Uden at grave så meget som en teskefuld jord kan italienske forskere med en enestående metode tegne en detaljeret grundplan over den oldgamle forsvundne romerske by Altinum, der var forløber for Venedig. Med en utrolig rig detaljering er de gamle bymure, gader, huse, teatre, templer mm. dukket op som mønstre i planterne på majs- og sojamarker, der ligger over den oldtidsbyen. På luftfoto afslører forskerne en 100 hektar stor by - på størrelse med den berømte Pompeji ved Napoli - tilpasset livet i den sumpede brakvandslagune.
»Det er første gang vi har et klart billede af Altinum og det åbner for en ny forståelse af byens udvikling,« siger Dr. Paolo Mozzi fra Padova Universitet, som er en af forskerne bag opdagelsen, der netop er offentliggjort i Science.
Altinum var vigtig handelsby
Hidtil har man vidst, hvor Altinum lå, men ikke anet hvordan den så ud, fordi der ikke findes nogen synlige ruiner.
Altinum er en af de eneste romerske byer, som ikke er blevet bygget over i Middelalderen eller moderne tid og den nye kortlægning giver et enestående indblik i byens opbygning. Ifølge forskerne afslører det nye billede af Altinum, at romerne længe inden Venedig blev grundlagt mestrede livet i lagunen og den enestående arkitektur som gjorde det muligt at bygge byer i vandet.
Altinum blev romersk omkring det 1. århundrede fvt. og udvikledes til en rig og strategisk vigtig by med handelsveje ind i landet via floder og den romerske vej via Annia og søfart ud i Adriaterhavet. Handelslivet fik byen til at blomstre, men i det 5-7. århundrede invaderede horder af barbarer Romerriget.
Og til trods for, at Altinum var beskyttet af sumpe og hav til den ene side og høje bymure til de andre sider flygtede indbyggerne til sidst ud i lagunen på mindre øer som Murano og Burano. Omkring et århundrede senere blev de grundstammen for en ny by: Venedig, der blev bygget op med stenene fra den plyndrede og forladte Altinum.
Planter trak byen frem i lyset
Resterne af Altinum selv forsvandt i dyng fra oversvømmelser og har ligget urørt en meter under overfladen indtil i dag, hvor planterne så at sige har trukket byen frem i lyset igen.
Nede i mulden lige under plovfuredybde svøber afgrødernes rødder sig om byens forladte og glemte fundament, og det er det, der nu afslører byen set fra luften. Moderne landbrugsplanter er nemlig så ens, at selv små forskelle i de individuelle planters vækstbetingelser afspejles i planterne.
Når planten næres ovenpå mursten er der mindre muld til at holde på fugten og bladene gulner hurtigere end en plante, der f.eks. står ovenpå lerholdig muld fra en gammel fordybning eller kanal, som holder godt på fugten.
Nyt område for geomorfologer
Mozzi og kolleger er egentlig geomorfologer, der undersøger jordbundens forhold med luftfoto og havde fløjet over området mange gange uden at opdage noget. Men i sommeren 2007 dukkede der pludselig en lang række geometriske linjer og mønstre på billederne - lidt ligesom korncirkler bortset fra, at majs- og sojaplanterne stod ret op og ned.
»Vi havde ikke set mønstrene før og undrede os over hvorfor de kom frem,« siger Paolo Mozzi.
Forklaringen skulle findes i vejret. Forskerne opdagede, at der selv for et Middelhavsland var faldet usædvanligt lidt regn i juli måned, hvor billederne blev taget og slet intet regn i de ti dage lige inden. Tørken stressede planterne, og bladene var begyndt at gulne.
Da forskernes kamera var indstillet til det nær-infrarøde lys, hvor bladenes klorofyl (der høster solens energi) træder meget tydeligt frem, så de lyse blade, hvor der er sten, mursten og sammenpresset jord, og mørke blade, hvor jorden var fed fugtig af ler fra brønde, grøfter og kanaler. På den måde fangede billederne vejenes lige linjer, amfiteatres buer og huses firkanter hidtil skjult i over tusind år.
Venedigs byggeteknik går tilbage til jernalderen
En stor kanal gennem byens centrum har sikret frisk vand fra floderne og forskerne har også fundet store havnestrukturer, der vidner om den livlige handel. Stolper brugt som fundament under husene afslører, at den enestående byggeteknik kendt fra Venedig allerede var udviklet længe inden Venedig blev grundlagt.
»Det er ikke noget man lærer på én generation, men teknikken går formentlig helt tilbage til jernalderen,« siger Paolo Mozzi, der peger på, at indbyggerne kunne overleve på lagunens små øer, fordi de allerede var tilpasset forholdene gennem århundreder i Altinum.
Med det nye kort kan forskerne begynde at danne sig et billede af hverdagen i Altinum i samarbejde med historikere og arkæologer. I den nære fremtid håber Mozzi også der vil komme udgravninger, som vil føre til en endnu bedre forståelse af byens udvikling og ikke mindst betydning for Venedig.
Kort over den gamle romerske by Altinum, som anses for Venedigs forfader. Det detaljerede kort er baseret på luftfoto af byen, som i dag ligger under majs- og sojamarker. Altinum var en rig og vigtig handelsby, der blev forladt da barbarer invaderede i det 5-7. århundrede. De flygtede indbyggere grundlagde Venedig i det 8. århundrede. (Kort: Andrea Ninfo, Alessandro Fontana, Paolo Mozzi, og Francesco Ferrarese; Science/AAAS)
