Nord for Middelhavet var det sparsomt med byer før romersk tid. Det er forskerne i hvert fald gået ud fra.
Nye udgravninger i keltiske Heuneburg ved Donau viser imidlertid, at det, man længe troede bare var en lille borg, egentlig var en hel by. Byen blev grundlagt omkring år 600 f. Kr. Dermed kan den vise sig at være Nordeuropas ældste by.
Byen var tæt omgivet af mure
Heuneburg var omgivet af mure og placeret på en højderyg højt over Donau.
På den ene side var den beskyttet af en brat skråning op fra selve floden. På den anden side et fladere område med en ydre bosættelse, som også var omgivet af mure.
Uden for de ydre mure lå et stort antal gårde tæt sammen omgivet af palisader og vandgrave, rapporterer arkæologerne Manuel Fernández-Götz og Dirk Krausse i tidsskriftet Antiquity.
Ændrer tidsfæstelse i Nordeuropa dramatisk
Forskerne skriver, at de indtil nu har regnet en anden type keltiske bosættelser fra det første og andet århundrede f. Kr. som de første byer i Nordeuropa.
Opdagelserne ved Heuneburg betyder, at tidsfæstelsen af de første byer i Nordeuropa flyttes mindst 400 år bagud i tid.
Opfattelsen af stedet har ændret sig dramatisk. Dette var ikke bare en lille borg for en lokal høvding eller konge.
»I stedet for et lille fort på toppen af en højderyg, som kun dækkede nogle få hektar, vil vi i første halvdel af det sjette århundrede f. Kr. have set en enorm bosættelse på et hundrede hektar med en beregnet befolkning på 5.000 indbyggere,« skriver forskerne i deres artikel.
Påvirker opfattelsen af andre 'byer'
Indtil nu har man tænkt, at i Europa var byer i denne periode noget, som kun fandtes blandt grækere, italienere og andre civiliserede folk ved Middelhavet. De nye resultater ændrer nu på denne opfattelse.
Skellet mellem et barbarisk og primitivt Nordeuropa og et civiliseret Sydeuropa står dermed for fald.
Hvis Heuneburg virkelig var en by, kan andre fundsteder i Centraleuropa fra samme periode også have været det.
Der er flere af disse i et bælte fra det centrale Frankrig, gennem det sydlige Tyskland og ind i nutidens Tjekkiet.
Disse er en del af det, forskerne kalder Hallstatt-kulturen, efter et fundsted i Østrig. Dette kan have været et kerneområde for keltisk kultur, som senere spredte sig over store dele af det centrale og vestlige Europa.
Bymur var inspireret fra syden
At der kom inspiration fra syd står imidlertid klart. Heuneburg havde en solid bymur bygget på samme måde, som man byggede bymure ved Middelhavet.
I muren var også en monumental port, som må have imponeret besøgende og givet dem en følelse af ærefrygt, når de kom til byen.
Det kan være Heuneburg, som bliver omtalt af den græske historiker Herodot. Han skrev, at der fandtes en by som Pyrene blandt kelterne, og at den lå der, hvor Donau starter.
Handlede med grækerne
Fund viser, at der blev handlet med grækerne og andre folkeslag i syd i Heuneberg.
Der er flere store gravhøje i nærheden - noget som tyder på, at byen blev styret af en lokal elite.
Mange af gravene er blevet plyndret. En kvindegrav, som ikke er rørt af gravrøverne, blev imidlertid åbnet af arkæologerne i 2010. De fandt både smykker og et stort spænde af guld.
Heuneberg blev ødelagt i brand
I 500-tallet f. Kr. var der en ødelæggende brand i byen. Om årsagen var oprør eller fremmede erobrere ved man ikke. Derefter blev byen bygget op igen i en ny stil.
Heuneburg blev alligevel ikke en permanent by. Stedet blev mere eller mindre forladt i 400-tallet f. Kr.
I dag findes der et museum for den keltiske forhistorie på stedet med rekonstruktion af flere jernalderhuse.
I Norge regner man med, at de første byer opstod mere end 1.000 år senere. Mange regner handelsstedet Kaupang i Vestfolk fra 800-tallet e. Kr. som den første by.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
