Visse genvarianter kobles til større risiko for cannabis-misbrug, viser forskning

Hver tredje cannabisbruger udvikler et misbrug. Og risikoen for at blive misbruger kan måske kobles til nogle særlige genvariationer.

Sådan lyder konklusionen i en ny forskningsartikel i tidsskriftet Nature Genetics, som forskere fra Yale University står bag i samarbejde med forskere fra universiteter i flere lande, herunder Aarhus Universitet.

»Der er en stigende interesse i at forstå biologien bag cannabisforbrug og diagnosticeret cannabismisbrug. Især nu hvor cannabisforbrug bliver mere udbredt,« skriver adjunkt ved Yale School of Medicine Daniel Levey, som er førsteforfatter på forskningsartiklen, til Videnskab.dk.

For at blive klogere på genetikken bag cannabismisbrug indsamlede han og holdet af forskere derfor informationer fra over en million personer via en amerikansk genbank.

Ved at se specifikt på den del af de mange individer, som havde et registreret cannabismisbrug, fandt de frem til visse genvarianter, som gik igen.

»Ved hjælp af den information kunne vi identificere DNA-variationer, der hænger sammen med at få diagnosticeret cannabismisbrug.«

Grundviden er vigtig for fremtidens behandling

Professor i biostatistik Claus Ekstrøm har læst studiet for Videnskab.dk.

»Jeg synes, det er et godt og solidt studie, man kan bruge som udgangspunkt for nye hypoteser og som inspiration til senere forskning,« vurderer professoren fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

»Resultaterne er stadig langt fra at kunne komme patienter til gode. Studiet viser ikke noget kontroversielt, og de viste sammenhænge mellem sygdomme og cannabismisbrug er velkendte. Så det interessante er de genetiske fund, der måske kan få betydning i fremtidig behandling.«

Det er professor Qihua Tan fra Syddansk Universitet enig i. Han vurderer, at det er et godt udgangspunkt for mere forskning.

»Det kan eventuelt med tiden gøre det muligt at lave individualiserede strategier for tidlig prævention mod misbrug og afhængighed, at man kender den genetiske baggrund. Det kan fremme folkesundheden,« skriver han til Videnskab.dk.

Og det er netop meningen med studiet, fortæller Daniel Levey:

»Man forstår stadig ikke de underliggende grunde bag misbrug til fulde. Vores håb er, at vi ved at identificere genetiske risici kan gøre forståelsen bedre. Dermed kan vi forbedre potentiel behandling og intervention i fremtiden.«

Konsekvenser ved misbrug

Anden forskning peger på en række negative konsekvenser ved cannabismisbrug, der rammer mere end bare misbrugerens sociale liv og hverdag.

Tidligere i år pegede et studie fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet for eksempel på et sammenfald mellem cannabismisbrug og depression og bipolar lidelse.

Med det nye studie har man også fundet mulige sammenhænge mellem cannabismisbrug og blandt andet lungekræft og skizofreni.

»De viser, at der kan være en årsagssammenhæng mellem cannabismisbrug og skizofreni. Men forfatterne understreger også, at de ikke kan vise, hvilken vej det går,« fortæller Claus Ekstrøm.

»De har ikke vist, om misbrug gør, at man udvikler skizofreni, eller om det går den anden vej.«

Alligevel er det brugbart at vide, hvilke sygdomme der har en sammenhæng med misbrug, påpeger Qihua Tan:

»Forskningen viser en årsagssammenhæng mellem cannabismisbrug og negative egenskaber såsom skizofreni og lungekræft. Det kan få betydning folkesundheden, at bekæmpelsen af cannabismisbrug kan kontrollere flere komorbiditeter (flere diagnoser hos samme person, red.).«

Hvad er en misbruger?

Både Qihua Tan og Claus Ekstrøm påpeger dog visse mangler i studiet.

Begge peger på, at der trods det omfattende genmateriale er undergrupper - for eksempel dem med østasiatisk afstamning - der er mindre pålidelige, fordi der er for få personer i datamaterialet.

Og så efterspørger de mere klarhed over, hvad ‘misbruger’ egentlig dækker over i den nye forskning.

»Forfatterne giver ikke nogen klar definition på cannabismisbrug og cannabisforbrug, ligesom de heller ikke definerer, hvad forskellen på de to ting er,« skriver Qihua Tan.

Samme melding lyder fra Claus Ekstrøm.

»Jeg mangler noget baggrundsinformation om de forskellige populationer. Hvornår bliver cannabisforbruget betegnet som et problem? Nogle steder kan det være nemt at få fat i eller mere kulturelt acceptabelt eller ikke-acceptabelt.«

»Det er glimrende spørgsmål,« svarer Daniel Levey.

Han forklarer, at han og kollegerne forsøgte at komme omkring problematikken på flere måder, blandt andet ved at sammenligne genetiske sammenfald mellem den største gruppe med europæisk afstamning og de mindre grupper.

Og så sammenlignede forskerne forskellige kriterier for, hvilke krav der skulle være opfyldt for at være misbruger, for at se, om de gav nogenlunde samme resultat.

»I det ene fangede vi flere 'tilfælde' med en bredere definition, og i det andet havde vi en mere snæver definition, der krævede flere rapporterede hændelser i medicinske journaler. Begge interne definitioner var næsten identiske,« forklarer Yale-adjunkten.

Han er dog helt åben for, at fremtidig forskning og mere international data kan forbedre og præcisere resultaterne.

»Selvfølgelig er dette noget, der vil fortsætte med at udvikle sig, efterhånden som flere data og teknikker bliver tilgængelige. Kulturel kontekst spiller formentlig en vigtig rolle. Vi fandt ikke væsentlige forskelle i vores undersøgelse, men fremtidige undersøgelser kan formentlig bedre adskille kulturelle faktorer.«