Dit blik er rettet ned mod din krop, men den er der ikke. Nogen fører en pensel hen mod dig, og du oplever, at den stryger hen over det sted, hvor maven burde være. Du oplever, at du er usynlig.
Så føres en kniv hen mod din usynlige mave. Hvordan reagerer du så?
Det fandt forskere fra Karolinska Instituttet i Sverige svaret på ved at lade forsøgspersoner opleve en virtuel virkelighed (VR).
Virtual reality gjorde deltagerne usynlige
Forsøgspersonerne blev udstyret med VR-briller, som giver dig oplevelsen af et imaginært landskab i tre dimensioner ved hjælp af små skærme, en til hvert øje.
De så ned mod deres fødder. Men de kunne ikke se fødderne. De så bare lige ned i gulvet. VR-brillerne modtog nemlig billeder fra et kamera på et stativ lidt væk. Det pegede nedad i en retning, der svarede til forsøgspersonernes blikretning.
Derefter udførte forskerne den metode, som skabte illusionen: De strøg med to pensler, en over forsøgspersonernes mave, ben, fødder og arme og en ud i luften på samme steder set fra kameraet på stativet.
Forsøgene viste, at bevægelserne skulle laves samtidig og på det rette sted, for at det skulle virke. Derfor havde forskerne øvet sig.
Det er første gang, at hele kroppen opleves som usynlig i et forsøg, ifølge studiet, som publiceres i tidsskriftet Scientific Reports.
Kvinder fik mandekrop
Forskerne prøvede også at placere en udstillingsdukke foran kameraet, mens de foretog samme forsøg. Forsøgspersonerne så altså dukkekroppen gennem VR-brillerne på samme sted som deres egen krop.
Når forskerne strøg med penslen på samme måde, oplevede deltagerne, at dukkens krop var deres egen. Denne oplevelse var uafhængig af køn. Dukken forestillede nemlig en mand, mens flere af forsøgspersonerne var kvinder.
»Et tidligere studie har vist, at det ikke spiller nogen rolle, hvilket køn udstillingsdukken har. Kvinder oplever en stærk illusion af at være ejer til kroppen af både en mandlig og kvindelig udstillingsdukke,« skriver førsteforfatteren til studiet, Arvid Guterstam, i en mail til forskning.no.
Usynlighed udsat for kritisk blik
Hvad gjorde usynligheden ved forsøgspersonernes selvbillede? Det ville forskerne gerne finde ud af. De lavede et socialt udfordrende forsøg.
De placerede en anden gruppe forskere i rummet. De fik besked på at stirre alvorligt og lidt kritisk mod kameraet, som styrede blikretningen i VR-brillerne.
Et af problemerne ved dette forsøg var, at forsøgspersonen skulle løfte blikket og se mod den undersøgende gruppe nøjagtig samtidig med, at kameraet på stativet fulgte den samme bevægelse.
Forskerne brugte videooptagelse
Problemet blev løst ved at afspille en videooptagelse i stedet for at vise direkte billeder fra kameraet. I optagelsen blev kameraet rettet op mod gruppen af kritiske forskere.
»Vi gjorde det klart for deltagerne, at forsøgslederen i nogle tilfælde langsomt og forsigtigt ville løfte VR-brillerne, og at de skulle følge bevægelsen,« skriver Guterstam.
»På den måde synkroniserede forsøgslederen ændringen i blikretningen i videoen med forsøgspersonernes hovedbevægelse,« fortsætter han.
Resultaterne var klare. Med dukkekroppen oplevede forsøgspersonerne mere psykisk stress, end når de følte sig usynlige. Det afslørede både puls og kontrolspørgsmål.
Støtter op om eksistrende hjerneforskning
Forskerne mener, at dette eksperiment kan blive nyttigt i flere sammenhænge.
For det første viser det, at sådanne forsøg overhovedet er mulige. Man kan rent faktisk skabe oplevelsen af at være usynlig.
Det støtter op om hjerneforskning, der siger, at højere hjernefunktioner hænger sammen med oplevelsen af egen krop.
For det andet kan disse højere hjernefunktioner udnyttes til at give nye erfaringer og ændre holdninger.
Ifølge studiet har tidligere forsøg for eksempel vist, at hvis du bliver udstyret med en mørk virtuel hånd, bliver du mindre racistisk.
Virtual reality kan behandle social angst
For det tredje kan sådanne virtuelle oplevelser bruges som behandling mod social angst. Det kaldes for virtual reality-terapi – virtual reality exposure therapy (VRET).
»Vi foreslår, at illusionen kan bruges som et indledende skridt i VRET, hvor patienten oplever en stressende situation under oplevelsen af, at kroppen er usynlig.«
»Derefter øges synligheden af kroppen gradvist. Vi antager, at denne strategi kan have en god klinisk effekt i undergruppen af patienter,« skriver forskerne i studiet.
Med kniv rettet mod maven
Og hvad med den kniv, der blev rettet mod forsøgspersonernes usynlige mave?
Forskerne målte hudens elektriske ledningsevne, mens kniven langsomt blev ført tættere på, stoppede lige foran maven og blev trukket væk igen.
Hudens ledningsevne bliver ofte brugt til at måle smerte, angst, overraskelse og andre stærke reaktioner. Ledningsevnen øges blandt andet, fordi følelserne tager til, når man sveder. Den salte sved leder elektrisk strøm.
På den måde fik forskerne også et rent fysisk tegn på, at forsøgene med VR-brillerne faktisk virkede. Ledningsevnen røg nemlig i top i løbet af fem sekunder, efter kniven kom ind i VR-brillernes synsfelt, ifølge studiet.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
