Vi kan i år fejre et lidt dystert jubilæum. Det er nemlig 200 år siden, Danmark gik bankerot. For at finansiere krigene mod England havde den danske stat ladet seddelpressen køre uhæmmet, og det førte til en ukontrollabel inflation.
Pengesedler fik mindre og mindre værdi, og til sidst var de næsten ingenting værd.
Mønternes pålydende lå hurtigt under prisen på det metal, de var lavet af, hvorfor ihændehavere af mønter nødigt gav disse ud. Det medførte bl.a. en stor mangel på skillemønt, og derfor blev der rundt omkring i Danmark udstedt private sedler for at kunne honorere behovet for skillemønt.
Lavede nødpengesedler
De private sedler - eller såkaldte nødpengesedler - blev udstedt, da ingen længere havde tillid til statens kurantdaler-sedler.
En samtidig kilde fortæller ifølge arkivar på Statens Arkiver Christian Larsen, at kurantdaler-sedlerne undertiden blev brugt til at tænde piben med.
I galleriet ovenfor kan du se billeder af nogle af de bevarede nødpengesedler fra tiden op til statsbankerotten og en række andre interessante dokumenter fra tiden omkring bankerotten.
Dokumenterne ligger i dag på Statens Arkiver.
Billedet viser nødpenge fra Odense Fattigvæsen, 1810. Nødpengesedler fra Odense, udstedt af Odense Fattigvæsen og mærket OFA. (Kilde: Arkivar Christian Larsen Foto: Statens Arkiver)
Nødpengeseddel fra Ringkøbing, 1810.
Nødpengeseddel fra Ringkøbing, 1810
Nødpengesedler fra Tønder, 1812
Nødpengesedler fra Tønder, 1812
Nødpengesedler fra Tønder, 1812
Frederik 6.'s proklamation om den nye Rigsbankdaler, 1813. Den indledes med: »Da statens hidtilværende pengevæsen er rystet i sit inderste…« (Kilde: Arkivar Christian Larsen Foto: Statens Arkiver)
I 1813 indførte man som følge af statsbankerotten en ny rigsbankdaler, som skulle kunne indløses i sølv. Det betød, at Rigsbanken var nødt til at have en stor beholdning af sølv. Den blev finansieret ved hjælp af en skat på seks procent af al fast ejendom. Da de færreste kunne betale, blev beløbet lagt på ejendommen som førsteprioritetsgæld, som skulle forrentes til staten. Billedet viser en hovedbog for inddrivelse af den såkaldte seksprocentsskat - her for Svendborg købsstad 1812. (Kilde: Arkivar Christian Larsen Foto: Statens Arkiver)
Forløberen til nutidens nationalbank hed Rigsbanken og blev oprettet i 1813 som et led i kuren mod den ukontrollerede inflation, der ledte til statsbankerotten. Rigsbanken udstedte en ny valuta - rigsbankdaleren - som erstattede rigsdaleren. Vekselforholdet var 6:1, men da sølvværdien samtidig blev sat ned, var det reelle vekselforhold 10:1. Folks formuer blev pludselig kun 1/10 værd. (Kilde: Arkivar Christian Larsen Foto: Statens Arkiver)
