Din blodtype er afgjort af små kulhydratkæder på overfladen af de røde blodlegemer.
Udviklingen af disse kulhydratkæder blandt primater og deres evolutionære betydning har været debatteret i forskningskredse i årtier.
Her har forskere været i tvivl om, hvorvidt blodtyper er opstået i én art for millioner af år siden, eller om de er opstået i de forskellige primater flere gange gennem tiden.
Nu kommer et internationalt forskerhold måske med de endelige beviser for, at blodtyper allerede blev udviklet i en fjern forfader for 20 millioner år siden.
Konklusionen er baseret på en analyse af generne, der ligger bag blodtyperne hos flere end 30 forskellige abe-arter.
Det er en provokerende melding, lyder det fra professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet Peter C. Kjærgaard i en kommentar til det nye studie.
»Hvis blodtyper har eksisteret i millioner af år, har de haft en klar evolutionær fordel, som vi ikke kender til. Det er en provokation mod vores forståelse af blodtyper som udviklingshistorisk mekanisme og en opfordring til, at vi studerer blodtyper nærmere,« siger han.
\ Fakta
Blodtype afgøres af kulhydratkæder på overfladen af de røde blodlegemer. Her er standardindstillingen blodtype O. Med en ekstra galaktose bliver blodtypen B. Med en ekstra N acetyl-galactosamine bliver blodtypen A. Hvis de røde blodlegemer både har kulhydratkæder med en ekstra galaktose og en ekstra N-acetyl-galactosamine bliver blodtypen AB.
Studiet er denne uge publiceret i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS af forskere fra blandt andet University of Chicago.
Mere end 30 abe-arter undersøgt
I deres studie har forskerne undersøgt genetikken bag de forskellige primater og marekattes blodtyper.
Her har de undersøgt generne fra mere end 30 forskellige arter og fundet ud af, at det er de samme gener, der forårsager blodtyperne på tværs af arterne.
Deraf konkluderer forskerne, at blodtype-systemet må være opstået i den sidste fælles forfader for de undersøgte arter, hvilket vil sige en nu uddød art, der levede for 20 millioner år siden.
Det skaber problemer med forståelsen af blodtypernes evolutionære betydning:.
»Intet overlever 20 millioner års udviklingshistorie, med mindre det giver individet en fordel i forhold til at videreføre sine gener. Men hvad den fordel er, og hvorfor det er to forskellige blodtyper, der giver den – det er det store spørgsmål, som vi mangler at få besvaret,« fortæller Peter Kjærgaard.
Du ligner måske mere en gibbon end din nabo
En af de overraskende konklusioner af det nye studie er, at din blodtype ligner mere en gibbons end din nabos, såfremt både du og gibbonen har blodtype A, mens din nabo har blodtype B.
\ Fakta
Blodtyper er blandt andet årsag til, at kvinder kan få komplikationer i graviditetsøjemed, når deres afkom har en anden blodtype end dem selv og derfor kan anses som et fremmedlegeme i kroppen. Derfor har naturen udviklet nogle mekanismer, der i de fleste tilfælde modvirker, at disse komplikationer opstår. Blodtypernes evolutionære fordel skal på den måde opveje omkostninger ved de nævnte mekanismer og risikoen for dødsfald for både mor og barn.
Vores normale forståelse af artsdeling bliver i den forstand sat på lidt af en prøve, når individer fra én art på nogle områder har mere til fælles med individer fra en anden art end individer fra egen art.
Chimpanser og bonoboer har smidt en blodtype
Med i studiet er også nogle andre interessante konklusioner; blandt andet at chimpanser og bonoboer (dværgchimpanser) har smidt dele af deres blodtyperegister.
Eksempelvis har chimpanser kun blodtype A tilbage, mens bonoboer har blodtyperne A og O.
På et eller andet tidspunkt i deres udviklingshistorie har begge arter smidt blodtype B, mens chimpanser siden de to arters opsplittelse på hver sin side af Congofloden for 2,2 millioner år siden har smidt muligheden for at have blodtype O.
Det giver endnu flere grå hår i hovedet på evolutionsforskerne.
»Det er et fantastisk studie, der kommer med noget ny og meget interessant viden. Men det er også et studie, der kommer med flere spørgsmål end svar. Hvis blodtyper giver så stor en fordel evolutionært, som det må have gjort for at overleve i 20 millioner år, hvorfor ser vi så, at nogle af nyere arter på primaternes stamtræ smider dem igen. Og hvorfor gør vi det ikke selv,« spørger Peter C. Kjærgaard.
