David ser straf som »en sygdom«, der spreder sig - så nu går han ny vej som forsker

David Sausdal sætter sig ved et skinnende nyt bord-bænkesæt ved Pusherstreet.

Han forsker i kriminalitet og er lidt modstræbende gået med til at møde Videnskab.dk på Christiania for at tale om effekten af strengere straffe. For som han siger, mens han kigger rundt:

»Det her er altså ikke et symbol på en succes med hårdere straf over for kriminelle. Nærmest tværtimod.«

Frem til april 2024 var Pusherstreet ellers centrum for hård vold og salg af cannabis. Men ikke længere. Denne eftermiddag i maj 2025 er der ingen optakt til åbenlys kriminalitet. Vi sidder over nylagte brosten, og bortset fra en gruppe turister, som spejder efter noget, der er forsvundet, sidder folk roligt og nyder kaffe og sodavand i solen.

Er Christiania ikke det, David Sausdal, kriminolog og lektor ved Lund Universitet, konstant efterlyser som forsker: et bevis på, at strengere straffe faktisk godt kan føre til mindre kriminalitet?

»Synes du selv, det er et godt argument,« svarer han og smiler skævt, mens han henviser til tal for bandekriminalitet og narkosalg i Danmark.

»Hverken volden eller narkosalget er mindsket, efter man lukkede Pusherstreet i 2024,« understreger han. »Den er bare flyttet andre steder hen, for eksempel til de digitale platforme.«

Han er forberedt.

Vi skal nemlig diskutere de emner, han selv forsker i og oftest udtaler sig om: bandekriminalitet, vold og effekten af hårdere straffe. Emner, der kan vække stærke følelser - selv hos den forsker, som i 2024 var Danmarks mest citerede kilde på området.

Nu har han valgt en ny strategi for sin kommunikation, fortæller han.

Forsker: Krav om straf minder om klimadebat

Både danske forbrydelser og straffe er under store forandringer. Som sociologen Annette Olesen fra Aalborg Universitet siger til Videnskab.dk:

»Vi er midt i en brydningstid for kriminaliteten i Danmark.«

Det siger hun med henvisning til, at antallet af anmeldelser er faldet drastisk siden 1990’erne. Samtidig har hun og kolleger dokumenteret en lang række skærpelser af straffeloven, som for alvor blev iværksat fra begyndelsen af 2000’erne.

Jeg spørger David Sausdal, om ikke de hårdere straffe er medvirkende til den faldende kriminalitet, blandt andet med indførelsen af en særlig ‘zone’ på Christiania med dobbeltstraf for vold, salg og besiddelse af ulovlige stoffer?

»Det er jo ikke strengere straf, der har virket her,« svarer han og peger rundt på pladsen ved Pusherstreet.

»Der er i stedet sket det, at man har skabt en langsigtet strategi for en positiv ændring af området. For det første er politiet ikke forsvundet igen, efter hashboderne er væk,« siger han og peger på to lokalbetjente, der kommer slentrende forbi på pladsen.

»Samtidig er de lokale christianitter langt om længe begyndt at samarbejde med ordensmagten. Det er i højere grad den fælles indsats, som sikrer, at banderne ikke kommer tilbage.«

Han henviser til en af de seneste rapporter på området: En sammenligning af målrettede indsatser og ‘bandepakker’ med mere straf i både Sverige og Danmark.

»I den rapport finder du ikke nogen tegn på, at hårdere straffe har en positiv effekt,« siger han og fortsætter:

»Og du vil kunne finde interviews fra de sidste 20-30 år, hvor forskere siger det samme.«

Debatten om hårdere straffe »begynder efterhånden at minde om debatten om klimaforandringer«, siger han:

»Stort set alle forskere på området er enige: Strengere straffe forebygger ikke kriminalitet, særligt ikke når det gælder hård bandekriminalitet. Alligevel lytter politikerne ikke.«

Straf og politikernes følelser

Flere politikere er ligefrem begyndt at afvise forskernes konsensus på området. Som Troels Lund Poulsen sagde ved præsentationen af den seneste strafreform:

»En ting er, hvad forskere og eksperter siger, noget andet er, hvad vi politisk kan holde til at stå på mål for. Det her handler om, at vi vil gøre noget mere for at sikre ofrene.«

Så måske skulle man som forsker skifte kommunikationsstrategi?

David Sausdal har længe haft tanken, fortæller han. De seneste fem år har han deltaget i et utal af debatter med politikere om hårdere straffe, og at han ofte har haft følelsen af at tabe, selv om han mener, at han har forskningen på sin side.

Derfor valgte han for nylig at skifte strategi, fortæller han:

»Det er gået op for mig, at det ikke nytter noget at blive ved med kun at tale om fakta, når du deltager i en debat med politikere, som insisterer på at tale til folket om følelser. Vi spiller ikke det samme spil.«

Han peger rundt på folk på Christiania.

»Derfor prøver jeg nu også i højere grad at tale til folket - og det kræver en helt anden måde at kommunikere på.«

Længere straf: Dyrt og ineffektivt

»Det er rigtigt, at hårdere straf til en vis grad godt kan mindske kriminalitet,« siger David Sausdal.

Han henviser til det, man inden for kriminologien kalder for ‘inkapaciteringseffekten’ - hvordan fængsel – og længere tid i fængslet – kan forhindre en person i at begå kriminalitet, simpelthen fordi de ikke har muligheden, når de sidder inde.

»Men der er tale om en meget lille effekt, når vi fængsler folk i længere tid, og en væsentlig pointe er, at det er meget, meget dyrt at straffe hårdere.«

Frem for at øge længden på straffen, bør man i stedet forbedre de vilkår, man afsoner under, og hvilken hjælp man får til at komme videre, når man kommer ud. Det siger han blandt andet med henvisning til et metastudie af den anerkendte kriminolog Daniel Nagin:

»Den forskning, der er lavet på tværs af lande, og som har kigget på skærpede straffe i forhold til den hårdere, organiserede og personfarlige kriminalitet, viser, at øget straf er meget lidt effektivt, hvis ikke endda kontraproduktivt.«

Men kan den danske justitsminister Peter Hummelgaard (S) ikke også have ret, når han siger, at den stigende vold i Sverige er en konsekvens af alt for lave straffe?

»Det er rigtigt, at man i Sverige har givet nogle meget lave straffe for meget hård kriminalitet, blandt andet fordi man har haft sådan nogle ungdomsrabatter,« svarer Sausdal og fortsætter:

»Men de hårde straffe virker i bedste fald kun på den korte bane.«

Han er ikke som sådan »imod at straffe«, understreger han:

»Jeg går ind for, at hvis man begår hård kriminalitet, så skal det selvfølgelig også straffes hårdt, mest af alt af moralske årsager. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi tager en snak om, hvordan vi bruger pengene bedst muligt.«

True crime og respekt for fængselsstraf

På Christiania sætter en mand iført sort kasket sig på en terrasse bag os og smækker sine fødder op på en højttaler. Sekundet efter sætter han så høj reggaemusik på, at David Sausdal er nødt til at hæve stemmen.

Christiania kan »selvfølgelig« ikke ses som en succeshistorie om strengere straf, næsten råber forskeren.

Men hvad nu, hvis de strengere straffe ikke handler om at mindske kriminalitet, men om retfærdighed - at tilfredsstille ofrene?

»Så er det en anden diskussion - og at vi som samfund vil give ofre retfærdighed, og hævn er et bedre argument for hårdere straf,« svarer han og tilføjer:

»Men hvis vi rent faktisk gerne vil have færre ofre, er det stadig et dårligt argument.«

David Sausdal henviser igen til Peter Hummelgaard (S), som ofte har påstået det modsatte: at hårdere straf kan mindske kriminalitet. Men vi kender stadig ikke effekten af de i alt fire ‘bandepakker’, som alle indeholder skærpede straffe, og på trods af stramningerne er der stadig sket en stigning i hårdere voldssager, fremhæver David Sausdal.

»Det er en sygdom inden for retspolitik, at man bliver ved med at sige, at vi skal have hårdere straffe,« siger han og vender tilbage til sin nye strategi som forsker:

»Så i stedet for at tale om, hvad forskning og erfaring siger, der virker, prøver jeg i højere grad at fortælle den almindelige dansker, hvor mange af vores allesammens penge vi egentlig bruger på indsatser over for kriminalitet. Indsatser, som vi ikke har nogen evidens for effekten af.«

Han henviser til et sidste studie: En økonomisk analyse, som viser, at det er billigere at sætte tidligt ind med forebyggelse af kriminalitet frem for at skulle straffe folk med fængsel senere i deres liv.

Vi skal som samfund have større respekt for fængselsstraf, mener David Sausdal:

»Vi lytter alle sammen til mere og mere ‘true crime’, vi ser kriminaliteten for os overalt, men vi ved ikke, hvad rigtig kriminalitet er, eller hvad det vil sige at sidde i fængsel,« siger han.

»Og så bliver det lettere at bilde sig selv ind, at fængsel og mere fængsel er løsningen på alle vores problemer. Det er det altså ikke.«