforståelse er blevet rettet, så historien har en slutning.«

Mark Ørstens institutleder har ikke ønsket at udtale sig.

\ Læs mere

Tilslutter forskere sig de samme normer for videnskab?

SFU bestilte gennemgang af forskning

Før vi når til historiens - foreløbige - slutning, skal vi dog lige et smut tilbage til begyndelsen for at forstå, hvorfor der overhovedet findes en liste over forskning, som bliver omtalt med det lidet flatterende ord ’problematisk’.

Listen er egentlig et Excel-ark og er udarbejdet af Center for Forskningsanalyse (CFA), som ligger under Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Den er lavet i forbindelse med en gennemgang af udvalgte dele af BFI-bidragene fra 2015 og var oprindeligt anonymiseret.

Senere er den splittet op imellem universiteterne, da rektorerne i styregruppen for BFI bad om at få datamaterialet med vurderinger af deres egne bidrag.

Gennemgangen blev bestilt af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som ligger under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og som bad CFA om at vurdere den såkaldte ’datakvalitet’ af udvalgte bidrag fra primært humaniora og samfundsfag.

’Kvalitet’ afhang i denne sammenhæng af, om forskningen levede op til BFIs kriterier, og altså ikke om forskningen i sig selv var god eller dårlig. CFA vurderede, at 51 procent af de 2.410 bidrag var enten problematiske eller lå på vippen. Det kan du læse mere om i artiklen 'Mistænkeliggørelse: Styrelse kræver redegørelse for forskning'.

Enige forskere: Reglerne har været uklare

Da styregruppen for BFI havde set resultaterne af gennemgangen, bad rektorerne fra KU, AU og DTU, som sad i styregruppen for BFI, om at få afanonymiseret dataene. De ville gerne have dem sendt ud til universiteterne, så de kunne forholde sig til eventuelle problemer med registreringer på deres eget universitet.

Dataene blev splittet op imellem universiteterne, sendt ud, og ledelserne blev bedt om at redegøre for deres problematiske bidrag.

Sagen skabte røre på universiteterne. Nogle forskere blev vrede, mens andre syntes, det var okay, at der blev hanket op i retningslinjerne. De fleste var dog enige om, at reglerne havde været uklare.

For eksempel lød det sådan her fra prodekan på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet og tovholder på sagen hos KU, Mette Wier, til Videnskab.dk:

»Retningslinjerne har været så uklare, at en del eksempelvis har indberettet lærebøger (som ikke giver BFI, red.) som monografier. Jeg tror ikke, det er, fordi folk sidder og snyder, men der har været uklarheder om reglerne.«

\ Læs mere

Hvad er videnskabelig uredelighed?

Uklarhed skaber frustration

Videnskab.dk har også fået aktindsigt i universiteternes svar til styrelsen, og også her er det tydeligt at mærke, at de uklare retningslinjer har skabt frustration. I svaret fra Aarhus Universitet (AU) skriver rektor Brian Bech Nielsen for eksempel:

»AU anerkender, at der i det undersøgte materiale er problemer, fordi der altid har været gråzoner ifm. registrering. Det er dog vigtigt at understrege, at de anførte fejlagtige registreringer primært kan tilskrives uklarhed om tolkningen af retningslinjerne for korrekt registrering.«

Roskilde Universitet (RUC) skriver i tilsvarende vendinger, at analysen afslører flere vanskeligheder ved »BFI’s registreringsnormer«. For eksempel at det kan være svært at vurdere, om forskningsbidraget udelukkende er henvendt til andre forskere. Det er nemlig et BFI-krav.

»Det er […] ikke overraskende, at især grænsedragningen mellem formidling og forskning er vanskelig. Det har været fremhævet som en udfordring siden etableringen af BFI,« skriver prorektoren fra RUC.

\ Læs mere

Salamiforskning: Forskerne publicerer for meget

Ny undersøgelse om et par år

Af aktindsigten fremgår det, at de fleste har skrevet en generel tilbagemelding på analysen og ikke har taget konkret stilling til de enkelte navne og bidrag på listerne.

Det er formentlig forklaringen på, at hverken Mark Ørsten eller de fleste af de øvrige forskere, Videnskab.dk har kontaktet, var bekendt med deres optræden på listen. I svaret fra RUC skriver prorektoren for eksempel, at universitetet ikke har »gennemgået samtlige enkeltposter i stikprøven.«

Til Mark Ørstens spørgsmål »Hvad er der sket?«, er svaret derfor »Ikke rigtig noget«. Til gengæld har SFU i mellemtiden udsendt en præcisering af retningslinjerne omkring BFI.

Om de dermed er blevet lettere at gennemskue, vil vise sig, når SFU får lavet en ny undersøgelse – det bliver formentlig om et par år, skriver BFI-sekretariatet i en mail til Videnskab.dk. Du kan se en reaktion på denne artikel fra SFUs direktør Hans Müller Pedersen i boksen under artiklen. CFA har ingen kommentarer til artiklen.

»Hvem siger, at BFI har ret?«

Ifølge en lektor i videnskabsteori har der tydeligvis været forvirring omkring BFI-systemets regler, når knap en femtedel af faggruppemedlemmerne har indgivet problematiske indberetninger.

»De nye og klarere retningslinjer kan formentlig afhjælpe det problem, men de mange fejlindberetninger fra kompetente forskere med kontakt til BFI-systemet peger på, at der måske er et andet og mere grundlæggende problem med systemet,« siger Mikkel Willum Johansen, som arbejder ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Fejlindberetningerne kan lige så vel være et tegn på, at den definition af forskning, der bliver brugt i BFI-systemet, ikke svarer til den definition, som forskerne i de forskellige fagmiljøer i praksis bruger, mener han.

»Hvem siger, at det er BFI-systemet, der har ret i sin definition af forskning, og forskerne der tager fejl?«

Videnskab.dk vender tilbage til dette spørgsmål i en senere artikel.