Forestil dig en sygeplejerske, som får influenza på et hospital. Han tager hjem for at komme sig, og en rask vikar kommer ind.
Den slags situationer opstår hele tiden - lærere, læger, brandmænd og andre vigtige personer bliver syge, og en vikar tager over.
Men nu viser et nyt studie, at den slags skift kan sætte skub i i spredningen af visse epidemier. Det skriver Scienmag.com.
Opdagelsen står i stor kontrast til, hvad man ellers kender fra standard-modellerne og handlingsplanerne for spredning af epidemier.
»En af de ting, man kan tage med fra vores studie er, at det kan være meget svært at forudsige størrelsen af et sygdomsudbrud, og at handlingsplanerne ikke rigtig kan tage højde for de pludselige hastighedsændringer i spredningen« siger Sam Scarpino, der er hovedforfatter på studiet og forsker ved Universitetet i Vermont i Burlington, USA, til Scienmag.com.
»Det betyder dog ikke at sygeplejersker og læger ikke skal gå hjem, når de er syge,« forklarer han.
I stedet viser forskningen, at når epidemier når deres højeste, så spiller vikarer en større rolle, end de traditionelle sygdomsmodeller viser.
»Hvis du laver strategiske beslutninger om, hvor mange sundhedsmedarbejdere du har brug for, hvor mange mennesker, du forventer på hospitalet eller hvor meget medicin, du får brug for, så er tempoet i ombytningen af medarbejdere meget vigtig,« siger Scarpino til Scienmag.
At være i stand til hurtigt at erstatte syge medarbejdere, ikke bare i begyndelsen af en epidemi, men også når de er på deres højeste, er vigtigt for at begrænse spredningen.
Men kommer der mange vikarer ind på samme tid, kan du ikke forudsige, om en epidemi pludselig vil stige eksponentielt, ifølge forskerne.
I studiet viser forskerne, hvordan tilkomsten af nye, usmittede vikarer kan skabe nye forbindelser til andre grupper, som ellers ikke ville have været i kontakt med sygdommen, og det kan sætte gang i pludselige sygdomsspredninger.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
