Et Askepot-eventyr for arkæologer udspiller sig i Østafrika.
Sporene efter et par 3,66 millioner år gamle fødder i det nordlige Tanzania vækker nemlig undren.
De fossile fodspor, der er fundet i et meget kendt arkæologisk udgravningssted kaldet Laetoli, mangler en ejermand, og det nyeste spor i sagen peger på, at fodaftrykkene tilhører et endnu uidentificeret abemenneske.
Sådan lyder konklusion i et nyt studie i tidsskriftet Nature, hvor et internationalt forskerhold har genudgravet og genanalyseret de gamle fodspor, der allerede blev fundet i 1976.
Konklusionen vækker opsigt, da der fra samme periode i Laetoli-området er fundet fodspor fra det tidlige abemenneske Australopithecus afarensis - den samme art, som det verdenskendte Lucy-skelet tilhører.
Dermed har der måske gået to forskellige abemennesker rundt i Laetoli på samme tid for 3,66 millioner år siden: Australopithecus afarensis og et endnu ukendt abemenneske. Abemennesker kaldes også hominider.
»Fodaftrykkene i Laeotoli er nogle af de ældste og mest entydige beviser fra hominid-fossiler på, at flere hominid-arter har levet på samme sted og præcis samme tid,« skriver hovedforfatteren bag det nye studie, Ellison McNutt, i en mail til Videnskab.dk.
\ Historien om Laetoli-fodsporene
Fundene af fodspor fra Laetoli-området i Tanzania blev allerede verdensberømte, da arkæologen Mary Leakey i 1976 opdagede og i 1978 udgravede de 70 fodspor fra menneskeaber.
Fodsporene menes at stamme fra 3 individer. To af sporene kommer sandsynligvis fra abemennesket Australopithecus afarensis. Men det tredje har endnu en ukendt ejermand.
Fodsporene er alle dateret til at være 3,66 millioner år gamle. De var i mange år accepteret som det tidligste bevis på bipedalisme - evnen til at gå på to ben - blandt abemennesker.
I dag findes det tidligste bevis på dette i Etiopien fra fodspor, der er dateret til at være 4,4 millioner år gamle.
Laetoli-fodsporene blev også berømte, fordi de beviste, at evnen til at gå oprejst på to ben blev udviklet hos abemennesker, helt op til en million år inden de udviklede store hjerner, der minder om moderne menneskers.
De i alt 70 fossile fodaftryk, som findes i Laetoli, menes at tilhøre tre forskellige individer. Aftrykkene er sat i regnvåd aske fra vulkanen Sadiman, og det er derfor meget sandsynligt, at alle fodsporene i området er sat inden for timer eller dage.
»Så det er ikke utænkeligt, at individet, der har lavet de fodspor, som vi har undersøgt igen, har set ud på landskabet og har set Australopithecus afarensis-individer,« forklarer Ellison McNutt, der er lektor på Ohio University i USA.
Mere busk end træ
Antydningen af, at forskellige typer abemennesker har gået op og ned af hinanden i Laetoli er »dybt interessant,« bekræfter Paige Madison, der forsker i menneskets evolution og har læst studiet for Videnskab.dk.
»Jeg kunne næsten ikke lægge artiklen fra mig,« tilføjer Paige Madison, der er postdoc på Statens Naturhistoriske Museum og ikke har været involveret i det nye studie:
»Sameksistensen af de to hominider er endnu en indikation på, at menneskets udviklingshistorie mere skal ses som en rodet busk end som et lineært slægtstræ, som ellers er det billede, vi har brugt i over et århundrede.«
Charles Darwin brugte idéen om ‘Livets Træ’ som metafor for arters udvikling i ‘Arternes Oprindelse’ fra 1859. Billedet har siden brændt sig fast i vores forståelse af arters udviklingshistorier. Men siden 2000 har træ-metaforen lidt alvorlige knæk.
»Der er sket et paradigmeskifte, og det er efterhånden accepteret, at evolution er en mudret og eksperimenterende proces. Det gælder også for menneskets evolution, der sandsynligvis ikke er sket fra en lige linje af hominider, men en blanding af menneske-arter, der har interageret med hinanden,« forklarer Paige Madison.
Et studie fra 2015 viser eksempelvis, at Australopithecus afarensis levede tæt på et andet abemenneske - Australopithecus deyiremeda - i Etiopien for mellem 3,3 og 3,5 millioner år siden.
I det lys er det ikke så underligt, at to forskellige abemennesker har kunnet leve sammen i Laetoli for 3,66 millioner år siden.
\ Læs mere
To teser fejes af bordet
I mange år var den oplagte tese ellers, at de ny-undersøgte fodspor tilhørte Australopithecus afarensis. Tesen var oplagt, fordi der netop er fundet fodaftryk fra arten to andre steder i det 490 kvadratmeter store Laetoli-område.
Andre forskere har ment, at fodaftrykkene var så brede og bamsede, at de kunne komme fra en sortbjørn.
En teori, der også gav mening, da der er fundet fossiler fra en mindre zoologisk have i området - alt fra hyæner, sabelkatte, bavianer, giraffer og næsehorn til harer og fugle.
Begge teorier bliver dog fejet af bordet med den nye undersøgelse.
Usædvanlig krydsgang og en bunke af spørgsmål
Forskerne konkluderer på baggrund af deres undersøgelse, at fodaftrykkene må tilhøre et abemenneske med en usædvanlig gangart; en slags krydsgang, hvor det ukendte abemenneske har stolpret sig frem ved at krydse den ene fod foran den anden.
Gangarten er utænkelig - hvis ikke umulig - hos bjørne, skriver forskerne, der har gennemført en række forsøg for at undersøge sortbjørnens gangart.
Ellison McNutt gennemførte blandt andet et par øvelser med en sortbjørn, så forskerne kunne sammenligne den oprejste bjørns fodspor med fødderne fra Laetoli:
Derudover stammer ingen af de mange tusinde dyrefossiler i Laetoli fra bjørne.
Udførlige sammenligninger mellem de undersøgte fodspor og de andre kendte fodaftryk fra Australopithecus afarensis modsiger ifølge forskerne også, at de fossile fodspor kan have tilhørt abemennesket Lucy’s artsfæller.
Udover at den særlige krydsgang ikke passer til Australopithecus afarensis, er fodaftrykkene for brede, og tæerne matcher heller ikke.
»Det rejser en hel bunke af spørgsmål,« siger Paige Madison, der kalder forskernes fod-undersøgelse for »meget overbevisende«:
»Hvorfor er fodaftrykkene så brede og mærkelige i formen? Hvem eller hvad har så mærkelig en gangart?« spørger Paige Madison.
Evolutionsforskeren peger selv på et forbehold: Millioner af års slid kan have ændret på fodsporerne, og det kan være årsagen til, at forskerne ikke kan identificere dem.
»Det kan bare være bevarelsen af fodaftrykkene, der har skabt den mærkelige form. Det kan også bare være et øjebliksbillede af et individ, der skyldes den mærkelige gangart. Jeg glæder mig til at se, hvad de finder ud af,« siger hun.
\ Læs mere
Bredt felt af abemennesker kan matche foden
Men har forskerne bag det nye studie da slet ingen bud på, hvem den ældgamle Askepot-fod tilhører?
»Desværre nej,« svarer Ellison McNutt, der dog alligevel peger på flere spor, der kan forfølges:
I de sidste 20 år har forskere fundet ud af, at Australopithecus afarensis har levet samtidig med og i nærheden af andre abemennesker som Kenyanthropus platyops og Australopithecus deyiremeda.
Og så findes der et andet mærkværdigt fod-fossil fra udgravningsstedet Burtele i Etiopien. Burtele-fodsporet blev sat for 3,4 millioner år siden og tilhører også et uidentificeret abemenneske.
Til sidst er et forskerhold i gang med at undersøge et kranie fra Laetoli-området, som menes at tilhøre en anden art end Australopithecus afarensis. Måske det kunne give et match, men:
»Vi har simpelthen ikke nok information til at koble fodsporene til en anden art endnu,« konstaterer Ellison McNutt.
Paige Madison tilføjer, at en generel udfordring er, at der findes meget lidt viden om, hvordan forskellige fortidsmenneskers fødder har set ud. Fossilerede fodspor er meget sjældne, og det samme er fossiler fra fødder.
»Der er ikke mange knogler fra fødder fra den tid. Fodknogler ser ikke ud til at være lige så velholdte som kranier eller tænder for eksempel,« siger hun og fortsætter:
»Så der er mange hominiders fødder, som vi slet ikke kender formen på. Det giver bredt felt af kandidater, der kan matche fodsporene.«
Forskerne giver dog ikke op af den grund. Ellison McNutt og hendes forskerhold har planer om at undersøge fodsporene i Laetoli nærmere i fremtiden.
